Deadline har øget andelen af kvindelige kilder. Men ikke for alvor siden 2017

En rapport konkluderer, at ’Deadline’ har øget andelen af kvindelige kilder fra 25 procent i 2016 til 41 procent i 2021

I 2016 var kun 25 procent af kilderne i danske medier kvinder. Og præcis samme andel var der på DR2-programmet ’Deadline’.

Men i dag ser billedet markant anderledes ud – i hvert fald, når det gælder for kønsbalancen i ’Deadline’.

Det viser rapporten ’Kønsfordelingen i Deadline II’, der konkluderer, at næsten 41 procent af ’Deadlines’ kilder var kvinder i foråret 2021.

Rapporten for 2021 er udarbejdet af en gruppe universitetspraktikanter og konsulenter, mens første udgave af rapporten i 2016 blev lavet af projektansatte konsulenter. Efter første rapport udarbejdede ’Deadlines’ redaktion og forfatterne bag en række tiltag for at rette op på kønsbalancen.

Allerede året efter, da Journalisten skrev om tiltagene i 2017, var andelen oppe på 38 procent. Omtrent sådan så det også ud i 2019, hvor andelen var på 39,3 procent, og Journalisten skrev, at antallet af kvindelige kilder så ud til at stagnere.

Siden er udviklingen i retning af flere kvindelige kilder kun kravlet langsomt opad, og den nuværende andel på 41 procent er således kun et par procentpoint højere.

Kvinder takker ikke nej mere end mænd

Spørgsmålet er så, om kvindelige kilder i højere grad end mænd siger nej til at optræde i programmet?

Men her viser rapporten, at der er lige stor chance for, at en kvindelig kilde siger nej til at være med, som at en mandlig kilde siger nej. Omkring 50 procent af de inviterede kilder siger ja.

Således kan den nye undersøgelse præcis som den gamle fra 2016 afkræfte tesen om, at kvinder oftere end mænd siger nej, når de bliver inviteret ind i studiet.

Flere journalister, færre politikere

En anden konklusion fra undersøgelsen er, at ’Deadline’ også har lavet et skift i, hvilke slags kilder der inviteres i studiet.

Andelen af journalister, der bliver inviteret og takker ja, er gået fra 18 procent til 23 procent, altså en stigning på 5 procentpoint. Samtidig er andelen af holdningskilder faldet, mens brugen af ekspertkilder er steget.

Derimod er det blevet sværere at få politikere i studiet. I 2016 takkede mere end 50 procent af de inviterede politikere ja til at komme i studiet, mens kun omkring 37 procent af politikere takkede ja i 2021.

Rettet 15/05-2022 kl. 10.00: Journalisten skrev tidligere, at de samme forfattere stod bag begge rapporter. Det gør de ikke, og det fremgår nu af artiklen, at det er to forskellige forfattergrupper.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage
chevron_left
chevron_right