Det lignede en gave til de danske mediers skrantende økonomi, at politikerne op til kommunalvalget ikke længere må bruge valgkampsmidler i Meta-platformene Facebook og Instagram.

Men her til morgen har Danske Medier sendt ”en rigtig trist besked” ud til brancheorganisationens medlemmer:

”Lige nu ser vi så mange forhindringer, og med alt det, der er uklart, kan vi ikke anbefale jer at indrykke politiske annoncer,” forklarer Dicle Duran Nielsen, administrerende direktør i Danske Medier.

Hele balladen om de politiske annoncer skyldes en ny forordning fra EU, der skal gøre det lettere for borgere at gennemskue, hvornår de ser en politisk annonce.

Forordningen stiller en masse krav om gennemsigtighed til de platforme, hvor annoncen bliver bragt. Reglerne træder i kraft 10. oktober, altså godt en måned før kommunal- og regionalvalget.

Virker ikke i praksis

Men lige nu er der for mange usikkerheder til, at medierne kan være sikre på at leve op til reglerne, forklarer Dicle Duran Nielsen.

Digitalt skal der nemlig bruges en såkaldt ad-service-mulighed, som ikke er praktisk eller juridisk mulig for danske medier at bruge. Der skal også bruges en særskilt samtykke-boks, hvor brugere kan sige ja til politiske annoncer.

”Det er for bøvlet og for besværligt, og man mister faktisk borgerne, fordi de ikke orker eller vil give samtykke,” siger Dicle Duran Nielsen.

Egentlig vil der kunne indrykkes politiske annoncer på outdoor-plads, på print og i radio. Men her mangler brancheforeningen stadig en vejledning, så medierne kan få svar på, hvordan annoncerne skal deklareres.

Konklusionen fra Danske Medier er derfor lige nu:

”Det er regler, der ikke kan håndhæves eller gennemføres i praksis,” siger Dicle Duran Nielsen.

”Vi bakker op om gennemsigtighed i politiske reklamer, men sådan som det er udformet, har EU ramt skævt med det her, og man burde have taget medierne ud af det,” fortsætter hun.

Opfordrer EU til at udskyde

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har tidligere meddelt, at man i Danmark vil udskyde at sanktionere brud på reglerne til 2026. Dermed ville det kommende valg altså gå fri af reglerne. Men det gælder kun Radio- og tv-nævnets tilsyn.

”Selv om ministeren udskyder nævnets sanktioner, så er vi ikke sikre på Datatilsynet,” siger Dicle Duran Nielsen.

Der er et par måneder til, at valgkampen for alvor går i gang. Kan det nå at ændre sig?

”Hvis vi kunne få EU til at udskyde, at forordningen træder i kraft, fordi man også i andre lande kan se, at det er bøvlet, eller hvis kulturministeren får lagt endnu mere pres på. Næste skridt må være at få skrevet medierne ud af den forordning,” siger Dicle Duran Nielsen.

Ifølge Dicle Duran Nielsen har Danske Medier de seneste måneder kæmpet med næb og kløer hver dag for at finde løsninger.

”Det føles lidt tamt, når vi har knoklet så meget, at vi så ikke kan komme med noget bedre,” siger hun.

Annonceforbuddet hos Meta er ellers blevet set som en måde, hvorpå ellers udfordrede medier ville kunne vinde noget land tilbage ved at få flere politiske annoncer igen.

”Medierne står jo klar til at rykke de her annoncer ind og udfylde deres demokratiske rolle ved at få politiske budskaber ud på tværs af landet. I stedet går det nu ud over det danske demokrati og de lande, hvor der nu er valg,” siger Dicle Duran Nielsen.