Når Dansk Journalistforbunds formand læser de presseetiske regler igennem, synes hun egentlig, at bestemmelserne under B8 om fjernelse af gamle oplysninger er ret klare.

Derfor undrer det også formand Tine Johansen, at Pressenævnet tirsdag kom frem til, at seks medier bør afindeksere en artikel fra 2005, der omtaler drabsforsøg og tyveri, der blev takseret til otte års fængsel.

”Det handler om, at B8 er sat i verden for at beskytte sårbare mennesker, der senere i deres liv på en eller anden måde vil videre. Men i den her sag er der tale om en meget lang fængselsstraf og en meget alvorlig forbrydelse,” siger Tine Johansen.

Ikke ændret siden 2013

De nuværende presseetiske regler er ikke blevet ændret siden 2013, og derfor kan den netop afgjorte kendelse i Pressenævnet være en fin anledning til, at Danske Medier og Dansk Journalistforbund går alle reglerne igennem:

”Det kan være, at vi skal sætte os ned og kigge på dem igen og se, om verden har rykket sig så meget på de otte år, at vi skal gøre yderligere eller justere,” siger Tine Johansen, der i første omgang gerne vil deltage i møder med interesseorganisationen Danske Medier, hvor man kigger nærmere på fortolkningen af lige præcis B8.

B8 er blevet centralt efter afgørelsen i tirsdags, hvor seks medier blev bedt om at afindeksere historien, som blev bragt som Ritzau-telegram.

Historien handler om en sygeplejerske, der ved landsretten blev idømt otte års fængsel for at have franarret en ældre patient 500.000 kroner og for at have forsøgt at dræbe patienten ved at sætte ild til vedkommendes hjem. En række andre medier, herunder Ekstra Bladet, B.T., Politiken og Berlingske, havde allerede imødekommet den tidligere sygeplejerskes ønske om anonymitet eller afindeksering.

Utilfredshed med kendelse

Chefredaktører fra flere af de medier, der er omfattet af Pressenævnets kendelse, har efterfølgende luftet deres utilfredshed med kendelsen over for Journalisten.

I de private mediers interesseorganisation Danske Medier fortalte direktør Mads Brandstrup onsdag, at man vil undersøge grundlaget for, at Pressenævnet tager sagen op igen.

Derudover er man også klar til at kigge de presseetiske regler igennem sammen med Dansk Journalistforbund:

”Nyhedsartikler er en del af vores fælles historieskrivning, og derfor er det helt afgørende, at man ikke bare sletter eller på andre måder gemmer artikler væk, bare fordi man ikke bryder sig om at blive mindet om fortiden,” lyder det fra Mads Brandstrup.

”De vejledende regler for god presseskik er blevet til i et godt samarbejde mellem Danske Medier og Dansk Journalistforbund, og behovet for eventuelle justeringer af reglerne vil naturligvis blive drøftet med DJ,” fortsætter han.

I kendelserne fra tirsdag stemte et flertal i Pressenævnet for, mens et enkelt medlem i hver kendelse udtrykte dissens, altså uenighed med afgørelsen.

Flertallet bestod af Pressenævnets næstformand, Jesper Rothe, medlemmet John Meinert Jacobsen og DJ’s repræsentant i Pressenævnet, Ulrik Holmstrup. I fem af sagerne blev uenigheden udtrykt af et mindretal bestående af Anja Lundberg Andersen. I en af sagerne blev uenigheden udtrykt af stedfortræder Hans Peter Blicher.

Vejledning: Ikke oplagt at afindeksere

I de presseetiske regler fremgår det under sektion B8, at det med teknologiske fremskridt er blevet lettere at finde frem til personers gamle sager gennem søgemaskiner, og at ”det er redaktøren, der beslutter, hvornår gamle oplysninger bør fjernes”.

I vejledningen til reglerne fremgår det, at det for eksempel kan være ”en ti år gammel artikel, hvor en adoptivmor fortæller om sit HIV-smittede, navngivne barn”.

Bagefter tilføjes det:

”Derimod er det ikke oplagt, at mediet skal følge en dømt persons ønske om at få fjernet artikler om vedkommendes langvarige fængselsstraf for alvorlig kriminalitet.”