En verden ovenfra – se dronefotografernes fedeste fotos
Egentlig er det ikke så svært at svare på, hvorfor dronefotos er interessante.
Den lille helikopterlignende tingest suser brummende i vejret med et kamera som sit hjerte, og oppefra viser den os verden, som vi kun sjældent ser den. Som en fugl, der svæver over det hele og observerer verdens mønstre og skuer langt ud over horisonten.
Alligevel kan det komme bag på selv erfarne dronefotografer, når de store totalbilleder fascinerer.
Sådan var det også for reklamefotograf og visuel kommunikatør Astrid Maria Busse Rasmussen, da hun i starten af coronakrisen over 10 dage fotograferede et tomt København i gylden morgensol.
”Der kan være noget sukker i tallene. Men billederne er nået ud til cirka 2,5 millioner mennesker. Og opslaget er blevet delt 15.000 gange.”
Så mange læsere havde hendes dronefotografier af den lukkede hovedstad nået, da de blev købt og delt af TV 2.
”Det kom i den grad bag på mig. Men det har helt tydeligt ramt noget, der taler til mange mennesker, som jeg ikke forudså,” siger hun.
”Det kan være nemmere at se historien på den måde. Alle har oplevet verden fra normalperspektivet. Og for andre fotografer i min omgangskreds var billederne ikke banebrydende. Men mange mennesker har aldrig set tingene fra det perspektiv.”
Øen Lindholm. Jens Dresling: ”Da flere partier ville sende afviste asylansøgere til Lindholm, var hele historien, hvor lille en ø det var, som lå ude i ingenting. Men jeg havde ikke dronen med, fordi det var et fuglereservat. Jeg så dog både Jyllands-Posten og DR flyve med drone dernede, da der var presseforevisning. Jeg fik derfor hurtigt tilladelse af trafikstyrelsen og tog derned igen dagen efter. Så havde vi pludselig billedet, der fortalte historien.” Jens Dresling
Fodboldstadionet Parken. Lars Rønbøg: ”Jeg har skudt en lang række forskellige store stadioner, mens chancen var her. Det er skideflot med lyset. Men det er lige før, man ikke kan se, det er et stadion. Det kunne lige så godt være en kontorbygning. Det fungerer, fordi fansene lægger følelser i det. Fordi det er Parken og FCK, så får det en større betydning, der er fyldt af minder.” Lars Rønbøg
Enormt fascinerende
Astrid Maria Busse Rasmussen er kun en ud af mange fotografer i Danmark, der i dag har dronecertifikat, og derfor må flyve med dronekamera både på landet og i byen.
En af de første danske fotografer, der begyndte at arbejde med dronefotografering, var fotograf Morten Krüger fra DR. Han mindes, at han allerede i 2012 brugte droner.
”I starten var jeg enormt fascineret af, hvad jeg kunne med det. Det ved jeg nu. Dengang blev det brugt i alle programmer og realityshows hele tiden, men nu bruger jeg det mindre. Jeg bruger det kun, når det virkelig er relevant for historien,” siger han.
Morten Krügers brug af droner har udviklet sig. Den umiddelbare fascination af den nye teknologi har lagt sig. Men dronen er ikke blevet lagt væk. Den har indtaget en plads som fast værktøj i fotografens arsenal.
”Det er et ekstra kamera, der kan noget andet end mit normale kamera,” siger han.
Han bruger det derfor stadig ofte. Det blev jævnligt hevet frem, da der skulle skydes billeder til intro og speaks på programmet ’Historien om Danmark’ med Lars Mikkelsen som vært. Og det kan også have stor værdi i nyhedsdækninger. Her har han senest været ude og fotografere de stillestående fly i den næsten nedlukkede Kastrup Lufthavn.
Nedrivning af motorvejsbro. Michael Bager: ”Det er et billede fra en timelapse-video, jeg har lavet af nedrivningen af en motorvejsbro. Det er det mest avancerede, jeg har lavet med drone. Det er en kæmpe proces, og ved at filme nedrivningen kan jeg vise, hvad der egentlig sker, og hvor stort et arbejde det er. Det er noget, der foregår lige for næsen af folk, når de kører forbi på motorvejen, men der kan de ikke se omfanget. Det kan de med dronen. Så er de pludselig ikke lige så irriterede over at skulle holde i kø.” Michael Bager
Københavns Lufthavn på jorden. Morten Krüger: ”Det var et langt, sejt træk at få lov til at fotografere lufthavnen. Men de kunne godt se idéen i at få nogle historiske billeder af situationen med alle flyene på jorden. Det er noget af det mest specielle, jeg har lavet. Normalt er lufthavnen en komplet no-fly zone. Nu var det kun dronen, der måtte flyve der, og små sportsfly, der skulle overflyve den, blev bedt om at vente på grund af os. Dronen fortæller historien om den lukkede lufthavn meget bedre end noget kamera fra jorden.” Morten Krüger
Markant flere dronefotografer
Firmaet WeFly har siden 2013 uddannet fotografer til at kunne håndtere droner. Det var en af de første virksomheder, der blev officiel droneskole i Danmark. Siden da har virksomheden udstedt dronecertifikater til 670 personer, så de både må flyve på landet og i byen, siger direktør Morten Hall.
WeFly laver også selv video- og filmproduktion, hvor de specialiserer sig i dronefotografering.
”Det er blevet meget almindeligt i filmproduktion, og kunderne forventer, at det er noget, produktionsselskaber tilbyder,” siger Morten Hall.
Fotograf Morten Krüger vurderer, at der er væsentligt flere dronefotografer nu end for otte år siden. Og vil du have lov til kun at flyve drone på landet, er det nemt: Der skal du bare gennemføre et kursus på nettet.
Portræt i Gellerupparken. Axel Schütt: ”Det er et portræt af faren i en pæredansk familie, der er flyttet til Gellerup i forbindelse med, at bydelen bliver omdannet. På billedet kan man se, hvordan han står på sin velordnede altan med trægulv, mens det roder helt vildt på alle andre altaner rundt om ham. Han kommer automatisk til at skille sig ud fra mængden. Det er journalistisk en kæmpe gevinst at bruge dronen her.” Axel Schütt
Atriumgård. Michael Bo Rasmussen: ”Det er et billede af en nybygning ved Vitskøl Kloster, der i dag er en skole for unge, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg kunne simpelthen ikke vise, hvordan de unge mennesker kan bruge atriumgården til leg og ophold uden dronen. Det er god latin at finde en god vinkel, når du skal lave et godt billede. Og her er jeg oppe i en meget stringent komposition, jeg ellers ikke kunne få. Det er meget symmetrisk.” Michael Bo Rasmussen
Er kommet for at blive
For flere pressefotografer er dronen også en fast del af kameratasken (selv om den ofte står bag i bilen). På Aarhus Stiftstidende kalder den erfarne fotograf Axel Schütt dronen ”et ekstra objektiv”. Han bruger det, fordi det rent faktisk kan noget interessant visuelt – ikke fordi det er sjovt at flyve med drone.
Også Jens Dresling på Politiken bruger jævnligt dronen. Det svinger en del, hvor meget han bruger den. Nogle gange er det tre gange om ugen. Andre gange går der uger imellem.
”Det er ikke billeder, der viser store følelser. Hvis du kun kunne bruge dronen som fotograf, var det ubrugeligt. Men det kan som supplement vise nogle historier virkelig fint. Du kan se sammenhænge, der ellers er skjulte,” siger Jens Dresling, der i sidste ende skyder på, at han over et år i gennemsnit bruger dronen en gang om ugen.
”Dronen er kommet for at blive,” siger han.
Samtidig roser fotograferne dronerne for at være relativt billige – og for at være blevet meget bedre de senere år. Morten Krüger forklarer, at han nu kan skifte objektiver på sin drone, og at billedkvaliteten er langt bedre, end den var i starten. Og så er den altså bare meget billigere at sende i luften end en helikopter.”Det er fedt, at man ikke skal være en stor tv-station med masser af penge for at lave et fedt droneskud,” siger han.
