Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) stiller sig helt uforstående over for den bombe, som dagbladskoncernerne JP/Politikens Hus, Berlingske Media, Børsen og foreningen Nye Medier i går kastede ind under medieaftalen.

Sammen har de klaget til EU-Kommissionen, fordi de mistænker den seneste medieaftale for at være konkurrenceforvridende.

Jakob Engel-Schmidt (M) siger, at medieaftalen blev indgået med et bredt politisk flertal, fordi lokale og regionale dagblade landet over risikerer at dreje nøglen om på grund af de faldende annonceindtægter.

”Derfor lyttede jeg også til input fra organisationen Danske Medier, som selv har henvendt sig direkte til mig med ønske om en omfordeling fra de nationale til de lokale medier. I det lys er det helt uforståeligt for mig, at de store landsdækkende mediekoncerner nu vælger at gå uden om deres egen brancheorganisation og direkte imod de 145 mandater i Folketinget, der står bag medieforliget. Endda med hjælp fra dyre udenlandske advokater,” skriver han i en mail til Journalisten.

Jakob Engel-Schmidt forklarer, at han gør sit for at få omfordelingen til at træde i kraft fra årsskiftet som aftalt.

Rystet medieordfører

Medieordfører i Socialdemokratiet Mogens Jensen forstår heller ikke de store dagblades manøvre.

”Jeg må sige, at jeg er rystet over, at vores store dagblade i Danmark på den her måde sår mistillid til et stort flertal i Folketinget, der ønsker at ændre mediestøtten, så det gavner medier, der virkelig har problemer,” siger Mogens Jensen.

”Jeg vil derfor opfordre dem til at trække klagen tilbage.”

Medieaftalen fra maj 2023 betyder en omfordeling, så der flyttes millioner af kroner i mediestøtte fra de store landsdækkende medier til lokale og regionale nyhedsmedier og magasinpressen.

Behov for et eftersyn

Men ifølge JP/Politikens Hus, Berlingske Media, Børsen og foreningen Nye Medier er modellen muligvis konkurrenceforvridende.

”Vi har opfordret Kommissionen til at give de nye regler for redaktionel produktionsstøtte et eftersyn for at sikre, at de ikke er konkurrenceforvridende, og at de er i overensstemmelse med EU’s regler for statsstøtte,” forklarede administrerende direktør i JP/Politikens Hus Stig Kirk Ørskov i går.

Til MediaWatch har Anders Krab-Johansen ligeledes sagt, at han gerne vil være sikker på, at ”mediestøtten ikke er konkurrenceforvridende, og at den er i overensstemmelse med EU’s regler for statsstøtte”.

Klage må ikke forsinke medieaftalen

Spørgsmålet er, om klagen i sidste ende kan betyde en udsættelse af implementeringen af medieaftalen, der skal træde i kraft til 1. januar 2024.

Ifølge Jakob Engel-Schmidt går det ikke, at sagen trækker i langdrag.

”Heldigvis er det mit ministeriums vurdering, at EU-Kommissionen vil kunne godkende ordningen efter statsstøttereglerne. Det er bidende nødvendigt for sammenhængskraften, at der er medier og en journalistisk vagthund i alle dele af Danmark, også uden for de større byer,” siger Jakob Engel-Schmidt.

Adm. direktør i brancheorganisationen Danske Medier Mads Brandstrup siger til MediaWatch, at Danske Medier ikke bakker op om de store dagbladskoncerners klage.

”Det er den klare holdning fra Danske Medier, at sommerens medieaftale skal gennemføres hurtigst muligt og med virkning fra nytår,” skriver han i en mail til MediaWatch.

Farvel til konsensus

Mogens Jensen siger, at politikerne hidtil har haft en god dialog med brancheorganisationen Danske Medier.

”Men det her er ødelæggende for den konsensus, der har været om mediestøtten i Danmark, fordi de store dagblade selv går ud og destruerer den konsensus,” siger Mogens Jensen.

Foruden fordelingen af redaktionel produktionsstøtte omhandler klagen til EU-Kommissionen den såkaldte supplementsordning for Kristeligt Dagblad og Information.