Det er ekstremt ubehageligt for ofrene, når voldtægtssager kører ved retten, og medierne udbasunerer sagens mest ubehagelige detaljer.

Voldtægtsofre befinder sig nemlig i en sårbar livssituation, og det kan være svært at se sin egen sag omtalt i medierne ned til mindste detalje, forklarer forperson for Voldtægtsofres Vilkår, Ida Langæble Arlington i anledning af to aktuelle sager.

”Det er jo et ekstremt kontroltab, at du ikke længere har magten over din egen fortælling. Og hvis fremstillingen er meget udpenslet, er det selvfølgelig værre for den enkelte,” siger Ida Langæble Arlington.

I sidste uge fik Presse-fotos.dk alvorlig kritik af Pressenævnet for at gå for langt i beskrivelsen af en voldtægtssag, og i samme uge måtte TV 2 Fyn slette en del af en live-blog, fordi der var for mange nærgående beskrivelser.

Ifølge Ida Langæble Arlington er det et udbredt problem, at medierne svælger i detaljerne og glemmer at tænke på ofrene.

”Det er mit indtryk, at det sker ofte, taget i betragtning, hvor mange sager der er. Især i nogle af de senere års sager med stor medieinteresse kan man diskutere mediernes ansvar,” siger Ida Langæble Arlington.

Hun nævner blandt andet, at hjemmesiden for Frihedens Stemme blev tvangslukket af politiet for at dele detaljerede beskrivelser fra anklageskriftet. Tidligere på året udtalte Pressenævnet også kritik af Fyens Stiftstidende for at have gengivet detaljerede beskrivelser fra et anklageskrift uden at tage nok hensyn til offeret i sagen.

Clickbait-kultur

Problemet er, at det ofte går hurtigt, og sagerne skal være så opsigtsvækkende som muligt, når de omtales i medierne.

”Jeg synes, det er virkelig trist, at mediernes clickbait-kultur går ud over voldtægtsofre,” forklarer Ida Langæble Arlington.

Lektor på DMJX Thomas Pallesen er enig i, at en del af problemet skyldes hastighed.

Det går lidt for hurtigt, når der skal produceres live-blogs med kort aftræk og færre øjne på teksten, forklarer han.

”Når det skal publiceres på nettet, går det hurtigere end i en papiravis, hvor teksten skal forbi en redaktionssekretær, og der er en betænkningstid, før historien kommer ud til læserne,” siger Thomas Pallesen.

Størst muligt hensyn

Han siger, at dækningen af voldtægtssager handler om at fortælle, hvad sagen handler om – og på den anden side huske de vejledende presseetiske retningslinjer om, at ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn.

”Det journalistiske ideal er jo at beskrive virkeligheden så reelt og detaljeret som muligt, men man kan ikke skrive alt,” siger Thomas Pallesen.

Det gælder for eksempel, når man refererer fra anklageskrifter.

”Anklageskrifter er politiets arbejdspapir, hvor de skal have alle detaljer med. Men det er ikke det samme som, at alle detaljer skal offentliggøres af medierne. Derfor ligger der en vigtig opgave for reporterne i at sortere i, hvad der kan bruges og ikke kan bruges,” siger Thomas Pallesen.

Han forklarer, at medierne i dag har en særlig privilegeret adgang til anklageskrifter, fordi det forventes, at medierne kan omgås dem ansvarligt.

Opsigtsvækkende historier sælger

Men journalister skal også være opmærksomme på, at anklageskrifter ikke giver et fyldestgørende billede af sagen, fordi det er politiets samlede udlægning af, hvad der er sket i en sag.

”Vi ser tilfælde, hvor journalister har taget passager fra anklageskriftet, hvor man ikke har sorteret i det i tilstrækkelig grad,” fortæller Thomas Pallesen.

Ida Langæble Arlington siger, at en stor del af ansvaret ligger hos mediebrugerne, der efterspørger retsreportager, der vækker gru.

Jo flere opsigtsvækkende detaljer der er i en historie, jo mere appellerer den til et stort publikum:

”Vi har åbenbart noget i os som mennesker, der gør, at vi drages af de her fortællinger, og det er jo derfor, medierne nogle gange fortæller dem så visuelt, som de gør. Hvis der står noget meget markant i en artikel, så trækker det flere visninger, end hvis der bare står noget kedeligt,” siger Ida Langæble Arlington.

Men det er netop her, journalisterne og redaktørerne skal lette foden fra speederpedalen.

”Det er deres ansvar at skrue ned for detaljerne og overholde de moralske og presseetiske regler,” forklarer Ida Langæble Arlington.

Hendes råd til medierne er klart:

”Husk, at det er menneskers liv, du taler om. Det kan godt være, at det bare er en historie, men for nogen er det hele deres livshistorie, der bliver skrevet om inde i den retssag.”

Pressenævnet hastebehandlede sag

Pressenævnet oplyser, at nævnet tog sagen om Presse-fotos.dk op af egen drift, fordi sagen var af væsentlig eller principiel betydning.

Pressenævnet valgte at prioritere sagens behandling ”navnlig med henblik på, at en afgørelse om sagens væsentlige/principielle spørgsmål hurtigst muligt kan bidrage til nævnets praksis,” oplyser Pressenævnet.

I kendelsen blev der udtalt alvorlig kritik af Presse-fotos.dk, fordi mediet havde ”gengivet samtlige detaljer fra anklageskriftet om overgrebene uden at det ses, at mediet har foretaget en tilstrækkelig presseetisk afvejning af hensynet til offeret over for hensynet til offentlighedens interesse i de pågældende oplysninger.”