De presseetiske regler bør kigges igennem efter en ”horribel” kendelse fra Pressenævnet, som også blev kritiseret i Journalisten tirsdag.

Det siger Peter Orry, der er ansvarshavende chefredaktør for Jysk Fynske Medier, som ejer Fyens Stiftstidende.

I kendelsen er Fyens Stiftstidende sammen med fem andre medier blevet bedt om at fjerne en artikel fra søgemaskinerne. Artiklen handler om en sygeplejerske, der i 2005 blev idømt otte års fængsel for at have franarret en ældre patient 500.000 kroner og for at have forsøgt at dræbe patienten ved at sætte ild til vedkommendes hjem.

”Den er helt ude på overdrevet,” siger Peter Orry om kendelsen, der blev til på baggrund af en klage fra den drabsforsøgsdømte sygeplejerske til Pressenævnet.

Ikke oplagt ifølge vejledning

I de presseetiske regler fremgår det under sektion B8, at det med teknologiske fremskridt er blevet lettere at finde frem til personers gamle sager gennem søgemaskiner, og at ”det er redaktøren, der beslutter, hvornår gamle oplysninger bør fjernes”.

I vejledningen til reglerne fremgår det, at det for eksempel kan være ”en ti år gammel artikel, hvor en adoptivmor fortæller om sit HIV-smittede, navngivne barn”.

Bagefter tilføjes det:

”Derimod er det ikke oplagt, at mediet skal følge en dømt persons ønske om at få fjernet artikler om vedkommendes langvarige fængselsstraf for alvorlig kriminalitet.”

Ifølge Peter Orry er det netop det faktum, at der er tale om alvorlig kriminalitet, der er udslagsgivende.

”Vi har her at gøre med en forbrydelse, der er meget, meget grov, og i mit hoved er der ikke forældelsesfrist på den åbenhed, der skal være i vores retspleje,” siger han.

”Jeg synes, det er en meget, meget forkert kendelse, som gør vold på det princip, at den journalistik, vi skriver, så længe den er faktuelt korrekt, også er en løbende skrivning af danmarkshistorien, som også er vores fælles hukommelse,” fortsætter han.

Redaktører sat ud af spil

Han bakkes op af Jacob Nybroe fra Jyllands-Posten, som også er et af de seks medier, der er omfattet af kendelsen fra Pressenævnet:

”Pressenævenets praksis har i de her sager, hvor vi på Jyllands-Posten har været involveret, været af en sådan karakter, at vi synes, at vores redaktørers dømmekraft er sat ud af spil,” siger han.

Derfor lyder det fra begge chefredaktører, at man gerne ser en italesættelse af, hvordan B8 skal fortolkes.

”Vi må diskutere ordlyden af B8 i de presseetiske regler, som skabes af branchen. Vi vil opfordre til, at man med Dansk Journalistforbunds deltagelse kigger på, om B8 efterlader os i en grad af ingenmandsland, som er meget svært at navigere i,” siger Jacob Nybroe.

Tirsdag vurderede redaktionschef Jeppe Duvå fra Kristeligt Dagblad også, at Pressenævnets kendelse gør det svært at navigere i B8 i de presseetiske regler.

”Hvis sådan en sag er underkastet af en slags forældelse, så man kan sige, at navnet skal fjernes, så er der ikke noget fortolkningsrum i forhold til paragraf B8,” mener han.

Han er ”principielt helt med på”, at der skal kigges på fortolkningen af de presseetiske regler i kølvandet på sagen.

Danske Medier vil have sagen genoptaget

I Dansk Journalistforbund fortæller formand Tine Johansen, at hun ”blev meget overrasket” over kendelsen og gerne kigger nærmere på bestemmelsen sammen med udgiverne.

Samme melding lyder fra direktør Mads Brandstrup fra de private mediers interesseorganisation Danske Medier. Han fortæller, at Danske Medier nu vil undersøge, om man kan få Pressenævnet til at genoptage sagen.

Derudover er man også klar til at kigge nærmere på de presseetiske regler:

”Den seneste kendelse giver bestemt anledning til at overveje, om det er B8, der er uklar, eller om det er den konkrete kendelse, der er forkert, ligesom vi nu vil nærstudere afgørelsen og vurdere, om der er grundlag for at tage yderligere skridt.”