
”Mange glemmer, at det virkelig er et fuldtidsarbejde at være blogger. Og det er hver dag – det er nærmest kun juleaften, jeg ikke arbejder,” fortæller Allan Torp, som startede sin blog ’Bungalow5.dk’ for ni år siden. Foto: Tuala Hjarnø
Hvem: Allan Torp
Hvad: Blogger
Hvor: Hjemmekontor, Ørestad
På øverste etage i en toetagers lejlighed i et nybyggeri i Ørestad i København har blogger Allan Torp sit skrivebord. Her arbejder han fra, når han er i København.
Allan Torp startede sin blog ’Bungalow5.dk’ om interiør og indretning for ni år siden. I dag har bloggen cirka 35.000 unikke brugere om måneden.
”Mange glemmer, at det virkelig er et fuldtidsarbejde at være blogger. Og det er hver dag – det er nærmest kun juleaften, jeg ikke arbejder,” fortæller han.
På billedet herunder kan du føre musen hen over de røde felter på skrivebordet og læse om tingene på det og hverdagen som blogger.