”Først blev jeg lidt chokeret. Men jeg kunne heller ikke lade være med at smile lidt af det.”

Sådan fortæller Mathias Overgaard, journalist på Avisen Danmark, om sin umiddelbare reaktion på en opsigtsvækkende mail, han i begyndelsen af marts fik fra en medarbejder i Sundhedsministeriet.

Mailen var et svar på den anmodning om aktindsigt hos ministeriet, som Mathias Overgaard havde sendt hele 15 måneder tidligere, 2. december 2020.

I mailen fremgår det, at Sundhedsministeriet har konstateret, at anmodningen nu er over ét år gammel, og medarbejderen beder derfor journalisten oplyse, om han fortsat ønsker sagen behandlet.

Og det kom bag på Mathias Overgaard.

”Jeg har ofte oplevet lange svartider på aktindsigter hos Sundhedsministeriet. Men jeg kan alligevel ikke erindre, at jeg har fået sådan en mail før,” siger han og tilføjer:

”Det groteske er jo, at mailen illustrerer hele problemet med de ekstremt lange svartider. Essensen af problemet er netop, at man risikerer at få ubrugelige dokumenter, som er oldgamle og helt uaktuelle, når man endelig får dem.”

”Fuldstændigt absurd”

Også Oluf Jørgensen, jurist, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kalder henvendelsen fra Sundhedsministeriet usædvanlig.

”Forhalingen af aktindsigt er i denne sag fuldstændigt absurd. Jeg mindes ikke andre eksempler på, at myndigheden efter mere end et års forhaling spørger, om aktindsigt fortsat kan have interesse,” skriver han i en mail til Journalisten.

Journalisten har flere gange tidligere beskrevet eksempler på, hvordan sundhedsmyndighederne har problemer med at overholde offentlighedslovens krav om, at anmodninger om aktindsigt som udgangspunkt skal besvares inden for syv arbejdsdage.

I december 2020 slog Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, efter en gennemgang fast, at sagsbehandlingstiderne er bekymrende og i flere tilfælde væsentligt længere end forudsat i lovgivningen, når Sundheds- og Ældreministeriet behandler anmodninger om aktindsigt fra blandt andre journalister.

Gør de facto aktindsigt ubrugeligt

Mathias Overgaard fortæller, at han skulle bruge aktindsigten i sin løbende dækning af en sag om en omskæringslæge, som på grund af myndighedsfejl har fået frit spil til at omskære drengebørn.

Og selv om det er første gang, han har modtaget en mail som den, han for nylig fik fra Sundhedsministeriet, er det langtfra første gang, han har oplevet lange svartider fra den kant.

”Man kunne måske få den tanke, at det bare var en forglemmelse fra ministeriets side. Men der må jeg bare konstatere, at det jo ikke er et enkeltstående tilfælde,” siger Mathias Overgaard.

Han nævner for eksempel, at han i april 2021 sendte en anmodning om aktindsigt til ministeriet, som han har rykket for og stadig ikke fået svar på. I juli sendte han også en anmodning til Sundhedsministeriet, hvor der gik 2,5 måned, før de svarede, at han skulle indsnævre sin anmodning.

”Men den fra december 2020 var en ret stramt defineret aktindsigt, så den bør være til at behandle,” mener Mathias Overgaard, der er stærkt kritisk over for de lange behandlingstider.

I praksis betyder de, at han med to måneders mellemrum er nødt til at sende samme anmodning afsted med nye datoer, selv om han endnu ikke har modtaget den første aktindsigt.

”Så det netop ikke er fuldstændigt oldgamle akter, jeg får, når jeg endelig får noget. Det sætter jo de facto aktindsigt som redskab ud af spil, når der går så lang tid. Redskabet er jo ligegyldigt, hvis dokumenterne er ubrugelige, når vi får dem udleveret.”

Ministeriet beklager

Journalisten har forsøgt at få et interview med Sundhedsministeriets pressechef om den konkrete sag og for at få svar på, hvor tit deres behandlingstider er så lange, at de til sidst ser sig nødsaget til at spørge, om det stadig er relevant.

Det har ikke været muligt. En pressemedarbejder i ministeriet har i stedet sendt et skriftligt svar.

”Sundhedsministeriet beklager, at der – som følge af ministeriets håndtering af Covid-19-epidemien – har været lang sagsbehandlingstid i forhold til aktindsigtsanmodninger, og at ministeriet ikke har kunnet efterleve offentlighedslovens frister,” lyder det skriftlige svar.

Men den forklaring giver Mathias Overgaard ikke meget for. Han henviser til, at ombudsmanden også tidligere har slået fast, at Covid-19 ikke må stå i vejen for at give aktindsigt til tiden.

”Det er klart, at man kan have forståelse i helt akutte situationer, hvor det hele spidser til, men over så lang en periode kan de ikke blive ved med at dække sig ind under pandemien,” siger Mathias Overgaard.

Af svaret fra Sundhedsministeriet fremgår det desuden, at ministeriet har oparbejdet en stor sagspukkel af aktindsigtsanmodninger, som det tager tid at afvikle.

”Med henblik på at undgå, at ministeriet bruger tid på at behandle sager, som ikke længere er aktuelle og efterspurgt af personen, som har anmodet om aktindsigt, er der i visse tilfælde taget kontakt til anmoderen for at undersøge, om anmodningen fortsat er aktuel,” skriver ministeriet.

Og det er den stadig i Mathias Overgaards tilfælde, understreger han.

”Jeg er stadig interesseret i at få aktindsigten. Det er bare ekstra pirrende, at det har taget så lang tid,” siger han.