Dicle Duran Nielsen stopper som direktør for brancheorganisationen Danske Medier 1. december, bedst som medieforhandlingerne skal til at gå i gang.

Det er Danske Mediers medarbejdere blevet orienteret om her til eftermiddag.

Det erfarer Journalisten.

Danske Medier, der repræsenterer en lang række private medier, skal dermed på jagt efter en ny direktør, der bliver den sjette frontfigur for organisationen siden 2019.

Dicle Duran Nielsen tiltrådte som direktør for Danske Medier i marts 2024 og var på det tidspunkt den femte direktør på seks år.

Hun overtog direktørstolen efter Marianne Bugge Zederkof, der var konstitueret i en periode, efter Mads Brandstrup stoppede som direktør i 2023. Hans forgænger var Louise Brincker, der tiltrådte i 2020 og stoppede igen året efter. Også hendes forgænger, Morten Langager, nåede kun at sidde på posten i en kort periode fra 2018 til 2019.

Anders Krab-Johansen, bestyrelsesformand for Danske Medier, ønskede inden artiklens udgivelse ikke at bekræfte oplysningen om direktørens opsigelse over for Journalisten. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Dicle Duran Nielsen.

Ny direktør fundet

1,5 time efter artiklens udgivelse har Danske Medier udsendt en pressemeddelelse, hvor Anders Krab-Johansen bekræfter, at Dicle Duran Nielsen sagde op i midten af september.

“Jeg respekterer naturligvis Dicles beslutning. På organisationens vegne vil jeg gerne sige tak for hendes indsats, og for at Danske Medier i dag står et stærkere sted. Hun har varetaget mediernes interesser med faglig tyngde og politiske tæft,” siger Anders Krab-Johansen i pressemeddelelsen.

Han oplyser samtidig, at en ny direktør er fundet, og at kontrakten er underskrevet.

Navnet på den nye direktør forventes offentliggjort inden for få uger, og vedkommende tiltræder 1. december, fremgår det af pressemeddelelsen.

”Derfor kan bestyrelsesformanden berolige både medarbejdere, medlemmer, samarbejdspartnere, Kulturministeriet og Folketingets partier om, at organisationen er klar til at fortsætte arbejdet og den konstruktive dialog,” står der i pressemeddelelsen.

Anders Krab-Johansen blev valgt som bestyrelsesformand for Danske Medier i foråret. Han gjorde det klart, at medlemmerne skal stå sammen, hvis ”vi skal forsvare vores interesser”.

”Vi skal have den størst mulige fællesmængde af sager og politikker, som vi er enige om på tværs af små og store medier, forskellige ejerstrukturer, målsætninger og alt det, der gør os til en mangfoldig flok. Jeg vil gøre mit til, at der bliver lyttet til alle, og at vi får skabt de realistiske kompromiser, der gør, at vi kan stå stærkere over for resten af verden,” sagde han ifølge en pressemeddelelse fra Danske Medier på generalforsamlingen.

Flere har meldt sig ud

Der har ellers været splittelse mellem Danske Medier og medlemmerne i løbet af de seneste år, hvor flere har meldt sig ud af brancheorganisationen.

Zetland meldte sig ud, fordi meningsforskellene mellem Zetland og Danske Medier var blevet for store. Det handlede blandt andet om Danske Mediers position over for DR, og at Danske Medier gik til angreb på en RUC-rapport, der konkluderer, at stærke public service-medier snarere styrker end svækker private medier.

Men hos Zetland mener man, at ”DR er en glimrende institution og et gode for de private medier”, har Zetland-direktør Tav Klitgaard forklaret.

Beam Audio Agency kunne heller ikke rigtig se sig repræsenteret hos Danske Medier, og også her havde direktør Christian Ottenheim bidt mærke i den DR-kritiske linje.

”På et helt principielt plan synes jeg, det er sindssygt vigtigt, at vi har et stærkt DR,” sagde Christian Ottenheim.

Begrundelsen for at melde sig ud gik igen hos Rakkerpak, hvis direktør Tor Arnbjørn ”har svært ved at se mig selv et sted, hvor det kommer til at virke, som om der er en negativ dagsorden omkring DR og public service.”

Ikke desto mindre er den DR-kritiske linje fortsat frem. Så sent som for en måned siden udkom Danske Medier med en analyse, der modsat RUC-rapporten kommer frem til, at public service fortrænger private medier.

I Danske Mediers udspil til medieforhandlingerne om det kommende medieforlig anbefaler organisationen blandt andet ’klare rammer’ for public service-medierne, så de bliver klart afgrænset. Målet er, at public service-medierne ikke må fortrænge det private mediemarked, og at det skal overvåges løbende af en tredjepart.

Skåret løbende til

Danske Medier har under Dicle Duran Nielsens ledelse skåret organisationen til. Blandt andet fratrådte vicedirektør Marianne Bugge Zederkof sin stilling i januar 2025 efter at have været tilknyttet Danske Medier i over 20 år.

Også prisuddelingerne Prix Audio, Anders Bording Priserne og Design- og Innovationspriserne blev skåret og arrangementerne Lokale Mediers Efterårskonkurrence og Digital Advertising fra Danske Mediers arbejdsområde.

Det skete for at skærpe fokus på Danske Mediers kerneopgaver, har Dicle Duran Nielsen forklaret til MediaWatch.

”I mine øjne handler det ikke om at levere alt, men om at levere det rigtige. Danske Medier skal være en organisation med skarpt fokus på, hvem vi er sat i verden for, og hvad der er allervigtigst for dem – medlemmerne – og det er at sikre dem gode rammevilkår, så de kan producere kvalitetsindhold til gavn og glæde for demokratiet,” sagde hun i maj sidste år.

Dicle Duran Nielsen skriver sent mandag eftermiddag i et opslag på LinkedIn, at hun ser tilbage på tre hæsblæsende år, hvor hun ”har været så privilegeret at have arbejdet for pressefriheden og demokratiet samt at have oplevet livsnerven hos de publicistiske medier”.

”Ved at skære ind til kerneopgaven, prioritere ressourcerne og samle kræfterne om de vigtigste mærkesager, er Danske Medier nu en mere strømlinet og fokuseret organisation med et stærkere grundlag for at varetage medlemmernes interesser,” skriver Dicle Duran Nielsen.

Opdateret den 12/10-2026 klokken 17.10 med oplysninger fra Danske Mediers pressemeddelelse og med citater fra Dicle Duran Nielsens LinkedIn-opslag.