Er det trist, at EU skal undersøge, om den nye medieaftale er ulovlig statsstøtte?

Eller er det tværtimod en god idé, at EU kigger nærmere på medieaftalen, fordi den stiller digitale medier alt for dårligt?

Det er to af foreningerne, der organiserer de digitale medier i Danmark, dybt uenige om.

Spørgsmålet er aktuelt, fordi det i går kom frem, at JP/Politikens Hus, Berlingske Media, Børsen og foreningen Nye Medier har sendt en advokatskrivelse til EU-Kommissionen, fordi de mener, at medieaftalen fra maj 2023 er konkurrenceforvridende.

I dag kalder kulturminister Jakob Engel-Schmidt EU-klagen ”helt uforståelig”.

Bekymret for langsommelighed

Michael Kjær er formand for Foreningen af lokale, fritstående, journalistiske internetmedier, der tæller blandt andre Fjordavisen.nu, Aalborgidag.dk og Holbaekonline.dk.

Han kalder EU-klagen ”trist”, fordi han frygter, den kan forsinke medieaftalen.

”Hvis man taber en skruetrækker ned i det store EU-maskineri, ved man ikke, hvad der sker. Vi er bekymrede for, at det hele trækker ud,” siger Michael Kjær.

Modsat er foreningen Nye Medier godt tilfreds med, at EU kigger på aftalen.

Nye Medier er medunderskriver på henvendelsen til EU sammen med JP/Politikens Hus, Berlingske Media og Børsen.

Medlemmerne i Nye Medier tæller for eksempel Zetland, Olfi, POV International og Medietrends, og når foreningen klager til EU, er det, fordi de mener, at medieaftalen er konkurrenceforvridende og utidssvarende, siger forperson for Nye Medier Anne Sofie Christensen-Dalsgaard.

”Det har vi sagt i årevis, og det retter medieaftalen ikke op på,” siger hun.

Om bekymringen for, at EU-klagen kan trække omlægningen af medieaftalen i langdrag, siger Anne Sofie Christensen-Dalsgaard, at det er tvingende nødvendigt at skabe ordentlig understøttelse af innovationen i mediebranchen.

”Det har allerede trukket i langdrag med at skabe forbedringer for vores medlemmer, og det er et problem for mediebranchen bredt set med de udfordringer, vi står over for,” forklarer hun.

Melder sig ud i protest

Michael Kjær er ikke kun foreningsformand. Til daglig er han chefredaktør på lokalmediet SønderborgNYT, og han har i protest meldt SønderborgNYT ud af Nye Medier, fordi han mener, at Nye Medier forsøger at bremse et lovforslag, der giver bedre vilkår for de lokale og digitale medier.

For SønderborgNYT med to fuldtidsansatte og en deltidsansat giver medieaftalens ugeavispulje et løft på mellem 250.000 kroner og 350.000 kroner årligt.

Han frygter, hvad EU-sagen kan ende med.

”I yderste konsekvens kan det betyde, at den planlagte ugeavispulje ikke træder i kraft, og dermed vil mange lokale og digitale medier fortsat ikke kunne få del i mediestøtten,” forklarer Michael Kjær.

Men hvis man er bekymret for, at medieaftalen er konkurrenceforvridende, er det vel naturligt at gå til EU med den bekymring?

”Når man laver sådan en aftale, må man forvente, at embedsfolkene i ministeriet har tjekket op på den del af det, så jeg mener, at klagen er unødvendig,” siger Michael Kjær.

Skævhederne skal rettes op

I Nye Medier er det bestyrelsen, der har besluttet at skrive under på brevet til EU-Kommissionen.

Om Michael Kjærs udmeldelse fra foreningen siger Anne Sofie Christensen-Dalsgaard, at Michael Kjær har meldt sig ud, fordi han er uenig,

”Han er jo også formand for sin egen forening, hvor han måske har andre interesser, som ikke er i overensstemmelse med holdningen i Nye Medier.”

”Det her handler ikke om, at lokale eller regionale medier ikke skal have støtte, men at medieaftalen ikke retter op på de skævheder, der er i støtteordningerne,” siger hun.