De Konservative og Alternativet melder sig klar til at kigge på, om alle nyhedsmedier per automatik skal være omfattet af medieansvarsloven.

Det oplyser partierne i kølvandet af Journalistens afdækning af ”medienetværket” MBDK, som systematisk har brugt kunstig intelligens til at versionere ophavsretsbeskyttet indhold fra danske medier.

Idéen kommer fra Allan Boye Thulstrup, forperson for Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ).

Han siger, at det med de nuværende regler kan være svært at komme efter et medie, der laver en forretning ud af at plagiere ophavsretsbeskyttet stof. For mens trykte medier automatisk er underlagt medieansvarsloven, gælder det ikke for onlinemedier som MBDK.

”Skal der være en eller anden højere grad af automatik, også for onlinemedier? Hvis de kalder sig selv nyhedsmedier, skal de så også være underlagt medieansvarsloven? Så ville de jo også være underlagt Pressenævnets kompetence og dermed også de presseetiske retningslinjer,” siger Allan Boye Thulstrup.

Konservative: God idé

De Konservatives medieordfører, Helle Bonnesen, siger, at det ”umiddelbart lyder som en god idé”.

Hun kan endnu ikke helt overskue konsekvenserne og omfanget, og hun betoner, at både medier og virksomheder skal kunne bruge AI som et godt værktøj, der kan lette arbejdsgange.

”Men det må ikke ske på en måde, så man undergraver mediernes troværdighed, og slet ikke ophavsretten,” siger hun.

Bonnesen mener, at den aktuelle sag i hvert fald viser, at der kan være brug for andre regler, fordi det lige nu er for dyrt og for svært at rejse sager om brud på ophavsretten.

Vil tage det med i forhandlinger

Alternativets medieordfører, Signe Wenneberg, siger, at tanken om mere automatik i at underlægge nyhedsmedier medieansvarsloven bare er en af flere idéer, hun gerne vil tage med ind til forhandlingerne med kulturminister Zenia Stampe (R).

Wenneberg er som journalist selv meget optaget af både at beskytte journalisters ophavsret og af ”videnstabet - og den unge og brede befolknings manglende adgang til ægte journalistik”.

Hun mærker selv udfordringerne fra AI som forfatter og med sit onlinemedie Den lille grønne avis.

Wenneberg peger blandt andet på, at det på grund af AI’s evne til at lave hurtige versioneringer er blevet sværere at håndtere krænkelser af ophavsretten.

”Hvad gør man, når det ikke er 1:1, men bare Chat eller Claude, der har gennemtygget et værk og lavet et nyt kopiværk ud af det? Der er faktisk ikke noget at gøre – og læserne bliver snydt,” siger Wenneberg.

Vildledende markedsføring

DJ-forperson Allan Boye Thulstrup lufter også idéen om en revision af markedsføringsloven.

”Måske ville man kunne løfte den påstand, at det er vildledende markedsføring over for dem, der annoncerer. Hvis de får at vide, at de køber annoncer i et nyhedsmedie, men at de i virkeligheden køber annoncer i et medie, der stjæler andres nyheder. Så måske kunne man se på, at man rent faktisk skal være et nyhedsmedie, hvis man markedsfører sig som et nyhedsmedie,” siger DJ-forpersonen.

Han siger, at branchen længe har talt om, hvordan man håndterer udfordringerne fra AI. Han mener, at det med den aktuelle sag er kommet bag på mange, hvor systematisk AI er blevet brugt.

Så han lægger op til, at branchen selv kan have brug for at give sine egne regler et serviceeftersyn:

”AI kunne jo være anledning til, at man kiggede på, om citatreglerne skulle have en gennemgang. At man skal sætte sig sammen i branchen og sige: Det her er okay, og det her er ikke okay. Den samtale tror jeg ikke, man har haft. Så måske her er en anledning til at se på det,” siger Allan Boye Thulstrup.