For mange mænd og alt for mange fra Region Hovedstaden medvirker i DR’s indhold. Det skal der gøres noget ved.

Derfor har public service-institutionens direktion udstukket et mål om, at kønsbalancen på indholdssiden skal være ”fifty-fifty” allerede næste år, hvor andelen af medvirkende fra Region Hovedstaden også skal nedbringes, så den ikke overstiger 50 procent.

I dag er 60 procent af de medvirkende mænd, og 62 procent er fra Region Hovedstaden. Det er på trods af, at halvdelen af befolkningen som bekendt er kvinder, og kun hver tredje bor i Region Hovedstaden.

”Det betyder ikke, at der er nogen, der ikke må optræde i vores programmer længere. Vores mission er ikke at smide nogen ud af vores flader. Vores mission er at få mange flere forskellige ind,” siger Heidi Sivebæk, der er redaktør for mangfoldighed i DR.

Hun har arbejdet med området i snart seks år og kender derfor baggrunden for DR’s ambitioner helt til bunds.

”Vi tror på, at det betyder noget, at man kan se sig selv og sit eget liv spejlet i de programmer, som DR laver,” forklarer hun.

Holder grundigt øje

De seneste år har DR løbende arbejdet med at monitorere fordelingen af medvirkende i indholdet efter en række parametre. Det kan være køn, geografi og etnicitet.

Det er gjort ved hjælp af selvmonitorering, hvor redaktionerne selv har meldt deres medvirkende ind. Ligeledes har en gruppe studentermedhjælpere hjulpet med at kortlægge de medvirkende i en del af DR’s indhold.

I en årrække fulgte offentligheden således med i arbejdet med at få flere kvindelige medvirkende i programmet ’Deadline’. I perioden 2016-2021 steg antallet fra 25 procent til 41 procent.

De seneste år har DR desuden fået hjælp i form af et monitoreringsværktøj baseret på kunstig intelligens. Systemet er udviklet af den danske virksomhed Mediacatch, der også står bag et oversætterværktøj, der kan oversætte fra grønlandsk til dansk og omvendt.

Værktøjet kan gennemgå langt større mængder indhold og ved hjælp af kunstig intelligens automatisk monitorere, om de medvirkende i indholdet eksempelvis er mænd eller kvinder.

Systemet frasorterer sågar værterne og giver dermed et relativt præcist billede af fordelingen mellem køn blandt de medvirkende, om end der, ifølge Heidi Sivebæk, stadig er udfordringer med at monitorere øvrige køn.

Med den mere præcise monitorering står det mere og mere klart, hvor de største udfordringer er, hvis man skal nå målsætningen om en mere retvisende balance.

”Vores børneområde gør det virkelig godt. Til gengæld står nyhedsområdet med en gigantisk udfordring, når det handler om brugen af eksperter,” siger Heidi Sivebæk og understreger, at man hos DR ikke måler på enkelte programmer, men derimod på genrer som børn, unge, nyheder, livsstil og kultur.

En overvægt af de eksperter, der medvirker i eksempelvis nyhederne, er nemlig fortsat mænd. En udfordring, der gør sig gældende for mange medier. Og selv om det kan virke mærkeligt, at Region Hovedstaden må udgøre 50 procent af de medvirkende, når kun en tredjedel bor der, så skyldes det, at en stor del af de store uddannelsesinstitutioner og andre magtinstitutioner befinder sig der.

Har travlt

Monitoreringen virker som et internt værktøj, som de enkelte redaktioner kan bruge til at biddrage til udviklingen.

DR arbejder for og håber på at kunne komme i mål med ambitionerne allerede i løbet af næste år. Og spørger man ude på redaktionerne, modtages udfordringen rigtig godt, fortæller Heidi Sivebæk.

Hvor realistisk anser du det for at være, at I kommer i mål med det her i løbet af 2025?

”Jeg anser det for at være ambitiøst og realistisk.”

Og realistisk?

”Ja, det mener jeg, at det er. Men det kommer ikke af sig selv. Det kræver knofedt og hårdt arbejde at nå derhen.”

Om DR rent faktisk når ambitionen om en fifty-fifty-fordeling på både køn og geografi, må tiden vise. Ellers må arbejdet fortsætte, slår Heidi Sivebæk fast.

”Det er jo altid de sidste procent, der er de sværeste at nå. Det kræver absolut en indsats. Og hvad sker der så, hvis vi ikke når det? Der er jo sjældent nogen, der bliver skudt ved daggry, fordi målene ikke bliver indfriet. Men så må man jo smøge ærmerne endnu længere op og tage endnu mere fat.”

Opdateret med sætningen: ”En udfordring, der gør sig gældende for mange medier.”