Der bliver i dokumentaren taget adskillige forbehold, når DR præsenteret tallet ”400 milliarder kroner”, men det er ifølge eksperter ikke nok. Foto: Mia Selin/DR
DR har taget utallige forbehold, og det fremlægges klart, at eksperterne er uenige om, hvordan Danmarks gevinster ved kryolit-udvinding skal udregnes.
Sådan har det i de seneste dage gentagne gange lydt fra DR, der har måttet forsvare sin nye dokumentar ’Grønlands hvide guld’.
Her bliver det slået fast, at minedriften i Grønland har haft en omsætning på 400 milliarder kroner i en periode over 130 år.
Men alverdens forbehold er tydeligvis ikke nok.
Sådan lyder det fra overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard.
”Nu er jeg ikke medlem af Presselogen. Jeg er kun økonom. Så det med formidlingsaspekterne vil jeg hellere overlade til klogere mennesker end mig,” begynder han.
”Men jeg må sige, at jeg synes ikke, at det er underligt, at der er mange, der har misforstået det. Det er ikke særlig tydelig kommunikation.”
Bliver brugt i valgkamp
Som det er nu, florerer de 400 milliarder kroner som en del af den grønlandske valgkamp.
Her påstår grønlandske politikere, at Danmark ifølge dokumentaren har tjent 400 milliarder kroner på minedriften, og det har fået landsstyreformand Mute B. Egede til at slå fast, at det danske bloktilskud til Grønland er en afdragsordning for kryolitminen.
Overvismand Carl-Johan Dalgaard
Det er på trods af, at det i dokumentaren bliver gjort klart, at der er uenighed om, hvordan man kan se på de 400 milliarder kroner.
Alligevel bliver der vist to grafer over for hinanden i dokumentaren: Den ene viser omsætningen ved kryolitminen, den anden viser det danske bloktilskud til Grønland på knap 700 milliarder kroner.
”Det er en klassiker at sige, at man tager alle forbeholdene. Alligevel visualiserer man det på en måde, så seeren sidder tilbage og tænker, at det godt kan sammenlignes,” siger Carl-Johan Dalgaard.
”Det er der, kommunikationsudfordringen opstår,” tilføjer han.
”Du kan kigge på politikerne i Grønland”
Det er en indisk professor, der i dokumentaren udtaler, at de 400 milliarder kroner er en indtjening for Danmark. Omvendt gør researcheren i udsendelsen klart, at tallet skal tages med forbehold:
”Økonomerne er uenige om, hvor stor en del af omsætningen der har skabt værdi for det danske samfund. Så det eneste, vi kan sige, er, hvor mange penge kryolitselskaberne har solgt kryolit for i hele den periode. Omregnet til, hvad det svarer til i dag, er vi oppe på 400 milliarder,” lyder det i dokumentaren.
Thomas Pallesen, lektor i mediejura og presseetik
Men formidlingen slår alligevel fejl, mener Carl-Johan Dalgaard:
”Fakta er jo, at du kan kigge på politikerne i Grønland og på den måde, de har kommunikeret det efterfølgende. Det er meget tydeligt, hvordan det er taget ned efterfølgende. Om det så er intentionen eller ej,” siger overvismanden.
Tv-underviser: Seerne bliver forsøgt vildledt
Og den vurdering er lektor i mediejura og presseetik på Danmark Medie- og Journalisthøjskole, Thomas Pallesen, enig i.
Ligesom overvismanden peger han på, at selv om DR tager forbehold for usikkerheden omkring de 400 milliarder, så efterlades seerne alligevel med en tvivl om tallet og dets relevans.
”Det er ikke, fordi instruktørerne på den måde prøver at skjule usikkerheden. Men samtidig tager filmens hovedperson selv tallet så alvorligt, at hun er lige ved at græde. Og hun bringer det videre til de grønlandske politikere, som om det er det pt. rigtigste svar. Dermed bliver seerne efter min opfattelse forsøgt vildledt, men ikke løjet over for,” mener han.
Lise Lyck, lektor emerita ved CBS
Thomas Pallesen henviser til, at Højesteret i flere domme har fastslået, at det vigtigste ikke er, hvordan journalisten præcist formulerer en påstand, men hvordan den almindelige seer eller læser opfatter den.
”Og her bliver der lagt op til, at vi som seere skal tro på, at Danmark fik en gevinst på 400 milliarder kroner på kryolitten, selv om det næppe er korrekt og i hvert fald ikke dokumenteret i filmen,” påpeger han.
Kolossal gevinst ved dokumentaren forplumres
Økonomiprofessor Torben Andersen er en af de ekspertkilder, der medvirker i dokumentaren. Han har forklaret, at han flere gange har advaret DR mod at bruge tallet 400 milliarder kroner, netop fordi det ikke siger noget om indtjeningen.
Overvismand Carl-Johan Dalgaard ærgrer sig da også over, at tallet er blevet slået op på den måde. Ifølge ham fjerner det nemlig fokus fra noget meget vigtigt.
”Den kolossale gevinst ved dokumentaren er folkeoplysningsmæssigt, hvis man har troet – og det tror jeg, at mange har gjort - at overførslerne kun er gået fra Danmark til Grønland. Dokumentaren viser, at det har været en tosporet vej,” siger han og tilføjer:
”Det væsentlige budskab forplumres fuldstændigt, når man ikke tydeligt nok italesætter, hvor meget trafik der har været de to veje.”
Det budskab er Lise Lyck, der medvirker i dokumentaren, helt enig i.
”Der bliver ikke sagt noget forkert”
Hun er lektor emerita ved CBS og ekspert i Grønlands økonomiske og politiske udvikling, og hun ser ingen grund til at kritisere DR.
”Der bliver ikke sagt noget forkert. Men det afhænger af, hvem der lytter, og om man kender til økonomi. Der er nogle, som ikke kender forskel på indtjening, omsætning osv.,” siger hun.
Kunne DR have gjort noget anderledes?
”Man ved aldrig, hvordan folk griber fat i en udsendelse, og der er overhovedet ikke noget forkert i det, der bliver sagt i udsendelsen. Der er heller ingen grund til at trække noget tilbage. Som jeg ser udsendelsen, prøver man at belyse forholdet mellem Danmark og Grønland, hvor man ser på det efter både økonomisk og politisk målestok,” siger Lise Lyck.
DR har tidligere afvist kritikken af, at det skulle fremstå, som om dokumentaren konkluderer, at Danmark har tjent 400 milliarder kroner på kryolit. Det er sket med henvisning til, at der er taget mange forbehold, og at det bliver sagt, at eksperterne er uenige.
Over for Berlingske afviser DR’s dokumentarchef, Mikala Krogh, at man skulle have gjort noget anderledes.
”Nej, for jeg synes egentlig, at vi tager alle de forbehold, der skal tages i dokumentaren,” siger hun.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg syntes, at det var forståeligt nok.
DK og US har, over en periode på ca. 130 år, hentet kryolit til en salgsværdi på ca. 800 mia. nytidskroner. Det svarer til en årlig omsætning på ca. 6,2 mia. kr.
Så kryolitten repræsenterede altså en værdi på 800 mia. kr. Hvad fortjenesten var, ved vi ikke.
Men det er klart, at Danmark har fået noget ud af det.
Naturligvis har Danmark fået meget ud af, at have Grønland som en del af Rigsfællesskabet.
Men Kryolit er jo ikke det eneste der er hentet i Grønland.
Egentlig var det jo den norske (dengang en del af DK) præst Hans Egede der i 1721 kom til Grønland, fordi han mente, at de tilbageværende Nordboere (vikinger) skulle gen-kristnes. Der var dog ingen, så han gik i gang med at kristne den grønlandske befolkning.
Ca. 50 år senere oprette den danske stat Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) som fik monopol på handel ind og ud af Grønland.
Fra 1776-1950 blev der igennem KGH, indhandlet skind, pels og tran.
De fine damer i Danmark, gik med grønlandsk pels. Tran brugte man til blandt andet gadelamper i København, mens barder fra hvaler blev brugt til paraplystativer og krinoliner. Centrum for handelen var Kongelige Grønlandske Handelsplads i København, hvor et par af lagerbygningerne stadig ligger.
(https://arktiskinstitut.dk/vidensdatabaserne/groenlandsregistranten/kildesamlinger/kildesamling-2/handel)
Maamorilik: Fra 1933 blev der brudt marmor af canadiske, svenske og danske selskaber i Maamorilik nordøst for Umanak. Indtil 1973 var det udelukkende marmor, der blev hentet i Maamorilik, men i fjeldet over for blev der også oprettet en mine (Den sorte engel).
Den sorte engel: Fra 1973-1990 blev der i bjerget på modsatte side af fjorden, lige overfor marmorbruddet, også hentet ca. 12 mill. ton zink.
(https://da.wikipedia.org/wiki/Maamorilik)
Fra 2004-2013 var der guldminedrift i Nalunaq, der dog stoppede da minen ikke kunne løbe rundt økonomisk.
Fra 2007-2023 var der gang i Rubinminen i Aappaluttoq igennem Greenland Ruby, som var et norsk-grønlandske selskab der investerede 700 mio. kr. i rubinminen, der dog gav et underskud.
De amerikanske baser i Grønland?
U. S. Air Force har igennem årene købt servicekontrakter til den daglige drift af baserne. Titusindvis af danskere (inkl. mig selv) har igennem årene arbejdet på disse baser igennem Danish Arctic Contractors, Greenland Contractors og andre kontrakt-virksomheder.
Disse danskere har betalt indkomstskat til Grønland, uden dog at kunne modtage serviceydelser som tandlæge og anden sundhedspleje.
Nu fungerer basen i Pituffik også som arbejdsplads og læreplads for grønlænderne.
Mht. de ca. 4 mia. kr. i årligt bloktilskud (som i øvrigt svarer til det årlige statstilskud til Danmarks Radio)
En stor del af bloktilskuddet bliver brugt til import af varer fra Danmark. Dermed bliver nogle af pengene "sendt retur" og der skabes øget salt i Danmark.
Det burde være forholdsvist nemt, at udregne hvor stort et beløb der i alt er givet i bloktilskud og hvor stor en andel der kommer retur til Danmark.
Det burde være forholdsvist nemt, at udregne hvor meget "materiale" Danmark i alt har hentet i Grønland.
Jeg er ked af, at spørgsmålet om Grønlands selvstændighed og løsrivelse fra Rigsfællesskabet er blevet et spørgsmål om penge, undertrykkelse eller udnyttelse. Men det er klart, at det fylder meget.
Har Grønland været en god eller dårlig "forretning" for Danmark?
Hvordan kan man svare på det?