Første gang gadefejer Rasmus Bredde skulle i ’Debatten’ på DR2, var han lige ved at drikke sig mod til.

”Jeg tænkte: Jeg bliver slagtet. Og jeg skal stå der sammen med alle de folk, der tjener deres penge ved at være talende hoveder i den offentlige debat,” fortæller han.

Han følte sig alt andet end hjemme i en landsdækkende tv-debat, hvor han blandt andet stod over for folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil. Men slagtet blev han ikke – tværtimod.

”Jeg synes faktisk, det gik godt, men det er også kun, fordi jeg har stået hjemme i mange timer og terpet det, jeg skulle stå og sige,” siger Rasmus Bredde.

Ud over at være gadefejer er han tillidsrepræsentant. Og forfatter til adskillige debatindlæg bragt i landsdækkende aviser, ligesom han flere gange har deltaget i ’P1 Debat’, har fast plads i ’Søndagsfrokosten’ på P1 og ’P4 Panelet’ og nu har deltaget i ’Debatten’ på DR2 tre gange.

Han brød igennem mediernes lydmur, efter at han i 2014 var på meningsdanneruddannelse hos centrum-venstre tænketanken Cevea. Et forløb betalt af 3F.

”Jeg har altid været lidt af et sludrechatol, der godt kunne lide at diskutere. Men jeg havde brug for nogle værktøjer, så der var andre end dem, der er tvunget til at høre på mig, der gad høre på mig,” siger Rasmus Bredde.

Debatindlæg på skoleskemaet

Siden den borgerlig-liberale tænketank Cepos i 2006 åbnede Cepos-akademiet med debattørtimer på skoleskemaet, er forskellige meningsdanneruddannelser skudt frem hos blandt andet tænketanke, faglige organisationer og medier.

Ifølge Cevea-direktør Per Michael Jespersen har Cevea uddannet omkring 1.000 meningsdannere de seneste 10 år. De har blandt andet forløb skræddersyet til faggrupper som lærere, faglærte og sygeplejersker. Meningsdanneruddannelserne er betalt af faglige organisationer som Danmarks Lærerforening og 3F.

Deltagerne bliver undervist i at skrive blogindlæg, debatindlæg til dagbladene, i at starte debatter på sociale medier og være med i debatter i radio og på tv. Typisk varer forløbene 10 dage fordelt på tre-fire seminarer med opgaver imellem.

Cevea lærer deltagerne at fremsætte deres egne holdninger om emner, de selv vælger, så de fremstår som ”virkelighedens eksperter”. Men spørger man fagforeningerne, viser det sig ofte at være emner, som de gerne vil have på dagsordenen.

”Indtil nu så er de indlæg, der er kommet i debatten fra nogle af dem, der har været på meningsdanneruddannelser, helt klart noget, der understøtter det, vi gerne vil.”

Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening har haft 150 lærere på meningsdannerforløb hos Cevea siden 2014, og deltagerne bliver undervist i at argumentere for deres egne synspunkter. Men de stemmer ofte overens med lærerforeningens egne mærkesager.

”Indtil nu så er de indlæg, der er kommet i debatten fra nogle af dem, der har været på meningsdanneruddannelser, helt klart noget, der understøtter det, vi gerne vil,” siger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening.

Når hun selv blander sig i debatten som næstformand i DLF, har hun oplevet folk reagere med kommentarer som ”det skal du jo sige, for du er jo fagforening”. Lærerne på gulvet møder ikke samme modstand.

”Det, som de oplever ude i klasseværelserne, det skal frem, og det er de de bedste til at føre frem,” siger Dorte Lange.

Kristina Robins, kredsformand i Dansk Sygeplejeråd i hovedstaden, har også bemærket, at der er stor lydhørhed over for rigtige sygeplejerskers argumenter.

Hvis argumenterne kommer fra fagforeningens folk, bliver de ofte fejet hen, forklarer hun.

”Nogle kan sige, ”det er typisk af en fagforening”, eller ”det skal I jo sige”, men når det kommer fra medlemmerne, så har det en anden effekt. Det har noget, der kommer fra hjertet. Noget, man selv står midt i.”

1.000 flere sygeplejersker

Dansk Sygeplejeråds kreds i hovedstaden har haft 50 sygeplejersker på meningsdannerkursus i samarbejde med Cevea. Kristina Robins mener, det er gået ”rigtigt fornuftigt”.

”Det, at vi politisk er kommet igennem med penge til 1.000 flere sygeplejersker, det er blandt andet en konsekvens af, at man har hørt rigtigt mange forskellige sygeplejersker sige, at vi er for pressede som sygeplejersker,” siger hun.

Også sygeplejerske-meningsdannerne har frihed til at mene, hvad de vil og om hvad.

”Vi kan selvfølgelig ikke sige eller påpege, hvad de skal udtale sig om,” siger Kristina Robins.

Men det viser sig typisk at være emner inden for sygeplejen og sygeplejerskers arbejdsvilkår, fortæller hun.

”Så det har været ting, der har relevans for organisationen.”

3F har både haft meningsdanneruddannelser i samarbejde med Cevea og i eget regi. Simon Pihl Sørensen, stabschef i 3F’s forbundssekretariat, mener, at det har bidraget til en mere nuanceret debat.

”For eksempel har man set rigtigt mange 3F’ere være meget aktive i debatten om tilbagetrækning,” siger Simon Pihl Sørensen.

Det er et emne, han mener, medlemmerne fra meningsdannerkurserne har været med til at holde på den politiske dagsorden.

”Det er jeg slet ikke i tvivl om. Fair pensionsalder fylder rigtigt meget hos 3F’erne, fordi vi desværre har en del medlemmer, som har haft et hårdt arbejdsliv og er startet tidligt. Hvis nogle af vores medlemmer deltager i den offentlige debat, så vil de helt automatisk deltage i det emne,” fortæller Simon Pihl Sørensen.

”Danmark er et notorisk svært land at få lov til at være en autoritet i, hvis du er direktør, statsminister eller læge. Vi har en fetich for den lille mand.”

Sune Bjørnvig, kommunikationsrådgiver og partner i kommunikationsbureauet Friday

Sune Bjørnvig, kommunikationsrådgiver og partner i kommunikationsbureauet Friday, forklarer, at de medietrænede fagpersoner passer perfekt til et land, hvor autoriteter ofte bliver mødt med skepsis.

”Danmark er et notorisk svært land at få lov til at være en autoritet i, hvis du er direktør, statsminister eller læge. Vi har en fetich for den lille mand,” siger Sune Bjørnvig.

Fordelen ved menige meningsdannere er, at de fremstår mere autentiske end for eksempel fagforeningspolitikere, mener han.

”Anders Bondo har jo det problem, at han er politiker, og alene af den grund bliver han mødt med en større skepsis end en ”menig” folkeskolelærer, der udtaler sig,” siger Sune Bjørnvig.

Wow, det var stort

Da efterlønnen blev forringet, kunne Rasmus Bredde slet ikke se sig selv i mediernes dækning af det.

”Der var blandt andet dækning af en tandlæge på efterløn, der nu gik rundt og spillede golf. Det passede slet ikke til den virkelighed, jeg kunne se, og de folk, jeg kender, som havde brug for den ordning,” siger gadefejeren.

Men selv om han tastede løs med opslag på Facebook, nåede de ikke rigtigt ud i offentligheden. Så opsøgte han meningsdanneruddannelsen. Kort efter kom hans første indlæg i Berlingske.

”Det skete samme dag, som der var julefrokost på arbejdet, og jeg gik bare rundt med billedet af det der debatindlæg på min telefon og sagde det til alle dem, jeg turde sige det til, for jeg syntes også, det var sådan lidt ”wow” – det var stort,” fortæller Rasmus Bredde.

”Dem, der træffer beslutningerne, og dem, der skriver aviserne, har nogle gevaldige blinde vinkler.”

Rasmus Bredde, gadefejer

Siden fik han flere debatindlæg optaget i landsdækkende aviser, og en dag blev han ringet op af ’P1 Debat’.

”Det program bliver jo sendt, mens jeg er på arbejde, så i stedet for at holde frokostpause den dag, så sad jeg klar ved telefonen og blev ringet op, så jeg kunne deltage,” siger han.

Som debattør har han fået en mærkesag i at belyse, hvad han benævner ”almindelige menneskers vinkel” om for eksempel tilbagetrækning, social dumping og arbejdsløshed.

”Dem, der træffer beslutningerne, og dem, der skriver aviserne, har nogle gevaldige blinde vinkler,” siger Rasmus Bredde.

Ikke Pravda for Lærerforeningen

Spørgsmålet er, hvordan folk, der har været på meningsdanneruddannelser, skal benævnes i medierne.

En af de lærere, som også er flittig meningsdanner, er Anders Thorsen, som blandt andet har haft debatindlæg bragt i både Politiken og Berlingske. I begge tilfælde blev han alene tituleret ”lærer”.

Der står altså ikke et ord om, at han også har en meningsdanneruddannelse betalt af Danmarks Lærerforening med i bagagen.

”Jeg gør meget ud af, at jeg absolut ikke er Pravda for Danmarks Lærerforening. Jeg synes selv, at det er min styrke, at jeg kan tale som lærer og ikke som en eller anden, der er et eller andet i en fagforening,” siger Anders Thorsen, der også har været i ’Go’ Morgen Danmark’ og ’Go’ Aften Danmark’.

For hans skyld må medierne gerne benævne ham ”lærer og debattør”.

”For sådan ser jeg faktisk mig selv. Og jeg er da helt bevidst om, at jeg prøver at agere politisk, når jeg prøver at påvirke et eller andet,” siger Anders Thorsen.

Berlingske: Kan være en relevant note

Fra Berlingskes debatredaktion oplyser debatredaktør Pierre Collignon, at alle forfattere til debatindlæg i avisen skal oplyse, hvis de har tilknytning til bestemte partier, organisationer eller virksomheder. Derfor kan det også ”sagtens” være en relevant oplysning, hvis en fagforening har finansieret en meningsdanneruddannelse, som for eksempel kan stå som note ved indlægget.

Journalisten foreholder ham eksemplet med Anders Thorsens debatindlæg.

”Det må blive en konkret vurdering, men det tilfælde, du har fat i, kunne godt ligne et, hvor det ville have været relevant at tilføje den information,” lyder det fra Pierre Collignon.

Jakob Sloma Damsholt, redaktionsleder på DR P1 og Debat, siger, at redaktionen gør meget ud af at researche på de personer, som er med i ’Debatten’.

”Der er den klare systematik i det, at dem, der står i ’Debatten’ og har nogle interesser og tilhørsforhold, de skal være deklarerede,” siger Jakob Sloma Damsholt.

Skal man deklarere, hvis for eksempel en lærer har fået en meningsdanneruddannelse af Danmarks Lærerforening, fordi vedkommende så er rustet til at træde ind i den offentlige debat med nogle sager, som Danmarks Lærerforening også kan have en interesse i at få løftet?

”Det synes jeg vil være relevant, ja. Afhængigt af konteksten som for eksempel, hvornår de har fået det, og i hvilken kontekst de står i ’Debatten’, men i udgangspunktet synes jeg, det er en relevant ting at vide.”

Jeg er stadigvæk mig selv

På Politikens debatredaktion mener redaktionschef Mads Zacho Teglskov ikke, at det er relevant at nævne, hvis en skribent har fået en meningsdanneruddannelse betalt af sit fagforbund.

”Jeg ser det lidt som en efteruddannelse, og det har jeg svært ved at se skulle være problematisk. Jeg synes faktisk, det er gavnligt, for vi får en bedre debat af det,” siger han.

Det står han fast på, efter at Journalisten viser ham eksemplet med debatindlægget fra skolelærer Anders Thorsen.

”Hvis fagforbundene sendte lærere eller pædagoger i byen med specifikke budskaber og oneliners, ville det være problematisk, men det er jeg ret overbevist om, at vi ville fange,” mener Mads Zacho Teglskov.

”Vi ændrer ikke praksis, medmindre vi pludselig får fornemmelsen af, at skolingen på en eller anden måde tager overhånd.”

”Det er jo stadigvæk mig. Selv om jeg har fået noget hjælp til at formulere mig, så folk forstår mig.”

Rasmus Bredde, gadefejer

Rasmus Bredde bliver typisk benævnt ”specialarbejder og tillidsrepræsentant, 3F”. Og det er også sådan, han foretrækker det.

”Jeg er mig selv. Og jeg synes ikke rigtigt, at jeg hører til i den der kategori af professionelle meningsdannere.”

Og det på trods af, at 3F har betalt en meningsdanneruddannelse for dig?

”Jo, men altså, det kan jeg godt se. Det kan da godt være. Men det er jo stadigvæk mig. Selv om jeg har fået noget hjælp til at formulere mig, så folk forstår mig,” siger Rasmus Bredde.