search

”Det er dumt af Jan” – men det er ikke ulovligt

Fotograf Jan Grarup vil ikke ansætte kvinder. Han frygter blandt andet at blive misforstået, hvis han siger, at han får ”stiv pik af et billede”

”Helt grundlæggende synes jeg bare, at det er dumt af Jan at tage så meget på vej på grund af en hypotetisk situation.”

Sådan lyder det fra Dansk Journalistforbunds næstformand, Allan Boye Thulstrup, efter at den anerkendte krigs- og katastrofefotograf Jan Grarup i går meddelte, at han fremover ikke vil ansætte kvindelige assistenter.

Jan Grarups beslutning blev truffet for flere år siden. I går meldte han det ud offentligt, efter at tv-vært Jes Dorph-Petersen er blevet fyret fra TV 2 på grund af anklager om seksuelt krænkende adfærd i kølvandet på sommerens #metoo-bølge. Det er netop den slags anklager, Jan Grarup er bange for.

Det er der bare ingen grund til, mener næstformanden.

”Grundlæggende kan man sige, at hvis man opfører sig ordentligt, har man ikke noget at være bange for. Jeg synes jo, at #metoo har været med til at sætte fokus på, at der er et problem i dele af mediebranchen. Men hvis han ikke er en del af problemet, har han ikke noget at være bange for,” siger Allan Boye Thulstrup.

Han mener ”overhovedet ikke”, at #metoo-bevægelsen og fokus på et chikane- og krænkelsesfrit miljø på danske arbejdspladser er kommet dertil, hvor mænd skal være bange for at have kvinder ansat.

”Vi må jo have tillid til hinanden og til, at vi ikke går rundt og anklager hinanden, uden at der er hold i det. Hvis man bliver udsat for falske anklager, må man jo modbevise dem. Men der er jo ikke nogen, der har interesse i at komme med falske anklager,” siger han.

Udmeldingen i sig selv er ikke ulovlig

Ligebehandlingsloven siger, at man ikke må forskelsbehandle på baggrund af blandt andet køn. Men Jan Grarups udmelding om ikke at ville ansætte kvinder er i sig selv ikke ulovlig.

”Helt overordnet set er han fri til at komme med den udmelding,” forklarer Morten Emmerik Wøldike, der er sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling.

”Men det er klart, at det er ulovligt at forskelsbehandle på baggrund af køn ved rekruttering. Det fremgår af ligebehandlingslovens paragraf 6, at der ved annoncering ikke må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn. Det er ved jobopslag, ved ansættelser og skriftlige afslag,” tilføjer han.

Hvis det skulle ske for et medlem af Dansk Journalistforbund, understreger næstformanden, at forbundet er klar til at se på at rejse en sag.

”Hvis nogen af vores medlemmer forsøger at blive ansat hos ham, og han siger, at det kan de ikke, fordi de er kvinder, så vil jeg mene, at vi har en sag mod ham. Vi går jo ind for ligebehandling, og det synes vi også, at Jan Grarup burde,” siger Allan Boye Thulstrup.

Spørgsmålet er så, hvornår der er tilstrækkeligt bevis for, at en kvinde ikke har fået jobbet på grund af sit køn.

”Det er, når man har dokumentation for, at forskelsbehandling har fundet sted. Det følger af reglerne om bevisbyrde, at man som klager skal kunne påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling. Herefter er processen, at arbejdsgiveren skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket,” siger Morten Emmerik Wøldike.

Frygt for, at kvinder bliver krænket af tonen

Jan Grarup mener, at journalistforbundet, som han meldte sig ud af for flere år siden, er i sin gode ret til at kalde hans beslutning for dum. Og han understreger, at Danmark har ”vanvittigt dygtige” kvindelige fotografer, og at man som studerende eller spirende fotograf trygt kan søge den vej.

”Jeg er bare ikke længere i en situation eller rolle, hvor jeg kan agere eller navigere som det menneske, jeg nu engang er. Det handler ikke om at slikke nogen i øret eller rage på nogen eller noget. Det handler i virkeligheden om det sprog, jeg har,” siger Jan Grarup.

Hvad er det for et sprog?

”Det kunne være, at der kom en assistent – det kunne både være en mand eller en kvinde – som lagde et billede frem foran mig, som jeg blev begejstret for. Så ville jeg sige ’jeg får stiv pik af det billede’.”

Og det er du bange for, at nogen vil tage ilde op?

”Det skal du jo forklare mig. Er det krænkende?”

Det er det ikke for mig. Tror du, at det kunne være det for nogen af de assistenter, du kunne finde på at ansætte?

”Det tror jeg, at det måske vil være for nogle kvindelige assistenter. I virkeligheden er det jo den måde, jeg udtrykker mig på, som er fri og måske tenderende til grov. Men det er jo i virkeligheden kun at fortælle dem, at jeg synes, at det, de har lavet, er fantastisk.”

Tror du ikke, at en kvindelig assistent vil kunne kende forskel på, at du siger, at du får stiv pik af et billede, og at ”jeg får stiv pik af dig”?

”Nej.”

Det tror du ikke?

”Det tror jeg sgu ikke. For det første har jeg aldrig nogensinde haft en kvindelig assistent, hvor jeg har sagt det til hende, for det kunne jeg ikke finde på. Det ligger mig simpelthen for fjernt. Men summasummarum af alt det her er, at jeg prøver at passe på mig selv, for jeg ved ikke længere, hvordan jeg skal navigere i det her.”

Mener du i ramme alvor, at hvis du har haft indledende samtaler med en kvindelig ansøger, og hun kender til dig og din tone i forvejen, at hun ville føle sig krænket over og kunne finde på at gøre en sag ud af det, når du siger, at du får stiv pik af et billede?

”Det ved jeg ikke. Men lige nu handler det ikke om at passe på kvinder. Lige nu handler det om, at jeg passer på mig selv.”

Så på den baggrund vælger du 50 procent af de potentielle ansøgere fra?

”Ja. Det gør jeg. I samme åndedrag siger jeg, at der findes de vildeste kvindelige fotografer i det her land. Og den interaktion, jeg har med dem, kan jeg love dig for er fri. Så de skal søge dérhen, for så er de i sikkerhed, og så er jeg i sikkerhed. Så kan jeg godt have en interaktion med dem, der så måtte blive deres mentorer, som er meget, meget fri i tonen.”

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen