”Der er tit folk, der ikke kan forstå, at jeg kan håndtere den usikkerhed. Den samtale har jeg haft mange gange.”

Jais Nørgaard Alstrøms ene arm hviler i vindueskarmen, og kombineret med hans skulderlange hår får posituren ham til at ligne en trucker på farten. Lyset og sommerens sidste varme strømmer ind gennem det åbne vindue.

Han er 29 år, og de seneste fire et halvt år – hele karrieren med andre ord – har han arbejdet som løstansat journalist i DR. Først som freelancer og siden som tidsbegrænset ansat. Han er blevet forlænget i forskellige stillinger så mange gange, at han ikke længere har tal på det.

”Når venner og familie, der ikke er i denne branche, hører om det, er de ved at falde ned af stolen,” siger han.

 

”Det er virkelig urimeligt”

Jais Nørgaard Alstrøm er ifølge formand for Journalistgruppen i DJ Henrik Friis Vilmar et af mange eksempler på, at løstansatte i DR kan blive forlænget flere gange over lange perioder.

”Det er virkelig urimeligt at være løstansat i så lang tid. Hvorfor fastansætter de ikke sådan en gut?” siger han.

Han finder det særligt problematisk, når tidsbegrænset ansatte bliver forlænget flere gange, fordi det i hans øjne er et udtryk for, at stillingen burde være fast.

”Vi har også set eksempler, hvor folk bliver forlænget i det uendelige,” siger Henrik Friis Vilmar.

Løstansatte fylder generelt mere hos DR. I 2018 var 18,9 procent af DR’s ansatte løst tilknyttede. Det er en stigning siden 2012 fra 12 procent. Det viser DR’s årsrapporter.

En del af de løstansatte journalister bidrager med enkelte artikler eller fylder huller ud i vagtplanen flere måneder ad gangen. Nogle af dem kan ende med at være en del af DR i flere år på forskellige redaktioner og i stillinger, hvor de egentlig ikke vikarierer, men bliver centrale for redaktionen, siger Henrik Friis Vilmar.

”Udviklingen i DR, men også i branchen som helhed, bekymrer mig. Man bruger mere løs arbejdskraft, hvor man sagtens kunne fastansætte, hvis man ville,” siger Henrik Friis Vilmar.

Journalisten har også spurgt flere nuværende eller tidligere freelancere i DR, om de ønsker at være med i artiklen.

Flere vil gerne fortælle om deres liv som løstansat til baggrund, men de tør ikke stå frem, fordi de er bange for, at det vil skade deres muligheder for at arbejde i DR i fremtiden.

Nedskæringer skaber nødsituation

Nedskæringerne efter det seneste medieforlig i DR har ført til, at ledelsen i 2019 har skruet op for brugen af løstansatte. Der er ikke konkrete tal for det endnu, men ifølge tillidsrepræsentant Henrik Friis Vilmar er det ”helt sikkert stigende”.

Det sker, selv om der står i DR’s overenskomst med DJ, at DR i så vidt muligt omfang skal fastansætte frem for at gøre brug af løstansatte. Der er dog indtil udgangen af 2019 indgået en aftale mellem Journalistgruppen i DR og ledelsen i DR, som fastslår, at der året ud kan afviges fra overenskomsten.

”Og hvis vi ikke havde accepteret det, skulle vi have været igennem flere fyringsrunder hen over året, og det ville skabe så stor usikkerhed, at det ville blive for meget for vores medlemmer. Det ville være enormt hårdt,” siger Henrik Friis Vilmar.

DR gør særlig stor brug af løstansatte lige nu på programmer, der snart skal lukke på grund af nedskæringerne.

”Det er ikke nogen god situation,” siger han. ”Men selv om vi har indgået aftalen, gør vi stadig alt, hvad vi kan, for at sikre, at folk bliver fastansat og udfordrer ledelsen på dens ansættelser.”

”Det er et pres, at man ikke har vished for sine indtægter, og det er et psykisk pres, at du hele tiden skal bevise dig.”

Henrik Friis Vilmar, formand, Journalistgruppen i DR

Er det ikke et problem, at I har indgået den aftale med ledelsen?

”Ikke set i lyset af, at ingen aftale ville betyde flere fyringsrunder, skabe stor utryghed og meget højt arbejdspres for mange medarbejdere i 2019. Men jeg synes altid, det er et problem at bruge løstansat arbejdskraft. Jeg mener, at de ansatte skal have en fast og tryg ansættelse,” siger han.

Henrik Friis Vilmar har set flere løstansatte, som blev presset af de usikre forhold.

”At du kun er ansat i kort tid, giver enorm usikkerhed, når du skal stifte familie. Det er mange unge, der går rundt i disse løse ansættelser. Det er et pres, at man ikke har vished for sine indtægter, og det er et psykisk pres, at du hele tiden skal bevise dig,” siger han.

”Den usikkerhed er kontraproduktiv. Jeg er overbevist om, at du er langt mere kreativ og produktiv, hvis du ikke hele tiden er bange for at begå fejl.”

Ret irriterende

Da Jais Nørgaard Alstrøm første gang startede som freelancer i DR, sparkede han døren op.

Han var som studerende trafikvært på DR i Aarhus. Det blev hans mulighed for at rende cheferne på DR Aarhus i hælene.

”Jeg var ret irriterende. De havde ikke noget, men jeg kom alligevel rendende hele tiden. Da redaktøren så stod og manglede én, kunne hun huske ham den irriterende. Der var ikke andre, der havde sagt noget,” siger han.

”En dag ringede telefonen. Det var en redaktør fra P2, som havde fået mig anbefalet af hende. Ugen efter ringede hun selv, og så blev jeg tilrettelægger på et P1-program i en måned,” siger han.

I samme periode solgte han også en radiodokumentar til P1 sammen med en freelancekollega.

Ville bevise sig

Siden fik Jais Nørgaard flere forlængelser på P1 i Aarhus. Altid som freelancer. Han håbede, det kunne føre til et fast job.

”I starten ville jeg bare gerne vise, hvor dygtig jeg er. Og jeg skulle samtidig lave et nyt netværk,” siger han.

Har du følt et indre præstationspres?

”Ja. Da jeg fik det første tilbud om at arbejde der, var jeg helt overvældet. Jeg tænkte: Nu skal jeg levere, så jeg kan blive her,” siger han.

”Du skal have en sund arrogance for at kunne holde det ud. Det er jeg nok født med. Du skal tro på, at du kan nye ting. Ellers kunne jeg ikke have holdt til det.”

Jais Nørgaard Alstrøm

Jais Nørgaard var nervøs for, om han kunne finde ud af at være tilrettelægger. Men der var ikke andet for end at hoppe ud på dybt vand.

”Du skal have en sund arrogance for at kunne holde det ud. Det er jeg nok født med. Du skal tro på, at du kan nye ting. Ellers kunne jeg ikke have holdt til det. Så ville jeg hele tiden have været nervøs for, om jeg var god nok,” siger han.

Flere gange har han oplevet, at forlængelserne af hans kontrakter var meget løse. Han fik flere kontrakter, der viste, at han over en længere periode var tilknyttet som freelancer, men den konkrete planlægning svingede meget.

Det skabte også usikkerhed om, hvor store indtægter han ville have måned for måned.

”Jeg har prøvet at sige, ”nå, nu er der en uge, til jeg er færdig”, og andre gange har de spurgt mig, om jeg ikke bare kommer igen i næste uge. Det kan være meget laissez-faire,” siger han.

Skærer ned på tba’ere

Siden januar 2019 har Jais Nørgaard Alstrøm været på kontrakt som tidsbegrænset ansat – såkaldt tba’er – hos DR Nyheder i Aarhus. Med det kom også for første gang goder som pension, sabbat og fuld løn under sygdom.

På det tidspunkt havde han været freelancer for DR Nyheder i omkring et år. I alt er han blevet forlænget fire gange i den samme stilling på DR Nyheder i Aarhus.

Andelen af tba’ere i DR er ifølge underdirektør for økonomi Niels Ammitzbøll faldet markant siden 2012.

Dengang udgjorde tba’erne 315 årsværk i DR. I 2018 var det 225. Det viser et dataudtræk, Niels Ammitzbøll har sendt til Journalisten.

Men tallene svinger også. For i 2014 var DR oppe på 427 tba-årsværk.

”Vi har halveret antallet af tba-ansatte fra 2014 til 2017. Det hænger sammen med, at ledelsen har besluttet, at vi ikke skal bruge tba-ansættelser i samme omfang som tidligere. Det kan så nok til gengæld ses i en stigning i antallet af freelancere,” siger han.

Fra 2012 til 2018 er antallet af freelance-årsværk steget fra 301 til 551.

”Jeg mener, man skal se på de to grupper sammen. Det er klart, at vi bruger freelancere i DR. Mange af dem er også teknikere, lys, lyd, klippere, fotografer, skuespillere, ekspertkommentatorer, tonemestre og folk, som indgår i produktionen af store events,” siger han.

Når man lægger DR’s egne tal sammen, er brugen af løstansatte steget fra 20 til 23 procent. Det er mindre markant end i årsrapporterne, hvor tba’erne er placeret som fastansatte.

Udviklingen bliver ikke tolket positivt af formand for Journalistgruppen Henrik Friis Vilmar.

”Jeg mener, det er i DR’s interesse at bringe antallet af freelancere ned. Jeg kan godt forstå, DR i et vist omfang har brug for løstansatte, men dette omfang er meget stort,” siger Henrik Friis Vilmar og tilføjer, at freelancerne i hans optik er mere udsatte end de tidsbegrænset ansatte.

”Det kan godt være, at freelancere får udbetalt mere i kroner og ører, men der er en masse vilkår som sabbat og pension, de ikke får. Det er at foretrække at være fastansat, og det næstbedste er at være tba-ansat.”

Den kritik afviser underdirektør Niels Ammitzbøll.

Du finder ikke, som Henrik Friis Vilmar, brugen af freelancere problematisk?

”Man kan altid diskutere det præcise niveau. Når jeg ser på det niveau, der de seneste seks år har ligget omkring 22-23 procent for løstansatte, så afspejler det, at vi er i en branche, hvor vi nogle gange skal hive nogle ind med særlige kompetencer. Jeg tænker ikke, at niveauet er for højt,” siger underdirektøren.

Hård hud og selvtillid

”Jeg fik evnen til at have rigtigt meget is i maven.”

Sådan siger Jais Nørgaard om, hvordan han efter halvandet år for alvor begyndte at vænne sig til tilværelsen som freelancer i DR.

”Jeg lærte noget af den periode, som jeg tager med mig: Der er ikke noget, jeg ikke kan klare. Hvis de kommer med noget, jeg ikke har prøvet før, så gør jeg det bare. Jeg bliver nødt til at gøre det. Det er blevet en styrke for mig,” siger han.

Han er også glad for, at han overhovedet kunne få muligheden for at komme ind som freelancer i DR og vise sit værd.

”Det er nemmere for dem at rulle terningerne på en freelancekontrakt på en måned. Det er også sådan, oplever jeg, at de fleste, der ikke har været i praktik på DR, kommer ind,” siger han.

Efter det første stykke tid blev Jais Nørgaard Alstrøm virkelig glad for at være freelancer. Det gav mere frihed at freelance på deltid, da han første gang blev far. Og så føler han, det har skærpet hans evner som journalist.

”Jeg har prøvet en masse fede opgaver. Jeg har udviklet mig ufatteligt meget som journalist. Det er en kæmpe værdi og er det, jeg har været gladest for,” siger han.

Til gengæld har han oplevet flere kolleger, der undervejs har droppet at være løstansatte i DR, fordi der aldrig kom et tilbud om en fast stilling.

”Der er nogen, der ser det som et problem, at de ikke kan blive fastansatte. Der er mange, der har droppet det, fordi det var for hårdt for dem,” siger han.

Ville du selv gerne have været fastansat?

”Jeg har tit sagt til chefer, at jeg godt kan lide at være der og gerne vil blive der. Og jeg har sagt, at jeg gerne vil fastansættes, hvis muligheden byder sig. Det er ikke af nød. Det er et signal om, at jeg er her, fordi jeg synes, det er fedt,” siger han.

Vil altid svinge

DR bestræber sig i så høj grad som muligt på at fastansætte, fastholder underdirektør for økonomi Niels Ammitzbøll.

”Hvis det er en fastansættelse, der er brug for, er det også en fastansættelse, vi skal tilbyde,” siger han.

Ifølge Henrik Friis Vilmar kan freelancere opleve mere pres og stress, fordi de føler, de hele tiden skal bevise sig selv for at få en ny kontrakt eller nye opgaver – er det ikke en mere udsat arbejdssituation?

”Freelancerne og tba’erne er ikke ansat på prøve. De er hyret ind til konkrete opgaver,” siger han.

Ifølge tillidsrepræsentanten opleves det ofte som det modsatte hos eksempelvis freelancejournalisterne?

”Det kender jeg ikke til. Hvis man bliver hyret ind til en opgave som freelancer og får en løn og leverer, så er det dét, vi forventer,” siger han.

”Freelancerne og tba’erne er ikke ansat på prøve.”

Niels Ammitzbøll, underdirektør for økonomi, DR

 

Han vil ikke afvise, at det for nogle kan opleves som en periode, hvor de skal vise deres værd. Men:

”Mange af vores freelance er glade for at blive tilbudt opgaver i DR, og vi er glade for det, de tilbyder. Et eksempel som at være freelancer i tre år kender jeg ikke til eller vil gå ned i. Men mange freelancere har generelt også et ønske om at bruge deres kræfter andre steder end i DR og er glade for at kunne det,” siger han.

Han kan heller ikke genkende Henrik Friis Vilmars kritik af, at DR i nogle tilfælde skulle forlænge i det ”uendelige”.

”Man kan komme ud for ting, der gør, at en tidsperiode bliver forlænget. Men vi er opmærksomme på, at vi skal bruge tidsbegrænset ansatte til tidsbegrænsede projekter,” siger han.

Når DR får mere sikkerhed omkring sin økonomi, tror Niels Ammitzbøll, at andelen af løstansatte i DR samlet set vil falde.

”Det tænker jeg. Men der er også udsving. I 2014 steg det eksempelvis i forbindelse med Melodi Grand Prix og VM i fodbold. Det vil i virkeligheden svinge fra år til år,” siger han.

Kan I gøre mere for at fastansætte?

”Jeg ved ikke, om vi kan gøre mere. Men vi vil selvfølgelig gerne undgå, at folk er ansat i en tidsbegrænset ansættelse, hvor de burde være fastansatte. Det skal vi altid være opmærksomme på,” siger Niels Ammitzbøll.

Hvad et fast job rummer

En løbecykel er skødesløst væltet på græsset i Jais Nørgaard Alstrøms have i Knebel på Mols. Han ser ud på de bugtende bakker i horisonten.

Der står stadig nogle få flyttekasser rundt omkring i huset, og flere værelser dufter nymalede.

Det er første gang, han sammen med sin hustru, der også er freelancer i DR, har købt et hus.

”Vores bankrådgiver har haft lidt svært ved at forstå de prekære ansættelsesforhold. Hun kan se, lønnen kommer, men forstår ikke, hvad det vil sige, at vi er freelancere,” siger han.

”Så vi har ikke kunnet låne så meget, som lønnen måske var til. Jeg er ven med nogle folkeskolelærere, der kunne låne dobbelt så meget som os,” siger han og griner.

Det er ikke et problem for hans liv, understreger han.

”Vi er ret nøjsomme alligevel,” siger han.

”Men vores bankrådgiver ser nok ikke så mange, der er ansat som os. Det virker usikkert for dem.”

Det er også slut med tilværelsen som løstansat for nu, fortæller han. Når denne artikel kommer ud, er han startet i sit første job som fastansat journalist: Reporter på det nye Radio4. Han glæder sig ekstremt meget. Til at starte noget nyt. Og til at se, om de mange erfaringer også fungerer under faste forhold.

”Det med at stå stille … det er jeg ikke så god til. Det kommer de også til at mærke i mit nye job. Jeg skal prøve nye ting af,” siger han og indskyder efter en kort pause:

”Jeg er ikke bange for noget.”