Huaweis kommunikationschef i Danmark siger op

Tommy Zwicky siger op. I et nu slettet tweet er det angiveligt på grund af Huaweis medvirken til undertrykkelse i Kina

Huawei skal have ny kommunikationschef i Danmark. Efter kun seks måneder på posten har Tommy Zwicky skrevet på Twitter, at han siger op.

Anledningen er nye oplysninger om, at der nu er dokumentation for at den kinesiske techgigant testede ansigtsgenkendelse, der kan identificere uighurer og alarmere politiet i den kineesiske provins Xinjiang. Det har Washington Post afsløret.

Det muslimske mindretal i provinsen er udsat for voldsom undertrykkelse af det kinesiske styre, og DR’s tech-korrespondent Henrik Moltke har derfor i flere omgange på Twitter spurgt Tommy Zwicky, hvad han mener om sagen.

Senest den 10. december, hvor han spørger, hvordan Tommy Zwicky ’forklarer den’.

I et nu slettet tweet skriver Tommy Zwicky: ”Det kan jeg ikke. Og derfor har jeg opsagt min stilling”.

Og i dag bekræfter han så helt kortfattet på Twitter, at han har opsagt sin stilling.

Journalisten har forsøgt at få en kommentar fra Tommy Zwicky, men han vil ikke udtale sig, før ’formalia er på plads’.

0 Kommentarer

Læs også

Automatisk kladde 18

”Jeg er en Luke Skywalker, som bare et øjeblik prøver at ånde igennem en Darth Vader-maske”

11. JUNI 2020
<span class=Mediejurist om spektakulær færøsk sag: Fogedforbud mod skjult optagelse ser tyndt ud">

Mediejurist om spektakulær færøsk sag: Fogedforbud mod skjult optagelse ser tyndt ud

06. DECEMBER 2019