Clickbait-lignende overskrifter er mere populære end nogensinde før. Og clickbait – eller ”tilbageholdt information” – bliver ikke kun brugt af tabloide medier som B.T. og Ekstra Bladet.
Det er et rubriksprog, der bliver brugt i større eller mindre omfang af stort set alle medier, der ligger øverst på Gemius’ liste over de mest besøgte netmedier i Danmark.

Toplisten

1. ekstrabladet.dk (web+app)
2. bt.dk (web+app)
3. tv2.dk (excl. apps)
4. dr.dk (excl. apps)
5. bold.dk (web+app)
6. berlingske.dk (web+app)
7. seoghoer.dk
8. politiken.dk (web+app)
9. jyllands-posten.dk (web+app)
10. billedbladet.dk
    
    
    

Chefredaktør Marchen Neel Gjertsen forklarer, at Jyllands-Posten – der ligger nummer ni på toplisten – bruger tilbageholdt information, fordi JP ønsker at give læserne lyst til at dykke ned i artiklen.

”Derfor gør vi meget ud af at lokke folk ind med en fængende overskrift og en fængende indledning,” forklarer hun.

Argumentet for overskrifter med tilbageholdt information er typisk, at det er en kraftig motor, der skaber klik og højere læsetid.

Men der er en undtagelse i toppen af Danmarks største netmedier.

Fodboldmediet bold.dk – der ligger nummer fem – går nemlig langt uden om clickbait-lignende overskrifter. Rubrikkerne skal så vidt muligt besvare hv-spørgsmålene om hvem og hvad, og artiklerne er skrevet efter nyhedstrekanten, så de er hurtige at læse, forklarer chefredaktør på bold.dk René Schrøder.

”Vi har altid – også længe før min tid – haft det princip, at vi hellere giver for meget væk end for lidt. Hellere være lidt konservativ end at snyde folk,” siger René Schrøder.

I sidste uge skrev Ekstra Bladet fx en fodboldartikel med forsiderubrikken:

”Stjernens chokmelding: Jeg stopper”

Historien handlede om, at FC Barcelona-spilleren Gerard Pique stopper som aktiv fodboldspiller. Men det skrev Ekstra Bladet ikke på forsiden. Det gjorde bold.dk til gengæld. Her lød overskriften.

”Bombe: Gerard Pique indstiller fodboldkarrieren”

Vil ikke snyde læserne

René Schrøder ønsker ikke at kritisere andre mediers rubriksprog.

”Jeg ved godt, at man må prøve forskellige ting og strategier, fordi økonomien eksempelvis kan være presset, og der derfor skal kreative greb til at få en masse kunder i butikken,” siger han.

Men på hans eget medie ville lokkende rubrikker blive mødt med irritation fra læserne.

”Vores medie står for at være troværdig og ikke snyde læserne, og jeg tror, at mange af vores brugere ville blive enormt skuffede, hvis vi også begyndte at gå ned ad det spor,” siger René Schrøder.

Man hører tit, at artikler ikke bliver læst, hvis overskriften giver for meget væk. Bliver jeres artikler læst?

”Ja, læserne klikker på det, og det er, fordi de gerne vil have mere end rubrikken,” siger René Schrøder.

Nichemedierne lokker mindre

Han forklarer, at bold.dk har oparbejdet en stor brugerskare, der kommer ind for at se tabeller, listestof og læse nyheder.

”De straffer os, hvis der er det mindste snyd i rubrikkerne. Hvis vi lavede overskrifterne, som vores konkurrenter gør, ville læserne forlade os,” siger René Schrøder.

Chefredaktør Jan Birkemose fra Medietrends.dk mener, at de abonnementsbaserede netaviser går for langt i deres rubriksprog, fordi de pålægger læserne at afsætte tid til at afkode, hvad overskrifterne egentlig dækker over.

”Netmedierne stiller krav om, at deres kunder skal gøre et ekstra stykke arbejde for at få det, som de allerede har betalt for – og det er ikke fair,” forklarer Jan Birkemose.

Til sammenligning er nichemedier som Altinget, A4 Medier, bold.dk ”og mange andre” gået en anden vej.

”Når man ser på nichemedierne, er der grænser for, hvor langt de går. Det er et faktum, som udfordrer påstanden om, at tilbageholdt information virker,” siger Jan Birkemose.

René Schrøder ønsker ikke at hæve sig op som moralens vogter. Men han tror , at andre medier kan lære af bold.dk.

”Det håber jeg, at de kan. Jeg har det selv helt dårligt som journalist og på branchens vegne, når jeg bliver lokket i en fælde. Når det sker, tænker jeg, hvordan brugerne mon har det,” siger han.