De færreste tør spå om fremtiden. Men ifølge the Guardian har en fremtidsforsker nu sat dato på avisernes forsvinden. I Storbritannien sker det allerede i 2019. Året efter følger Norge og Canada. Danmark lidt senere.
Avisernes overlevelsesevne har i de seneste år været genstand for masser af diskussion. Men spørgsmålet er snarere, hvornår de forsvinder. Og nu har den australsk-baserede fremtidsforsker Ross Dawson gjort forsøget og sat dato på.
Naturligvis vil han straks blive kritiseret, og så snart nogle af datoerne ikke holder, så vil skytset blive vendt tilbage mod ham.
Ikke desto mindre vover han forsøget. Og der går ikke mange år, før de første lande må vinke farvel til den daglige avis. Eller rettere: før antallet af avisudgivelser bliver ubetydelige, for at citere ham helt korrekt.
Første land er USA. Her er det slut med avisernes i 2017. Altså om godt seks år. Dernæst følger Storbritannien og Island i 2019. Canada og Norge er de næste i 2020. Finland, Singapore og Grønland følger efter i 2021. Australien og Hong Kong i 2022. Og herefter er det så Danmarks tur til at vinke farvel til aviserne i 2023.
Andre lande holder derimod væsentligt længere ud. Eksempelvis Frankrig, hvor regeringens støtte til aviser vil holde liv i de papirbårne medier helt frem til 2029. Og i Tyskland overlever dagblade helt frem til 2030, skriver Guardian med henvisning til Ross Dawsons såkaldte "newspaper extinction timeline", som Dawson skriver mere om her på sin blog.
Ifølge den australsk-baserede blogger er det forventeligt, at aviserne vil være ubetydelige i 52 lande, når vi når frem til 2040, hvor ny teknologi helt vil erstatte behovet for print.
Til den tid vil ultratynde og letvægtsudgaver af digitalt papir være i stand til at vise video. Men vil tillige kunne rulles sammen, foldes og tages med overalt!
Ikke desto mindre vil vi stadig se gammeldags aviser i udviklingslande i Afrika, visse dele af Sydamerika og Asien, hvis ellers man skal tro fremtidseksperten.
Dawson forventer i øvrigt, at iPad og lignende tablets/e-læsere blot vil være et overgangsfænomen. Nye, langt bedre produkter, der som sagt kan bøjes og rulles, vil for alvor føre til gennembruddet for den digitale avis.
Læs også artiklen: Deadline for newspapers as digital publications rise i the Australian.
Og se kortet her i stor version.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hov-hov, den trykte avis døde da allerede i 2007: http://www.comon.dk/nyheder/aviserne-doer-1.175728.html.
Der er adskillige faktorer, der kommer til at holde den trykte avis i live lang tid efter 2019.
Almindelig enerti: Forestil dig en 60-årig, der er glad for sin daglige avis, har masser af penge til at betale for den og har sit faste morgenritual med avisen og har en forventet levetid på yderligere et par årtier (eller mere). Hvornår siges avisen op? Om 8 år? I don't think so.
Tæring efter næring: Branchen har opbygget en masse flæsk over årene - høje lønniveauer, dyre adresser, dyr distribution, rigelig bemanding. Samtidigt med at indtægterne falder, skæres udgifterne løbende til, hvilket vil sikre nogle ekstra års overlevelse.
Nød lærer nøgen kvinde at spinde: Mediehusene arbejder hårdt på at sikre sig alternative indtægter, hvilket selvfølgeligt vil lykkes for nogen i et eller andet omfang. Så længe papiraktiviteterne bare nogenlunde kan bære sig selv, så vil de blive holdt i live.
The Mexican stand off: Så længe den trykte presse har indflydelse, vil politikerne være tvunget til at støtte den i et eller andet omfang.
Jeg er sådan set ikke i tvivl om at journalistikken i stadigt højere omfang vil flytte over i det elektroniske univers, men jeg er lige så sikker på at den trykte avis ikke dør indenfor nogen overskuelig fremtid. Tænk på hesten, der har mistet det meste af sin praktiske betydning, men er her endnu. Tænk på dinosaurerne, hvis efterkommere sidder ude på fuglebrættet og mæsker sig i mejsekugler.
Der venter store og stadigt større udfordringer for de trykte aviser, forandringer, omvæltninger og revolutioner, men journalistikken kan man ikke slå ihjel, og muligheden for at servere den på et stykke papir, skal nok blive ved med at være der in some way, shape or color.
Det kommer med garanti til at gå meget hurtigere, lige nu er det allerede sådan, at der er flere af de danske aviser som ikke ville udkomme, hvis det ikke var for mediestøtten.
Der er jo ingen tilgang af nye abonnenter og aviskøbere fra de unge generationer, så de trykte aviser kan kun overleve så længe der er pensionister, som har råd til at abonnere på dem.
Mit gæt er faktisk, at allerede om fem år, så vil der max være 3-4 store landsdækkende papir-aviser tilbage, og fra 2015 og frem til 2020 vil der igen ske indskrænkninger, jeg vil dog ikke prøve at forudsige om der sker sammenlægninger, eller om de tilbageværende aviser overgår til kun at udkomme en eller to gange om ugen.
Vinderne bliver naturligvis de medier, som er førende på de digitale platforme, og jeg tør godt komme med den forudsigelse, at de aviser som vælger at lukke deres papirudgaver inden de bliver så underskudsgivende, at de når at dræne selskabet for kapital, og som derimod satser alt på de digitale mulighedder, det vil også være de medier, der vil stå stærkest i fremtiden.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen