Et udkast til en lovændring har vakt panderynker hos Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ) og journalister, der i det hele taget bruger CVR-registret til at finde de reelle ejere i en virksomhed i deres arbejde.

Men der er ingen grund til bekymring for begrænset adgang, understreger Erhvervsstyrelsen i et skriftligt svar til Journalisten.

”I forhold til pressen er det vurderingen, at adgangen til oplysninger om reelt ejerskab indebærer, at den, der ønsker adgang, ikke nødvendigvis forud for adgangen er bekendt med forhold, der indikerer tilknytning til forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme, men kan være resultatet af de undersøgelser, som journalister foretager,” lyder det i svaret.

Lovforslaget bygger på en EU-dom, der vil betyde ændringer i det danske CVR-register.

Skal godkendes

Der bliver lagt op til, at det ikke er alle, der kan få indsigt i en virksomheds reelle ejer. Men adgangen vil stadig kunne gives til eksempelvis journalister, der logger ind med MitID.

Det fremgår af lovforslaget, at personer, der har journalistisk interesse og har tilknytning til ”forebyggelse eller bekæmpelse af hvidvask af penge, de underliggende lovovertrædelser eller finansiering af terrorisme (pressen)” vil kunne få adgang.

Men det forbehold er DJ klart imod, har DJ fremført i et høringssvar. Samtidig vil forhåndsgodkendelsen af journalister have en tidsbegrænsning.

”Det skal ikke være sådan, at embedsmænd skal vurdere, med hvilket formål journalister beder om oplysninger. Jeg tror ikke, at embedsmændene har lyst til at være en del af de redaktionelle beslutninger. Det håber jeg i hvert fald ikke. Så det har vi brug for at få præciseret,” har DJ-næstformand Allan Boye Thulstrup sagt til Journalisten.

Tillidsbaseret løsning

Men det er altså heller ikke tanken, understreger Erhvervsstyrelsen, der vurderer, at ”legitim interesse til adgang til oplysning om reelt ejerskab skal forstås i bredest mulige forstand”:

”Med den foreslåede digitale løsning lægges der op til en tillidsbaseret løsning, hvor der alene foretages kontrol, når der er indikationer på misbrug, f.eks. uberettiget videregivelse af oplysninger om reelt ejerskab til tredjemand, men alene som led i en legitim behandling af oplysningerne.”

”Med andre ord kan oplysninger om reelle ejere generelt ikke blot offentliggøres til den brede offentlighed, men pressen kan anvende oplysningerne som hidtil i deres journalistiske arbejde.”

Forbeholdet om bekæmpelse af blandt andet hvidvask og finansiering af terror bygger på en EU-dom, der har pålagt EU-landene at begrænse offentlighedens adgang:

“... men finder, at blandt andet pressen vil have en legitim interesse i oplysningerne, idet de har en forbindelse til forebyggelsen og bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme,” lyder det fra Erhvervsstyrelsen.

Hos DJ er man dog fortsat ikke overbevist, og Allan Boye Thulstrup fremhæver tre punkter, han mener, bør gøres mere klart:

•  I bemærkningerne står der ikke klart og tydeligt, at man også kan have en ret til adgang i andre sammenhænge end hvidvask og terrorfinansiering.
• Der står heller ikke, at man ikke skal begrunde sin anmodning om at få ejer-oplysninger.
• Og der står heller ikke klokkeklart, at Erhvervsstyrelsen ikke vil lave en registrering af de journalister, der gives adgang.

Opdateret med reaktion fra Allan Boye Thulstrup klokken 13.35.