Mediemarked

Danske Medier med ny analyse: Public service fortrænger private medier

Analysen går i rette med en rapport fra RUC, der påpegede, at public service-medier gavner de private aktører. Opdateret 15.27

Interesseorganisationen Danske Medier har fremlagt en analyse, som konkluderer, at gratis nyhedsjournalistik hos eksempelvis DR og TV 2 Regionerne udfordrer Danske Mediers medlemmers muligheder for at tjene penge på journalistik.

Analysen er bestilt af Danske Medier hos HBS Economics.

Ifølge analysen kunne det kommercielle marked for onlinenyheder potentielt være 73 procent større, hvis public service-mediernes digitale nyhedsindhold ikke eksisterede.

Det kunne ifølge analysen skabe en meromsætning på 1,1 milliarder kroner hvert år for private medier, lyder det videre.

Simulerer markedet

Analysen tager blandt andet udgangspunkt i markedssimuleringer, der estimerer, at ni ud af ti nye public service-brugere ellers ville have valgt et privatejet medie.

Konklusionerne bygger også på en forbrugerundersøgelse blandt 1356 danskere udført af Norstat. Her blev de bedt om at vælge vælge mellem hypotetiske nyhedsmedier med forskellige priser, finansieringsformer og indhold. For eksempel kunne et være gratis, og det andet koste eksempelvis 149 kroner om måneden.

Det sammenholder analysen med den store vækst i sidevisninger hos TV 2-regionerne fra 2021 til 2025, mens de private betalingsmediers sidevisninger er vokset beskedent i samme periode.

I rette med RUC

Analysen går også i rette med en tidligere rapport fra RUC's Center for Nyhedsforskning.

Samlet har konklusionen fra RUC-forskerne lydt, at public service-medier ikke er til skade for de private aktører, og at det heller ikke skader brugernes betalingsvillighed.

Den nye analyse fra Danske Medier når imidlertid frem til den modsatte konklusion gennem analyser af forbrugerdata og markedssimuleringer. Rapporten henviser også til udtalelser fra en række mediechefer, der også mener, at gratis public service-indhold er en udfordring for deres forretningsmodeller.

”Man kan ikke vinkle simple lokalhistorier på mange måder, ergo hvis TV Midtvest giver historien gratis og vi tager betaling for det, så ville jeg da også selv personligt tage den gratis version hos TV Midtvest, frem for at betale for den hos os,” lyder det for eksempel fra Alex Nielsen, som er administrerende direktør i Mediehusene Midtjylland.

Opdateret 15.27: Artiklen er blevet opdateret med yderligere information om forbrugerundersøgelsen samt en præcisering af, hvordan den nye analyse kommer frem til en anden konklusion end RUC-forskerne.

1 Kommentar

Bo Berendt Christensen
10. SEPTEMBER 2026
Det er et sjovt citat fra Alex i og med, at langt størstedelen af "trafikken" ifølge rapporten ville gå til private reklamefinansierede medier - ikke betalingsmedier.

"Omkring 81 procent af brugerne ville skifte til gratis reklamefinansierede
medier."

"Omkring 9 til 12 procent af de nuværende
public service-brugere ville ophøre med at benytte digitale nyheder frem for at skifte til kommercielle alternativer. "

Der er altså en meget begrænset gruppe betalingsvillige mennesker derude - og mange af dem betaler i forvejen for nyheder.

Samtidig så har man udeladt andre kanaler - for eksempel at folk vil få deres nyheder fra sociale medier (det er der ellers mange unge, der plejer at svare). Det giver en meget høj grad af substitution.

Og så er det tankevækkende, at 1,3 milliard cirka svarer til mediestøtten (inklusiv momsfritagelsen). Så i et scenarie, hvor man fjernede den offentligt finansierede online-nyhedsdel og den nuværende støtte, så ville resultatet (selv med analysens lidt spændende antagelser) være et privat marked med samme finansiering samlet som nu og et meget mindre nyhedsudbud til danskerne.

Til gengæld giver studiet vel et nogenlunde rimeligt argument for mediestøtten.