Brian Jensen fra Holbækegnen troede nærmest ikke sit eget held, da manden bag jobopslaget på kommunens jobportal ringede ham op i januar i år:

”I starten var jeg fyr og flamme,” siger den 56-årige journalist, som egentlig troede, at han var blevet for gammel til at kunne få et comeback i journalistikken.

Men mediet MBDK – også kaldet Min By – lovede store ting og sager.

Intet mindre end 1.522 ultralokale medier lige fra Hurup ved Vesterhavet til Møgeltønder i Syd.

Brian Jensen var heldig, måtte han forstå, da de skrev videre sammen på Teams.

Der stod 1.600 personer i kø til at komme i betragtning, skrev manden.

Men langsomt begyndte beskederne at undre Brian Jensen.

Forløbet virkede uklart. Først noget praktik med tvivlsom aflønning, så noget med kommunalt løntilskud. Og i det hele taget virkede der til at være langt til en kontrakt.

På sigt skulle han også levere 200-250 artikler om dagen, og det syntes Brian Jensen trods alt var en del.

Han fik kontakt til en tidligere kollega fra det daværende Holbæk Amts Venstreblad, og sammen googlede de navnet på manden, der sendte beskederne på Teams.

Resultaterne viste, at noget var helt, helt galt.

”Og så trak jeg følehornene helt til mig,” siger Brian Jensen.

Det skal også vise sig, at MBDK ikke helt holder, hvad de lover.

Og at det slet ikke er journalister, der skal skrive de 200-250 artikler om dagen.

En arbejdsom mand

Manden på Teams hedder Anders Bruun Hagn-Meincke, og i mange år har han bevæget sig rundt i den danske mediebranche med en række projekter, der i hvert fald i starten gav medarbejdere indtryk af, at store ting lå lige om hjørnet.

Men de store armbevægelser er adskillige gange endt med svanedyk direkte ned i asfalten, og han er flere gange gået konkurs, blandt andet med et FCK-fanmagasin og Aalborg-magasinet Appetize. Appetize findes stadig i dag, men har intet med Anders Bruun Hagn-Meincke at gøre, da nye ejere har overtaget alle rettigheder.

Alene de seneste ti år har han ifølge de offentlige registre været involveret i mindst otte virksomhedskonkurser.

Og når man googler hans navn, ’Anders Bruun Hagn-Meincke’, dukker ord som ’konkurskonge’ og en nuværende konkurskarantæne op.

Alligevel kan Journalisten afdække, at han trods karantænen arbejder ufortrødent videre.

Og med venligere ord end Googles kan man kalde ham en arbejdsom mand.

Flere kilder har nemlig indtryk af, at han nærmest arbejder i døgndrift.

I alt har Journalisten talt med godt 15 kilder, der gennem de seneste mere end 20 år har slået sig på Anders Bruun Hagn-Meinckes projekter, manglende lønudbetalinger eller konkurser.

Og præsenteret for Journalistens dokumentation advarer forperson Allan Boye Thulstrup i Dansk Journalistforbund nu på det kraftigste om nogensinde at søge job i Anders Bruun Hagn-Meinckes virksomheder:

”Jeg vil både anbefale vores medlemmer og ikke-medlemmer at gå i en stor bue uden om medier ejet af ham, for det ligner et giftigt sted at arbejde,” siger han.

En af kilderne, som har arbejdet for Anders Bruun Hagn-Meincke inden for de seneste to år, fortæller, at vedkommende ikke fik sin løn automatisk:

”Jeg skulle selv efterspørge den hver gang.”

Bliver ved og ved og ved

Anders Bruun Hagn-Meinckes ideer har det nemlig ofte med at gå i vasken, og flere tidligere medarbejdere fortæller til Journalisten, at de ligesom kilden blev efterladt med brudte løfter og manglende løn.

Fortællingerne bakkes op af tørre tal fra Lønmodtagernes Garantifond, der de seneste ti år har udbetalt knap 720.000 kroner til 19 medarbejdere, der stod tilbage med en lang næse efter hans konkurser i mediebranchen.

Operation X søgte lignende tal i 2013, og sammenlagt med Journalistens nye tal er det over 100 personer, der gennem tiden har modtaget over 3,3 millioner skattekroner som kompensation for hans konkurser.

Derfor kan det da også undre, at det kan blive ved, og at han fortsat forsøger at rekruttere personer som Brian Jensen fra Holbæk-egnen, der drømmer om et job i mediebranchen.

”Det virkede lidt amatøragtigt. Jeg har svært ved at gennemskue, hvor han skulle få indtægterne fra,” siger Brian Jensen i dag.

På MBDK’s hjemmeside loves det ellers, at medienetværket kommercielt er i liga med de største medier i Danmark.

Det lover at være ”Danmarks vigtigste nationale nyheder – samlet ét sted”, og at det distribueres gennem 1.522 ultralokale medier.

Til sammenligning udgiver JFM 15 dagblade og 38 ugeaviser.

På papiret sidder direktøren for MBDK i Rumænien. Han hedder Lars Jørgen Lund, og ifølge ham bidrager ”Anders alene som pensionist med rådgivning og sparring”.

Men en håndfuld kilder, der har arbejdet for MBDK de seneste to år, fortæller en helt anden historie.

For at forstå mediet skal vi dog først tilbage til det kuldsejlede projekt Minbyaalborg.dk.

Her var Henrik Rytter i en kort periode chefredaktør i 2022, og han kendte alle historierne om Anders Bruun Hagn-Meinckes tidligere konkurser, inden han gik ind i projektet.

I tidernes løb havde Anders Bruun Hagn-Meincke også ramt rigtigt på nogle af sine magasinprojekter, og måske havde han lært af fortidens fejl, tænkte Henrik Rytter.

Ideen om projektet Minbyaalborg.dk lød også god nok.

Der skulle laves ultralokal journalistik med rigtige, uerfarne skribenter, og man skulle lave kundeklubber og tilbyde eksponering til lokale virksomheder mod annoncering.

Henrik Rytter var hyret ind på grund af magasinerfaring og erfaring med at coache folk uden for journalistfaget til at blive bedre skribenter.

Han troede, at Minbyaalborg. dk var en vej til at få sikret Anders Bruun Hagn-Meinckes pension efter alle de dårlige sager.

”Og det tror jeg faktisk også var intentionen.”

”Men når han så kommer i økonomisk modgang og ikke lykkes, som han vil, tager han den hurtige vej ud,” siger Henrik Rytter i dag.

Mod enden i sit eget forløb måtte Henrik Rytter bringe fagforeningen på banen, da der igen var bøvl med økonomien.

Ifølge Henrik Rytter opfordrede Anders Bruun Hagn-Meincke de ansatte til at søge den tilgodehavende løn i Lønmodtagernes Garantifond, og så kunne de vælge at få en ny kontrakt i et nyt selskab, som Anders Bruun Hagn-Meincke ville oprette.

Det tilbud takkede næsten alle ansatte ifølge Henrik Rytter nej til.

Selvom det overrasker ham, at MBDK-projektet kører videre, er han ikke i tvivl om, at det reelt er Anders Bruun Hagn-Meincke, der trækker i trådene. At der skulle være 1.522 ultralokale medier tror han heller ikke på:

”Han skaber selv problemerne, og han bliver ved og ved og ved.”

Det skabte også problemer for Anders Bruun Hagn-Meincke, at Minbyaalborg.dk i flere tilfælde systematisk havde plagieret Nordjyskes artikler.

Det endte i 2024 i et forlig, og senere gik mediet konkurs.

Ronaldo kan være nøglen

MBDK opstod ud af den aske, og Anders Bruun Hagn-Meincke lader igen til at tro, at succesen er lige om hjørnet.

Nøglen kan være Ronaldo.com. Med store armbevægelser har han fortalt flere kilder om, at han ejer domænenavnet.

Fodboldspilleren Cristiano Ronaldo skal nemlig være ambassadør for Saudi-Arabien ved VM om nogle år, påstår han, og derfor må de bare eje domænenavnet, fortæller han.

”Det var en succeshistorie, vi fik fortalt mange gange,” siger en kilde, som inden for de seneste to år har arbejdet der.

”Og så ville hjemmesiden blive solgt for et flercifret millionbeløb, så MBDK kunne komme ud over de danske grænser,” lyder det fra en anden kilde, som i dag arbejder i kommunikationsafdelingen i et større offentligt foretagende.

Kigger man isoleret på MBDK-medierne, er det ved første øjekast lidt svært at få øje på, hvad der reelt skal sendes ud over rampen, hvis de mange Ronaldo.com-millioner ruller ind.

Ud over Lars Jørgen Lund i Rumænien finder man også Anders Bruun Hagn-Meinckes kone i et af selskaberne bag.

Tidligere hed det Karmaisabitch.dk ApS og ejer for eksempel et stykke over 400 domæner som ’minbygribskov.dk’ og ’minbyhurup.dk’, men har også tidligere ejet domæner som eksempelvis ’hyggenygge.dk’ eller 'kildebeskyttelse.dk'.

Andre minby-domæner ligger i andre selskaber, og tilsammen skal de altså udgøre de i alt 1522 ultralokale medier, som mediet praler af at huse, selvom der reelt ikke er noget ultralokalt indhold på mange af dem.

Går man for eksempel ind på undersiden til Sønder Onsild Stationsby, ser der ud til at være en masse artikler.

Men hvis man klikker fra i boksene ’Nationale artikler’, ’Regionale artikler’ og ’Kommunale artikler’, er der ingen artikler under ’Lokale artikler’.

Og sådan er det på en lang række af undersiderne.

Central Backbone Engine

Det egentlige indhold hos MBDK er artikler baseret på andre mediers arbejde eller pressemeddelelser.

Journalisten har set dokumentation for, at platformen bag hedder ’CBE’, som står for ’Central Backbone Engine’.

Her har MBDK bygget feeds fra alle mulige danske medier, og med få klik kan de andre mediers artikler laves om til MBDK-artikler med kunstig intelligens.

For eksempel er et DR-interview på godt 2300 tegn med direktøren fra jernbaneselskabet involveret i ulykken på Gribskovbanen skrevet om til godt 2000 tegn genereret af AI til MBDK – og udgivet bredt i hele MBDK’s netværk af undersider.

Eneste kildehenvisning er ’Kilde: DR Indland’ – uden link til DR’s historie.

Systemet kan dog ifølge Journalistens oplysninger endnu ikke tage indhold bag betalingsvæggene ind.

Her er Journalisten i stedet i besiddelse af dokumentation for, at medarbejdere er blevet opfordret af Anders Bruun Hagn-Meincke til at logge ind bag betalingsvægge med MBDK’s privatabonnementer hos mediehusene.

Betalingsindholdet skulle derefter manuelt copy-pastes for at få genereret AI-versioner.

En tredje kilde fortæller, at vedkommende brugte en konto på ChatGPT til at omskrive artikler fra andre medier bag betalingsmur. For den kilde føltes det som at ”tyvstjæle” andre mediers indhold, og bylines på journalisterne i toppen var ren proforma.

En fjerde kilde ved ikke, om det er plagiat på papiret i forhold til ophavsretten: ”Men moralsk er det.”

”Der er intet, der hedder kildeopsøgning. Vi snakkede ikke med andre end hinanden. Vi var bare et løbebånd, der skulle generere den ene artikel efter den anden,” siger kilden.

De vejledende citatregler fra mediebranchen blev heller ikke overholdt. I stedet for links til de andre medier står der også bare ’Kilde: Sjællandske Nyheder’ i en dropdown-menu i bunden.

Læser man videre på MBDK’s sider, fremgår det, at annoncører skal kunne betale MBDK for at generere indhold om dem selv, som så spredes ud i det store netværk på de påståede 1522 ultralokale medier.

Journalisten har forelagt kritikken i artiklen for Anders Bruun Hagn-Meincke, som telefonisk henviser til, at han vil have spørgsmål på skrift.

Han er dog aldrig vendt tilbage på Journalistens skriftlige spørgsmål og tager heller ikke telefonen længere.

Skyggedirektøren

Vi vil blandt andet gerne have svar på, hvorfor han bliver ved.

Så sent som i 2022 var han nemlig også i kikkerten i Operation X i forlængelse af en skandaleombrust dansk pavillon ved verdensudstillingen i Dubai.

For to år siden slog landsretten fast, at Anders Bruun Hagn-Meincke havde styret projektet i kulissen, og at han havde handlet ”groft uforsvarligt” ved at agere skyggedirektør i selskabet bag pavillonen uden at være registreret som ledelse i CVR-registret.

For et år siden blev han taget under personlig konkursbehandling, som ifølge kuratoren endnu ikke er afsluttet, og til juli venter endnu en sag om konkurskarantæne.

Han har også på eget initiativ kæmpet slag ved domstole.

For eksempel stævnede han Nordjyskes daværende chefredaktør Karl Erik Stougaard for 10 millioner kroner, da mediet skrev kritisk om pavillonen i Dubai.

Med tiden svandt beløbet mere og mere ind for til sidst at blive helt frafaldet:

”Fra begyndelsen opfattede jeg det som chikane fra en presset mand, som vores dygtige journalister havde trukket bukserne ned på i afdækningen af hans kritisable fremfærd i Dubai,” fortæller Karl Erik Stougaard.

Han forsøgte også at gå efter en kilde, der havde udtalt til Nordjyske, at han følte sig snydt af ham. Retten i Aalborg konkluderede dog, at han måtte finde sig i at blive beskyldt for snyd som deltager i ledelsen ”af adskillige nødlidende selskaber, der efterfølgende er gået konkurs”.

I praksis betyder hans konkurskarantæne, at han ikke må deltage som registreret ledelse i kapitalselskaber, som for eksempel er dem, der ender på ApS eller A/S.

Han må heller ikke lede dem de facto som skyggedirektør.

Alligevel kan Journalisten konstatere gennem kilderne, der har arbejdet for ham hos MBDK på forskellige tidspunkter, at Anders Bruun Hagn-Meincke er den person, man udelukkende kommunikerer med, hvis man er ansat der.

”Vi fik hele tiden at vide, at Anders var chefen og bestemte, og at vi altid skulle gå til ham. Og at Lars bare var en investor,” siger en af kilderne.

”Der er én mand, vi svarede til og fik tildelt opgaverne af, og det var Anders Bruun Hagn-Meincke,” siger en anden.

”Som jeg opfatter det, er det stråmandsvirksomhed, hvor selskabet formelt drives af Lars, men bag kulisserne er det Anders,” fortsætter vedkommende.

Journalisten har også set dokumentation for, at Anders Bruun Hagn-Meincke fra sin egen privatkonto har udbetalt løn til en ansat hos MBDK i perioden, mens han har været underlagt konkurskarantæne.

Hans navn fremgår også af dokumenter og stribevis af øvrige korrespondancer gennem de seneste to år i MBDK-regi, som vi er i besiddelse af.

Små stemmer

Flere af kilderne ønsker ikke at stå frem med navn, da de frygter, at Anders Bruun Hagn-Meincke vil komme efter dem med retligt efterspil.

Ifølge en af kilderne er mange af de ansatte sårbare og vil finde sig i meget for at blive i beskæftigelse og få noget på cv’et:

”De har ofte små stemmer, og Anders trækker i alle trådene.”

Det står også klart, at medlemmer af mange forskellige fagforeninger rammes.

Fælles for langt de fleste ofre er, at de er jobsøgende, flere har været det længe, og de drømmer om at komme ind i mediebranchen.

Den kilde, som i dag sidder i en kommunikationsafdeling i et større, offentligt foretagende, tøver ligesom andre kilder ikke med at kalde det udnyttelse.

”Og jeg forstår ikke, hvordan han kan fortsætte.”

For hvad er egentlig motivationen? Som kilden siger, er Anders Bruun Hagn-Meincke med sine 63 år en ældre herre.

”Hvad får han ud af det? Han arbejder 24/7, får en masse praktikanter ind og smider rundt med nogle penge,” spørger kilden retorisk.

Mest af alt finder kilden det bare synd for alle de mennesker, der får tilbudt noget, der ikke holder.

”Jeg kæmpede selv rigtig meget med at få fat i noget arbejde på det her område, som er min passion. Og jeg er sikker på, at mange andre sidder i samme situation.”

Efter at have hørt om oplevelserne fra de kilder, som endte med at arbejde for MBDK, er Brian Jensen i Holbæk glad for, at han trak følehornene til sig.

”Specielt hvis man bare skulle sidde foran en skærm og autogenerere AI-artikler,” som han siger.

Men mest af alt kalder han det bare for en ustabil forretningsfacon, at Anders Bruun Hagn-Meincke så mange gange er gået konkurs, og at det er gået ud over de ansatte.

”Det synes jeg ikke er i orden.”

Men nu giver det dog mening for ham, at han blev stillet i udsigt, at der skulle laves 200-250 artikler om dagen med kunstig intelligens.

”Men det er der jo ikke meget journalistik i.”