Enhver nyhedsjournalist ved, at hvis man skal have læserne til at klikke på en artikel, er det en fordel, hvis historien handler om læsernes hverdag her og nu og er simpel og umiddelbart til at forstå.

Men hvordan får man dét til at gå op med historier om klimaforandringerne, der tit er abstrakte og komplekse og foregår langt ude i fremtiden eller langt væk fra læsernes hverdag?

Det spørgsmål har Line Weldingh brugt de sidste tre år på at grave sig dybt ned i.

Med en baggrund som journalist har hun i sin ph.d.-afhandling med titlen ’Mediernes problembarn’ undersøgt, hvordan nyhedsmediernes logik udfordrer klimajournalistikken.

”Man er oppe imod en idé ude på redaktionerne om, at en klimanyhed ikke i sig selv er interessant. Læsertal og seertal er ofte lave, og journalisterne betegner det som lidt kedeligt. Klima er ’boring but important’ og skal sugarcoates med noget ekstra, for at det bliver spiseligt,” forklarer Line Weldingh.

Privatfoto Foto: Privatfoto

En kæmpe stigning

Resultatet af hendes arbejde kom i fredags, hvor hun forsvarede sin ph.d.-afhandling, som blandt andet undersøger syv danske dagblades klimajournalistik fra 2018 til 2021.

En undersøgelse, der afslører, at der faktisk er sket rigtig meget med klimajournalistikken på få år.

”Man kan se en kæmpe stigning i antallet af artikler om klima fra især 2019 og frem. Det handler især om klimavalget og den efterfølgende klimalov, hvor emnet virkelig kom på befolkningens, politikernes og mediernes dagsorden,” fortæller Line Weldingh.

Konkret viser hendes optælling, at antallet af artikler om klima i de syv undersøgte dagblade blev tredoblet fra 2018 til 2021.

”Og der er jo sket utroligt meget siden da. Klima har virkelig bidt sig fast på dagsordenen og er kommet ind over flere områder, end det var før. Og for nylig har TV 2 for eksempel fået deres første klimaredaktør,” påpeger Line Weldingh.

Søsæt flere serier

Men på trods af, at klimaet har bidt sig fast på mediernes dagsorden, består udfordringen med de lave seer- og læsertal.

Ifølge de klimajournalister, som Line Weldingh har interviewet i sin afhandling, skyldes det især, at klimaforandringerne strækker sig over lang tid og dermed ofte ikke lever op til særligt nyhedskriteriet om aktualitet og begivenheder nu og her.

”Og fordi journalistikken er meget fokuseret på begivenheder, kommer fokus i klimajournalistikken også til at ligge meget på politik og grøn omstilling. Hvilket igen betyder, at det især er politikere og erhvervsliv, der optræder som kilder i journalistikken,” siger Line Weldingh.

For at brede fokus og kildevalget ud anbefaler Line Weldingh, at medierne i højere grad tænker i at søsætte serier.

Hun nævner, at Information og Politiken ifølge hendes kortlægning er nogle af dem, som oftest bruger serier til at sætte klimaet på dagsordenen. Et eksempel er serien ’Tilbage til naturen’, hvor Politikens kultursektion i en måned satte fokus på menneskets forhold til naturen ved at tale med blandt andet forfattere, der havde givet temaet særligt fokus i deres arbejde.

”Når medierne på den måde tager klimaet op på egen hånd i en serie, bliver der plads til en anden slags kilder. Pludselig kommer der nogle almindelige mennesker på banen, som normalt stort set ikke fylder noget i klimajournalistikken,” siger Line Weldingh.