Noget er galt i nyhedsafdelingen hos Grønlands public service-medie, KNR.

Radioavisen klokken 9 er udgået, middagsradioavisen er skåret ned til 12 minutter på grønlandsk og 10 minutter på dansk. Begge plejede ellers at være 15 minutter. TV Avisen, Qanorooq, er også blevet kortet ned fra sine vanlige 20 minutter til 15 minutter, og antallet af artikler på hjemmesiden er blevet færre.

Sådan har det været siden 19. april, og det kommer til at være sådan i hvert fald frem til 20. juli.

At grønlænderne ikke længere får den mængde nyheder fra KNR, som de plejer, har en helt umiddelbar forklaring. KNR Nyheder er ramt af en på samme tid vedvarende og akut mangel på journalister.

”Vi er fanget i en ond cirkel,” siger Karl-Henrik Simonsen, direktør hos KNR.

Cirklen består af lave lønninger, der ikke kan hamle op med konkurrenternes. Usædvanligt mange opsigelser og store udfordringer med at besætte ledige stillinger. For journalister i KNR betyder det udbrændthed og pressede arbejdsdage, hvor der ikke er tid til at gå i dybden eller at grave vigtige historier frem.

KNR er vant til at få opsigelser, men i løbet af foråret forlod usædvanligt mange deres job på redaktionen i Nuuk. De anførte lønnen som en af hovedårsagerne. Tilbage står en nyhedsredaktion, der ikke kan fortsætte som vanligt.

”Vi kan ikke blive ved med at presse citronen. Folk kan ikke løbe hurtigere, end de gør. Vi leverer det, vi skal, men nyhedsafdelingen er hårdt presset,” siger Karl-Henrik Simonsen.

Lønnen er en stopklods

En af udfordringerne for KNR er at få fat i særligt de journalister, der kan både grønlandsk og dansk.

Journalistuddannelsen på universitetet i Nuuk er lille, og frafaldet er stort. I 2019 var der fire, der dimitterede fra uddannelsen, og året forinden var tallet nede på én. Den lille uddannelse gør, at KNR Nyheder sidste år stod helt uden journalistpraktikanter, som ellers typisk er dem, der bliver ansat efter deres praktiktid.

Der er 90 ansatte i hele KNR. Aktuelt mangler KNR Nyheder fem journalister, hvilket i sig selv ikke lyder af meget, men det er ifølge nyhedschef Alice Sørensen omkring 20 procent af afdelingen.

KNR har også et opslag ude på en ledig stilling som redaktør på Radioavisen, hvor det ikke er et krav at kunne begge sprog.

Stillingen har indtil videre ikke været til at besætte, og stillingsopslaget er nu på sit fjerde genopslag. Der har ellers været ansøgere til stillingen, og flere er kommet langt i processen. Flere af dem ville nyhedschef Alice Sørensen gerne have ansat.

”Men vi møder en stopklods, når vi begynder at tale om løn, og at vi ikke har frirejser mellem Grønland og Danmark. Lønnen hos os ligger lavere i forhold til vores kolleger nede i Danmark og også internt i landet,” siger nyhedschef i KNR Alice Sørensen.

Mens den onde cirkel består af flere elementer, er det helt centrale netop lønnen hos KNR.

Enstemmigt lyder det fra direktør, fællestillidsrepræsentant og nyhedschef, at lønnen er dårlig – eller i hvert fald ikke høj nok til at kunne holde på journalisterne.

”Det handler både om lønnen og arbejdsvilkårene. Det er ikke, fordi der er dårlige arbejdsvilkår, men opgaver og løn passer ikke sammen. Journalisterne skal levere rigtig meget på dobbeltsprog, og de bliver ikke lønnet efter kvalifikationer,” siger Ane-Marie Petersen, fællestillidsrepræsentant hos KNR.

Løsningen på KNR Nyheders problemer synes ligetil. Nemlig at hæve lønnen.

”Men det kan vi ikke. Vi har vores overenskomst, vi skal følge. Der er ikke rigtig noget at forhandle om med de personlige tillæg, fordi pengene til dem allerede er brugt op,” siger Alice Sørensen.

Det er ellers ikke, fordi KNR ikke vil give deres medarbejdere en højere løn, understreger Karl-Henrik Simonsen.

”Bare vi kunne. Vi forsøgte at hæve lønnen ved årsskiftet med 750 kroner om måneden. Men der er nogle overenskomstmæssige ting, og det er ikke os, der har forhandlingsretten med DJ, der selvfølgelig er med på den,” siger han.

Halter efter konkurrenter

Journalisterne i KNR bliver ansat på en overenskomst, der er tegnet mellem Dansk Journalistforbund og Naalakkersuisut, Grønlands selvstyre, og ikke med KNR.

Grundlønnen på overenskomsten ligger for en nyuddannet, der bliver ansat i KNR, på 24.844 kroner. På det øverste løntrin ligger den på 28.472 kroner om måneden.

Overenskomsten dækker også de journalister, der bliver ansat som kommunikationsmedarbejdere i selvstyret og i Grønlands kommuner, men de har et særligt tillæg på mellem 2.225 kroner og 3.000 kroner om måneden.

Hos den private konkurrent, avisen Sermitsiaq, ligger grundlønnen på de tilsvarende løntrin mellem 2.500 kroner og 6.400 kroner højere om måneden end hos KNR.

”Vi kan ikke konkurrere på løn med Sermitsiaq, men heller ikke med andre offentlige institutioner. Vi mangler 3.000 kroner om måneden per medarbejder,” siger Karl-Henrik Simonsen.

”Vi kan ikke blive ved med at presse citronen. Folk kan ikke løbe hurtigere, end de gør,” siger direktør for KNR Karl-Henrik Simonsen. Foto: Christian Klindt Sølbeck

Rammer trivsel og faglig stolthed

Der er mange positive ting at sige om det at være journalist i KNR Nyheder, hvis man spørger nyhedschefen og fællestillidsrepræsentanten. Sammenhold, de vildeste historier, der kan graves frem, faglige udfordringer.

Men som det er nu, er det ikke det, der er dominerende i nyhedsafdelingen.

Udbrændthed er det ord, fællestillidsrepræsentant Ane-Marie Petersen vælger til at beskrive, hvordan den onde cirkel kommer til udryk hos medarbejderne.

”Der er ikke så meget plads til kreativitet. Alle arbejder i en slags overlevelsesmodus, hvor de skal levere og levere for at kunne nå deadlines og det antal minutter, som public service-kontrakten foreskriver. Man har ikke tid til at grave dybt i et vigtigt emne eller lave noget kreativt, fordi der mangler medarbejdere,” siger fællestillidsrepræsentant Ane-Marie Petersen og tilføjer:

”Jeg tror, at det er en del af årsagen til, at folk stopper. Man kan ikke fortsætte på den måde,” siger Ane-Marie Petersen, der plejer at sige til medarbejderne, at man ikke er på KNR for lønnen, men fordi arbejdet er vigtigt.

Direktøren er også opmærksom på, at situationen går ud over medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde.

”Vi er presset, fordi vi er så få. Det er den onde cirkel, vi ikke kan komme ud af, så længe vi ikke får penge. Jeg kan høre på medarbejderne, at det også rammer den faglige stolthed. De føler ikke, at de kan gøre deres arbejde ordentligt,” siger Karl-Henrik Simonsen.

Formulering skaber problemer

Overenskomsten mellem selvstyret og DJ giver mulighed for personlige tillæg ud over grundlønnen, men der skaber en formulering problemer, når tillidsrepræsentanterne forsøger at hjælpe medarbejderne med at forhandle løn. I overenskomsten er det formuleret som, at det personlige tillæg normalt ligger på 6.000 kroner som et minimum og 36.000 kroner som et maksimum om året.

”Der er en tvist ved formuleringen ’normal’. Selvstyret mener, at det er maksimum, og DJ mener, at det er minimum,” siger Ane-Marie Petersen.

Der er også en anden pulje i overenskomsten, der skal gå til personlige tillæg. Den lyder på 420.000 kroner, men de penge er ikke øremærket KNR, men alle, der er ansat på overenskomsten. Det gælder altså også kommunikationsfolk i kommuner og regeringen.

”Alle skal deles om den pulje, og alle de billetter, vi har til den, er brugt,” siger Karl-Henrik Simonsen.

KNR er i år og de kommende år blevet tilført 3,2 millioner kroner mere årligt på finansloven, men de penge er ifølge Karl-Henrik Simonsen bare gået til at udfylde økonomiske huller, KNR havde i forvejen.

”Vi er nødt til at kigge på løndelen. Den er ikke fulgt med,” siger han.

Direktøren minder samtidig om, at det ikke er billigt at bo i Grønland, hvor fødevarepriserne ifølge Danmarks Statistik er 36 procent højere end i Danmark. Og boligmarkedet i Nuuk er heller ikke for tynde tegnebøger.

”En lejlighed på 120 kvadratmeter koster tre-fire millioner kroner,” konstaterer Karl-Henrik Simonsen.

Ministerium vil nedsætte arbejdsgruppe

Fællestillidsrepræsentanten og direktøren peger begge på selvstyret, når de skal placere ansvaret for lønningerne i KNR Nyheder.

”Det er ikke Dansk Journalistforbund, der beslutter, hvor mange penge man skal få for sit arbejde. Det er arbejdsgiveren, selvstyret, der er ansvarlig for at give lønforhøjelse,” siger Ane-Marie Petersen.

KNR’s bestyrelsesformand holdt den 7. juni møde med departementet for uddannelse, sport og kultur for at orientere om problemstillingerne hos KNR, og der er blevet nedsat et udvalg, som skal se på, hvad der skal til for at fastholde folk i KNR.

Og det er der behov for, for på sigt kan manglen på medarbejdere få den konsekvens, at KNR ikke kan leve op til kravene i public service-kontrakten, advarer Karl-Henrik Simonsen.

”Vi er nødt til at få flere medarbejdere, men jeg kan ikke rekruttere flere. Vi er blevet færre medarbejdere i KNR over årene, men vi skal stadig levere det samme, samtidig med at nettet er kommet til.”

”Vi har også en befolkning, der kan se DR, hvor der er tv døgnet rundt, og man kan streame alt ligesom i Danmark. De forventer også, at Grønlands radio og tv kan levere minimum det samme, men vi kan kun lige holde bukserne oppe med de ressourcer, vi har.”

”Det er selvfølgeligt ærgerligt”

Det har ikke været muligt for Journalisten at få et interview med naalakkersuisoq (minister red.) for kultur, sport og uddannelse, Peter P. Olsen, der har sendt et skriftligt svar.

”Det er selvfølgeligt ærgerligt, at KNR mangler 20 procent af deres journalister i nyhedsafdelingen, og de konsekvenser, der er forbundet dertil. Det kan dog nævnes, at der ikke er tale om en ny problemstilling, idet der er tale om en udfordring, som har været aktuel i en årrække,” siger han i det skriftlige svar.

Her henviser han til, at journalistuddannelsen er relativt lille.

Derudover oplyser han, at selvstyret gerne vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kigge nærmere på KNR’s fremtid.

”Arbejdsgruppens indstillinger skal bruges til at pege på nogle løsningsmuligheder for udfordringer og problematikker KNR sidder med. Arbejdsgruppen er ikke nedsat endnu,” siger Peter P. Olsen.