I løbet af marts måned har Journalisten i en artikelserie afdækket egen branche, der er hårdt ramt af stress. Paradoksalt er branchen selv temmelig fraværende, når Beskæftigelsesministeriet afholder doorstep om justeringer på netop sygedagpengeområdet.

Regeringen og forligspartierne præsenterede medio marts en aftale for et mere enkelt og værdigt sygedagpengesystem – for de ukomplicerede forløb. Og det kræver ikke kun journalistisk skarphed, men også mediedækning.

Fremmødet var desværre skuffende, da de store dagblade og tabloidpressen udeblev. Flere af dem har ellers løbende dækket stoffet om borgere, der er kommet i klemme i sygedagpengesystemet.

Jeg deltog som journalist – dog uden et medie i ryggen – observerende og med stor interesse for området.

Med en dobbeltfaglighed som socialrådgiver og nyuddannet journalist er jeg kommet ind i en ”syg branche”. Det ligger dog ikke fjernt for mig. De sidste syv år har jeg arbejdet som privatpraktiserende socialrådgiver med sygemeldte som primær målgruppe. Herunder journalister ramt af alvorlig stress.

Netop alvorlig stress er den lidelse, jeg i min praksis ser som værende årsag til, at flest kommer til at stå uden for arbejdsmarkedet. Ikke kun for en periode, men for altid. Også journalister. Oftest har det krævet et langt og opslidende forløb i jobcentret – som en kompliceret sag.

Alvorlig stress hører ikke ind under den kategori, politikerne omtaler som ukompliceret og har indgået aftale om.

Det er svært at sætte dato på stress. Efter 22 uger på sygedagpenge vil man risikere at overgå til en ydelse svarende til kontanthjælp. Det fører ofte til opsigelse, fordi arbejdsgiveren får mindre i refusion.

Systemet skaber selv de komplicerede sager.

Derfor manglede jeg mine kolleger til Beskæftigelsesministeriets doorstep. Det er trods alt lettere at stille kritiske og skarpe spørgsmål som rask, end når man selv er endt i suppedasen som alvorligt syg – med en krøllet hjerne.

Marianne Stein er forfatter, debattør, privatpraktiserende socialrådgiver og journalist