search

DJ vil se på at gøre chikane ulovligt uden at ramme ytringsfriheden

Det påvirker den offentlige debat, når journalister af frygt for chikane afholder sig fra at dække visse emner. Journalistforbundet vil se på, hvordan problemet skal kommes til livs

”Vi skal have kigget på, om der er nogen muligheder for, om vi kan få tilpasset loven, så vi ikke begynder at indskrænke ytringsfriheden.”

Sådan lyder det fra Dansk Journalistforbunds næstformand, Allan Boye Thulstrup, efter at en undersøgelse fra forbundet har kortlagt omfanget af digital chikane mod journalister.

Hver fjerde person i undersøgelsen har oplevet digital chikane eller grove kommentarer som følge af deres arbejde. I nogle tilfælde kammer de negative kommentar over i det, der kan kaldes decideret chikane eller stalking.

En blev hængt ud som pædofil i en video på Youtube, og to har oplevet, at vrede brugere tog direkte kontakt til nære familiemedlemmer.

En oplevede at få seks dødstrusler på radioens sms-nummer i en live-udsendelse. En anden oplevede forsøg på at hacke vedkommendes konti på nettet og blev ufrivilligt tilmeldt tjenester, så der blev sendt ”massevis af spam-mails” til mail-adressen. Andre har oplevet, at der blev bestilt pizza, taxa eller en stripper i deres navn og nummer og til deres adresse.

Ikke i sig selv ulovligt

Som det er i dag, er chikane og digital chikane af journalister i sig selv ikke ulovligt. Heller ikke i den slags tilfælde, der er nævnt ovenfor. For så længe der ikke er tale om deciderede trusler, er der ikke noget, bagmanden kan blive sigtet for.

Det forklarer Lise Linn Larsen, direktør for Dansk Stalking Center.

”Stalking og chikane er ikke ulovligt. Det er det først i det øjeblik, at den person, du bliver udsat for de ting fra, får et tilhold, og den person overtræder det tilhold.”

”Så kan man anmelde overtrædelserne, og vedkommende kan så blive sigtet for overtrædelserne,” siger hun.

Det er heller ikke givet, at et tilhold kommer på tale, første gang der bliver rettet henvendelse til politiet med en chikane- eller stalkingsag.

”I en del af de sager forestiller jeg mig, at man ikke ved, hvem afsenderen er. Hvis man ikke ved det, kan man heller ikke give et tilhold, og så er man lige vidt.”

”Eftersom vi ikke har kriminaliseret den form for stalking eller chikane, lader det heller ikke rigtig til, at der er noget incitament for politiet til at arbejde med det, fordi de kan bruge en masse timer på at efterforske det, og så ender det måske i ingenting,” siger Lise Linn Larsen.

Chikane af offentligt ansatte kan udløse to års fængsel

I nogle tilfælde er det dog ulovligt at svine folk til eller chikanere dem på grund af deres arbejde – også selv om der ikke er juridiske trusler involveret.

Det gælder offentligt ansatte, der er beskyttet af straffelovens paragraf 119a.

Den gør det ulovligt at krænke personer ved at kontakte, forfølge eller på anden måde krænke offentligt ansatte som følge af deres hverv. Straffen for en overtrædelse af paragraf 119a er bøde eller fængsel i op til to år.

”Journalistgruppen er en gruppe, der bare passer sit arbejde, og det er på den baggrund, de bliver udsat for sådan nogle ting. Det hænger jo ikke sammen. Så det kan være, at det her i virkeligheden også peger på, at man ændrer loven, så det også dækker journalister, der skal have ret til at passe deres arbejde,” siger Lise Linn Larsen.

Paragraffen kan også godt vise sig at være interessant at hente inspiration i, når forbundet i den kommende tid gennemgår undersøgelsens resultater og skal komme med forslag til, hvordan digital chikane af journalister skal bekæmpes.

”Vi skal helt klart have kigget på, om det er et sted, vi kan sætte ind,” siger Allan Boye Thulstrup.

Næstformanden har dog sine forbehold.

”Jeg kan godt få tanken, at det kan blive en glidebane, og Dansk Journalistforbund vil nødig advokere for at indskrænke ytringsfriheden. Det handler om at få en formulering, der dækker chikane. Den lov bliver svær at skrive. Men det er værd at overveje, om det kan være en løsning, uden at vi skal til at kriminalisere ytringer,” siger han.

Hos Dansk Stalking Center kan man godt forstå dilemmaet, men:

”Det går jo begge veje. For ytringsfrihed for hvem? Journalister er til for at oplyse og være kritiske, så vi har et stort problem, hvis de ikke kan passe deres arbejde af frygt for chikane,” siger Lise Linn Larsen.

Frygter for den demokratiske debat

Der er dog ikke tvivl i Dansk Journalistforbund om, at digital chikane er et problem. Ikke bare for de enkelte, men også for samfundet og demokratiet.

”Problemet er, hvis journalister holder sig fra bestemte områder, fordi man har erfaring med, at der kommer en troldehær efter en, hvis man dækker det,” siger Allan Boye Thulstrup.

Chikane og negative kommentarer har ifølge Dansk Journalistforbunds undersøgelse fået 16 procent af respondenterne til at overveje, hvilke emner de beskæftiger sig med, og otte procent svarer i undersøgelsen, at de har overvejet at skifte branche, mens 10 procent har ændret den måde, de arbejder på.

”Det påvirker den offentlige debat, hvis man afholder sig fra at dække bestemte emner af frygt for at blive chikaneret,” fortsætter han.

Derudover har 12 procent i undersøgelsen svaret, at chikane og negative kommentarer har påvirket deres privatliv.

”Det psykiske arbejdsmiljø for den enkelte er selvfølgelig et problem, som vi forventer, at den enkelte arbejdsgiver tager sig af. Hvis det er en freelancer, hjælper vi meget gerne. Vores rådgivning får tit henvendelser, og vi har psykologer tilknyttet,” siger Allan Boye Thulstrup.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen