Fire journalister er blevet forfremmet til ledende redaktører for ekstrabladet.dk, et kommende digitalt betalingsområde og graverjournalistikken
En rokade på Ekstra Bladet betyder, at avisen får fire nye ledende redaktører. Mette Fleckner og Niels Pinborg skal lede ekstrabladet.dk. Begge har været chef for Ekstra Bladets kriminalredaktion og kommer senest fra jobs som nyhedschefer på ekstrabladet.dk.
Miki Mistrati bliver chef for graver- og kampagnejournalistikken, mens Lisbeth Langwadt bliver chef for Ekstra Bladets nye digitale betalingsområde, der lanceres efter nytår. Langwadt har opbygget Ekstra Bladets lørdagsmagasin, Ekstra.
Samtidig er Søren Lauridsen, der tidligere har været på Sporten, udpeget til redaktionel udviklingschef.
Fra 1. januar udgør de fire nyudnævnte sammen med ledende redaktør for papiravisen Morten V. Poulsen og ledende sportsredaktør Allan Olsen mediehusets øverste redaktionelle ledelse sammen med Ekstra Bladets chefredaktion.
For tre uger siden meddelte digital chefredaktør Geir Terje Ruud, at han forlader Ekstra Bladets chefredaktion. Fremover kommer chefredaktionen til at bestå af ansvarshavende chefredaktør Poul Madsen, chefredaktør og journalistisk chef Karen Bro og administrerede redaktør Claus Lunde. Mens udviklingsdirektør Søren Svendsen skal være digital direktør.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg er ikke helt enig - jeg kender mange journalister der er både dygtige, indsigtsfulde og har stor forstand på mennesker, og livet generelt.
Det er også derfor jeg undrer mig over at man får lavet sådan nogen dårlige løsninger, jeg synes bestemt ikke det kan bortforklares med at journaliststanden skulle være dummere end gennemsnittet. Tværtimod.
Jeg har et par teser som kunne forklare fænomenet:
- redaktionerne måler sig selv mod de andre onlinemedier, og synes på den baggrund at de har success. Hvis man arbejder på Politiken og kigger over på Berlingske virker det som om man er godt med. Problemet her er selvfølgelig at man kigger det forkerte sted. Samtlige online aviser i Danmark (og det meste af verdenen for den sags skyld) har problemer og er bagefter. Hvis man kigger på hvordan dem der rent faktisk har success på nettet (facebook, twitter, reddit, huffington post, etc) arbejder vil man se hvor langt bagefter man er. Konkurrencen kommer ikke kun fra de andre aviser men fra et hav af andre webbaserede tjenester, hvilket man ikke rigtig accepterer eller prøver at konkurrere med.
- indspisthed. Jeg kunne forestille mig at der rundt omkring på redaktionerne godt kan opstå en konsensus om hvordan verden ser ud fordi alle i branchen er i samme båd. "Forbrugerne bliver nødt til at betale, hvem skal ellers levere nyheder" er et slagord man hører igen og igen. Psykologisk set giver det mening at en økonomisk presset branche finder sammen om noget der ved første øjekast kunne ligne en sandhed der kan redde branchen fra kollaps, men i realiteten er det bare en tisse-i-bukserne sandhed. Forestil dig at Danske bagere der er presset af bake-off produkter fra tanken konstant meldte ud med "kunderne bliver nødt til at betale, hvem skal ellers levere ordentligt brød". De fleste ville nok mene at hvis ikke bageren er konkurrencedygtig må han jo lukke, og at brødet fra tanken iøvrigt er lige så godt. Desuden har de også paninier og andre moderne brød på tanken som bageren ikke laver. Hvis ikke bageren innoverer og tilpasser sig en ny virkelighed må han dreje nøglen om. Det samme gør sig gældende for aviserne.
- de fleste journalister er humanister. Humanister er gode til at fortælle historier, gode til at gennemskue mennekser, og gode til at se komplekse menneskelige problemstillinger. Men de er som regel dårlige til tal og statistik tunge opgaver, matematisk analysearbejde og beslutningstagen på baggrund af data. Derfor bliver disse discipliner ofte nedprioriteret selvom det i en digital verden er de vigtigste styre parametre overhovedet. I en virksomhed styret og befolket af humanister er det formentlig svært at komme til orde med en mere ingeniørmæssig tilgang. Jeg vil vædde på at der ikke er nogen større Danske mediehuse der bruger splittests, selvom det er et af de mest anvendte og effektive værktøjer i seriøs e-commerce. Iøvrigt er det formentlig også derfor der er så få dygtige finansielle journalister, det handler jo også om tal.
- journalister ser ikke nogen alternativ måde at kreere og distribuere nyheder, og mener derfor at online aviser ikke bare har en eksistensberettigelse, men er en grundsten for et demokratisk samfund. Det er ganske rigtigt at et oplyst folk er en grundsten for demokratiet, og at aviserne gennem de sidste 100 år har været med til at udfylde denne rolle. Men det betyder ikke at det nødvendigvis skal være sådan i fremtiden. Det bliver lettere og lettere at publicere, sortere og finde relevant information, og det har aviserne nok svært ved at forholde sig til. Ofte er der bedre information om en given sag på f.eks. Wikipedia (se f.eks. Et overblik over den verserende skattesag her: http://da.wikipedia.org/wiki/Skattesagskommissionen)
Lyder det helt tåbeligt?
Glimrende pointe Max Kim Tobiasen. Det skyldes udelukkende selvfedme og manglende indsigt i og vilje til at vride hovedet omkring det faktum, at journalister er generalister, som ikke har en klap forstand på ret meget.
Hvorfor får Ekstra Bladet ikke en teknologisk kyndig chef for EB's nye digitale betalingsområde istedet for en journalist? Jeg googlede Lisbeth Langwadt, og det ser ud til at hun er en dygtig journalist, men slet ikke har den dybe tekniske erfaring der skal til for succesfuldt at gennemføre et svært teknologiprojekt.
Jeg har før bemærket at de teknologitunge poster hos aviserne er besat af journalister, og ofte bærer løsningerne præg af det. Som usability og generel teknologi mand ser jeg lange rækker af fejl hos samtlige store Danske aviser som burde være undgået, og jeg undrer mig over hvorfor man tilsyneladende ikke tager det seriøst.
Er det fordi man ikke har indset problemerne? Er det et ledelsesproblem? Er det en tendens til at det kun skal være journalister der sidder på chefposterne? Jeg forstår det ikke, specielt fordi aviserne jo grundlæggende står i en livstruende situation hvis de ikke formår at opbygge en indtægtsmodel på nettet.
Jeg kan huske at da Berlingske lancerede deres digitale magasin ugen Skrev jeg en mail til dem og forklarede hvorfor det ikke ville fungere (dårligt implementeret betaling, afhængighed af silverlight, etc.) Det var relativt trivielle ting som man enhver der er dygtig til online commerce ville kunne gennemskue. Selvom der var brugt mange ressourcer på produktet var der helt grundlæggende fejl. Kort efter blev det lukket.
jeg undrer mig virkelig...