search

Billedet fra en tidlig morgen i starten af coronakrisen viser et tæt på tomt København: ”Normalt kræver det enormt meget afspærring at tage sådan et billede, men der var vitterligt ikke et øje på gaden. Jeg håber, billederne bagefter kan vise folk, at de ikke var de eneste, der blev hjemme. Det gjorde alle,” siger fotografen. Astrid Maria Busse Rasmussen

i

En verden ovenfra – se dronefotografernes fedeste fotos

Dronefotografiet er blevet endnu et objektiv i den daglige arbejdstaske hos mange danske fotografer. Men hvad kan dronen? Den kan eksempelvis vise en verden, der er lukket ned

Egentlig er det ikke så svært at svare på, hvorfor dronefotos er interessante.

Den lille helikopterlignende tingest suser brummende i vejret med et kamera som sit hjerte, og oppefra viser den os verden, som vi kun sjældent ser den. Som en fugl, der svæver over det hele og observerer verdens mønstre og skuer langt ud over horisonten.

Alligevel kan det komme bag på selv erfarne dronefotografer, når de store totalbilleder fascinerer.

Sådan var det også for reklamefotograf og visuel kommunikatør Astrid Maria Busse Rasmussen, da hun i starten af coronakrisen over 10 dage fotograferede et tomt København i gylden morgensol.

”Der kan være noget sukker i tallene. Men billederne er nået ud til cirka 2,5 millioner mennesker. Og opslaget er blevet delt 15.000 gange.”

Så mange læsere havde hendes dronefotografier af den lukkede hovedstad nået, da de blev købt og delt af TV 2.

”Det kom i den grad bag på mig. Men det har helt tydeligt ramt noget, der taler til mange mennesker, som jeg ikke forudså,” siger hun.

”Det kan være nemmere at se historien på den måde. Alle har oplevet verden fra normalperspektivet. Og for andre fotografer i min omgangskreds var billederne ikke banebrydende. Men mange mennesker har aldrig set tingene fra det perspektiv.”

 

Øen Lindholm. Jens Dresling: ”Da flere partier ville sende afviste asylansøgere til Lindholm, var hele historien, hvor lille en ø det var, som lå ude i ingenting. Men jeg havde ikke dronen med, fordi det var et fuglereservat. Jeg så dog både Jyllands-Posten og DR flyve med drone dernede, da der var presse­forevisning. Jeg fik derfor hurtigt tilladelse af trafikstyrelsen og tog derned igen dagen efter. Så havde vi pludselig billedet, der fortalte historien.” Jens Dresling

Fodboldstadionet Parken. Lars Rønbøg: ”Jeg har skudt en lang række forskellige store stadioner, mens chancen var her. Det er skideflot med lyset. Men det er lige før, man ikke kan se, det er et stadion. Det kunne lige så godt være en kontorbygning. Det fungerer, fordi fansene lægger følelser i det. Fordi det er Parken og FCK, så får det en større betydning, der er fyldt af minder.” Lars Rønbøg

Enormt fascinerende

Astrid Maria Busse Rasmussen er kun en ud af mange fotografer i Danmark, der i dag har dronecertifikat, og derfor må flyve med dronekamera både på landet og i byen.

En af de første danske fotografer, der begyndte at arbejde med dronefotografering, var fotograf Morten Krüger fra DR. Han mindes, at han allerede i 2012 brugte droner.

”I starten var jeg enormt fascineret af, hvad jeg kunne med det. Det ved jeg nu. Dengang blev det brugt i alle programmer og realityshows hele tiden, men nu bruger jeg det mindre. Jeg bruger det kun, når det virkelig er relevant for historien,” siger han.

Morten Krügers brug af droner har udviklet sig. Den umiddelbare fascination af den nye teknologi har lagt sig. Men dronen er ikke blevet lagt væk. Den har indtaget en plads som fast værktøj i fotografens arsenal.

”Det er et ekstra kamera, der kan noget andet end mit normale kamera,” siger han.

Han bruger det derfor stadig ofte. Det blev jævnligt hevet frem, da der skulle skydes billeder til intro og speaks på programmet ’Historien om Danmark’ med Lars Mikkelsen som vært. Og det kan også have stor værdi i nyhedsdækninger. Her har han senest været ude og fotografere de stillestående fly i den næsten nedlukkede Kastrup Lufthavn.

 

Nedrivning af motorvejsbro. Michael Bager: ”Det er et billede fra en timelapse-video, jeg har lavet af nedrivningen af en motorvejsbro. Det er det mest avancerede, jeg har lavet med drone. Det er en kæmpe proces, og ved at filme nedrivningen kan jeg vise, hvad der egentlig sker, og hvor stort et arbejde det er. Det er noget, der foregår lige for næsen af folk, når de kører forbi på motorvejen, men der kan de ikke se omfanget. Det kan de med dronen. Så er de pludselig ikke lige så irriterede over at skulle holde i kø.” Michael Bager

Københavns Lufthavn på jorden. Morten Krüger: ”Det var et langt, sejt træk at få lov til at fotografere lufthavnen. Men de kunne godt se idéen i at få nogle historiske billeder af situationen med alle flyene på jorden. Det er noget af det mest specielle, jeg har lavet. Normalt er lufthavnen en komplet no-fly zone. Nu var det kun dronen, der måtte flyve der, og små sportsfly, der skulle overflyve den, blev bedt om at vente på grund af os. Dronen fortæller historien om den lukkede lufthavn meget bedre end noget kamera fra jorden.” Morten Krüger

Markant flere dronefotografer

Firmaet WeFly har siden 2013 uddannet fotografer til at kunne håndtere droner. Det var en af de første virksomheder, der blev officiel droneskole i Danmark. Siden da har virksomheden udstedt dronecertifikater til 670 personer, så de både må flyve på landet og i byen, siger direktør Morten Hall.
WeFly laver også selv video- og filmproduktion, hvor de specialiserer sig i dronefotografering.
”Det er blevet meget almindeligt i filmproduktion, og kunderne forventer, at det er noget, produktionsselskaber tilbyder,” siger Morten Hall.

Fotograf Morten Krüger vurderer, at der er væsentligt flere dronefotografer nu end for otte år siden. Og vil du have lov til kun at flyve drone på landet, er det nemt: Der skal du bare gennemføre et kursus på nettet.

 

Portræt i Gellerupparken. Axel Schütt: ”Det er et portræt af faren i en pæredansk familie, der er flyttet til Gellerup i forbindelse med, at bydelen bliver omdannet. På billedet kan man se, hvordan han står på sin velordnede altan med trægulv, mens det roder helt vildt på alle andre altaner rundt om ham. Han kommer automatisk til at skille sig ud fra mængden. Det er journalistisk en kæmpe gevinst at bruge dronen her.” Axel Schütt

Atriumgård. Michael Bo Rasmussen: ”Det er et billede af en nybygning ved Vitskøl Kloster, der i dag er en skole for unge, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Jeg kunne simpelthen ikke vise, hvordan de unge mennesker kan bruge atriumgården til leg og ophold uden dronen. Det er god latin at finde en god vinkel, når du skal lave et godt billede. Og her er jeg oppe i en meget stringent komposition, jeg ellers ikke kunne få. Det er meget symmetrisk.” Michael Bo Rasmussen

Er kommet for at blive

For flere pressefotografer er dronen også en fast del af kameratasken (selv om den ofte står bag i bilen). På Aarhus Stiftstidende kalder den erfarne fotograf Axel Schütt dronen ”et ekstra objektiv”. Han bruger det, fordi det rent faktisk kan noget interessant visuelt – ikke fordi det er sjovt at flyve med drone.

Også Jens Dresling på Politiken bruger jævnligt dronen. Det svinger en del, hvor meget han bruger den. Nogle gange er det tre gange om ugen. Andre gange går der uger imellem.

”Det er ikke billeder, der viser store følelser. Hvis du kun kunne bruge dronen som fotograf, var det ubrugeligt. Men det kan som supplement vise nogle historier virkelig fint. Du kan se sammenhænge, der ellers er skjulte,” siger Jens Dresling, der i sidste ende skyder på, at han over et år i gennemsnit bruger dronen en gang om ugen.

”Dronen er kommet for at blive,” siger han.

Samtidig roser fotograferne dronerne for at være relativt billige – og for at være blevet meget bedre de senere år. Morten Krüger forklarer, at han nu kan skifte objektiver på sin drone, og at billedkvaliteten er langt bedre, end den var i starten. Og så er den altså bare meget billigere at sende i luften end en helikopter.”Det er fedt, at man ikke skal være en stor tv-station med masser af penge for at lave et fedt droneskud,” siger han.

Kommentarer
7
Niels Riis Ebbesen
10.06.20 18:43
Der kan laves mange nye spændende billeder med droner, da de kan vise velkendte motiver fra en helt ny vinkel, men Dansk Journalistforbund og Pressefotografforbundet har været alt for tilbageholdende med, at være kritiske overfor alle de krav og restriktioner, som myndighederne har opstillet for at begrænse brugen af droner.

Det er jo lige før, at flyvning med en drone kræver flere licenser og tilladelser, end at blive pilot på en varmluftballon.

De mange regler, begrænsninger og krav om dyre certifikater gør, at mindre medier ikke har råd til, at deres fotografer kan anvende droner.

Droner vejer kun nogle få hundrede gram, og de indeholder ikke brandbare væsker, så det er minimalt hvor meget skade, en nedfalden drone kan udrette, og hvis vi kigger ud i verden omkring os, så er der er ikke rigtig nogle eksempler på, at droner har været årsagen til alvorlige ulykker.
Fremhævet af Journalisten
Kristian Larsen
21.06.20 04:30
Niels, Du kan tage et dronebevis fra 3.000 kroner som en engangsydelse og tegne den lovpligtige ansvarsforsikring for 1.000 kroner/årligt. Det er væsentligt billigere end at være medlem af sit fagforbund for eksempel :-)
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
21.06.20 12:20
Det er vist kun droneflyvningens “knallertkørekort” som du kan få for 3.000,- kr. Hvis man vil erhverve et proff. dronebevis, der giver dig mulighed for at udføre erhvervsmæssige flyvninger inden for eksempelvis bymæssigt område, og flyvning om natten, så skal man slippe omkring 5 - 6.000,- kr. plus at man skal bruge tre hele arbejdsdage på kursuset.

Derfor kan det godt blive en ret stor udgift for et mindre lokalt medie, hvis det har 3-4 mere eller mindre fast tilknyttede fotografer, og fotograferne tjener så lidt på deres billeder, at de ikke selv vil investere i dronebeviser og droner.

Og selv om man har erhvervet det helt store dronebevis, så er der stadig en masse urimelige og fjollede begrænsninger, hvor der fra gang til gang skal ansøges om tilladelse til en specifik flyvning, og der er eksempler på, at fotografer fra de store dagblade og de landsdækkende TV-stationer, lynhurtigt kan få dispensationer, hvorimod det kan være temmelig besværligt for et mindre kendt medie.
Fremhævet af Journalisten
Kurt Johansen
21.06.20 21:33
"Og selv om man har erhvervet det helt store dronebevis, så er der stadig en masse urimelige og fjollede begrænsninger, hvor der fra gang til gang skal ansøges om tilladelse til en specifik flyvning, og der er eksempler på, at fotografer fra de store dagblade og de landsdækkende TV-stationer, lynhurtigt kan få dispensationer, hvorimod det kan være temmelig besværligt for et mindre kendt medie."

Hvad er det for nogle eksempler? (det kunne være rigtig interessant at vide og få dokumenteret)
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
22.06.20 10:48
@ Kurt Johansen

Jeg er gået på pension, så jeg har ikke nogle aktuelle eksempler, men jeg erindrer en sag fra dengang droner var en ret ny ting, og hvor der blev fløjet med en drone i TV2’s Aftenshowet, og der blev man under udsendelsen klar over, at man overtrådte lovgivningen, og på forunderlig vis, så lykkedes det for en ledende TV2 medarbejder, at skaffe en dispensation mededens udsendelsen stadig kørte.

Og jeg ved fra bekendte som flyver og laver foto/filmoptagelser med droner, at det helt normalt tager nogle dage, at få behandlet en ansøgning om en dispensation hos Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen.
Fremhævet af Journalisten
Henrik Lind Jørgensen
22.06.20 12:24
Herning Folkeblad har tre fotografer. To af dem flyver ofte med drone, og det er en relativt nem sag at få lov til at flyve med den. Det meldes til politiet 24 timer før, hvor, man vil flyve, og med mindre, politiet melder noget retur, er der fri bane. Politiet kan nedlægge forbud, hvis der er en igangværende politiforretning i gang, som ikke må afsløres eller noget ved at flyve med en drone. Ja, og så er der jo en række andre regler, som fotograferne nok er godt inde i. Så mindre mediehuse kan sagtens udnytte dronens muligheder, og hurra for det. Herning Folkeblad gør det hver uge.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
22.06.20 18:41
@ Henrik Lind Jørgensen

Det er mit indtryk, at der er sket det, at mange fotografer nøjes med de små billige droner, der vejer under 250 gram, og som derfor ikke kræver dronebevis og andre dikkedarer, og så tager i mange tilfælde chancen og overtræder reglerne, da der ikke bliver brugt særligt mange ressourcer på, at håndhæve de regler der er for flyvning med droner.

Den eneste hage er, at selv om de små droner er blevet utroligt gode, så kan de trods alt ikke levere den kvalitet, som man kan få med de store proff. droner.

På de store droner kan man montere et kamera med et godt zoomobjektiv, og det kan f.eks. kompensere for, at der ikke må flyves tættere end 150 meter på en brand eller et ulykkessted.

Note: Der er flere lande bl..a. DK, der har lavet en grænse, så droner under 250 gram holder sig nede i en kategori, hvor de bliver betragtet som legetøj, og går fri af en masse regler, derfor har producenterne satset på, at lave nogle rimelig gode droner i den vægtklasse.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen