Alt for meget klimafotografi går ikke i maven – imens stjæler katastroferne billedet
”Det er så sindssygt utilfredsstillende, at vigtig journalistik, som vi gerne vil vægte højt, ikke kan vises i billeder,” siger Informations billedredaktør, Sigrid Nygaard, om udfordringen.
Solcelleparker, vindmøller og mennesker, der står med ryggen til og kigger ned i en køledisk.
Det er klassiske eksempler på de billeder, som fotograf og billedredaktør på Dagbladet Information Sigrid Nygaard har at vælge imellem, når hun skal visualisere historier om den grønne omstilling:
”I lørdags havde vi en historie om klimaafgifter på oksekød. Det er et godt eksempel på en historie, hvor jeg simpelthen er fuldstændigt på røven i forhold til, hvad jeg skal gøre, fordi det er så svært at visualisere,” fortæller Sigrid Nygaard.
For mens de billeder nok illustrerer historierne, er de ofte fjerne og distancerede i udtrykket, fremfor følelsesmæssigt engagerende.
”Det er så sindssygt utilfredsstillende, at vigtig journalistik, som vi gerne vil vægte højt, er så svært at vise i billeder,” siger Sigrid Nygaard.
Kendetegnende for mange af sommerens klimahistorier var derimod, at der var stærke, rammende og ikke mindst konkrete billeder på konsekvenserne af klimaforandringerne. Skovbrande på Rhodos, oversvømmelser i Norge og kæmpehagl i Italien – alt sammen alvorlige billeder på den fremtid, vi ser ind i.
”Jeg tror, vi forstår en skovbrand på Rhodos, fordi det er et feriemål for danskerne. Når folk er ved at drukne i vand, deres huse bliver revet væk under dem, eller når folk flygter fra en skovbrand. Det bliver meget den fortælling, vi har om klimaforandringerne,” siger Sigrid Nygaard.
Imens står det lokale og løsningsorienterede klimafotografi, der er fokuseret på handling, enormt stille herhjemme. Og det ærgrer Sigrid Nygaard.
”Jeg får tilsendt utroligt mange projekter i mit virke som billedredaktør, og jeg synes helt klart ikke, at de løsningsorienterede projekter, og slet ikke danske projekter, er noget, jeg ser særlig meget af,” siger Sigrid Nygaard.
Og det er en stor udfordring for fotoredaktionen på Information, som på ugentlig basis vender, hvordan de visuelt skal dække de mange andre historier, der handler om klimaforandringerne herhjemme.
”Problemet er, at de danske klimaforandringer kan være svære at føle, og de kan også være utroligt svære at vise. Vi har en meget stor bevidsthed om, at vi så gerne vil dække det. Vi har bare meget svært ved at knække koden for, hvordan det bliver lige så oplysende og nuanceret som vores skrevne journalistik – og ikke mindst interessant at se på,” siger Sigrid Nygaard.
Rammer ikke i maven
Søren Pagter, leder af fotojournalistuddannelsen på DMJX, fortæller, at klimaforandringerne fylder en hel del blandt de studerende. På hans sidste hold kastede tre ud af 11 elever sig ud i at lave noget om klimaet. Men ligesom Sigrid Nygaard oplever han også, at det kan være svært for de studerende at visualisere.
”Så kan vi fotografere den frø, der ikke er der mere, eller vi kan lave en serie af nogle vandbakterier, men det rammer ikke vores emotionelle side så stærkt som et billede af nogle mennesker, der lider,” siger Søren Pagter og tilføjer:
”Og selvfølgelig gør det ikke det, for det forbliver lidt en intellektuel fortælling om, at der er noget galt. Og det rammer os ikke i maven.”
At kæmpe med at få klimahistorierne til at ramme brugerne kan journalist Marie Sæhl på DR’s klimaredaktion nikke genkendende til. De historier, hun laver allerflest af, handler om den grønne omstilling. Men det er også dem, hun har sværest ved at billeddække.
For motiverne, siger hun, er ofte kedelige og tekniske billeder af solceller eller vindmølleparker, og der mangler den identifikation, som klimakatastroferne har.
”Jeg tror, det største problem, som i virkeligheden ikke bare er billedets problem, men som er hele journalistikkens problem i forhold til klimaforandringer, er, at der sjældent er nogen mennesker på de historier. På alle andre historier, der handler om systemfejl, kan vi finde et menneske, som vi kan føle med.”
Ifølge hende bliver nyheder om den grønne omstilling derfor overhalet af historier om fejlbehandlinger på hospitalet, en kræfthistorie, en MeToo-sag. Alle historier karakteriseret af at have et menneske i centrum og et offer, som kan tale sin sag.
”Der har du et ansigt, du kan vise frem. Nogen, det går direkte ud over,” siger Marie Sæhl.
Hun mener samtidig, vi risikerer at skævvride dækningen, når de mennesker, vi rent faktisk kan sætte på historierne, er dem, der bliver ramt af den grønne omstilling. Det kan være landmanden eller lastbilchaufføren, der demonstrerer mod klimaafgifter.
I de historier er det svært at sætte et ansigt på dem, der bliver ramt af klimaforandringerne i fremtiden.
”Det er helt klart nemmest at holde mikrofonen hen og indlede en samtale med et menneske, der står og har det rigtig svært i dag. Det skal vi selvfølgelig også gøre, men der er en indbygget skævhed i hele spørgsmålet, fordi de fremtidige generationer ikke kan tale om det samfund, de kommer til at leve i,” siger Marie Sæhl.
Den visuelle løsning lå ikke lige for, da Information og fotograf Anders Rye Skjoldjensen i 2021 satte sig for fotografisk at fortælle om et af tidens største klimapolitiske dilemmaer; hvordan vi fælder verdens skove for at se mere klimavenlige ud på papiret. Her er det en træpillefabrik i Estland.
Noget, vi ikke behøver at forholde os til
Fotograf og underviser Emil Ryge har fulgt dansk fotografi tæt med nyhedsbrevet Dansk Dokumentarisme. Selv har han portrætteret danske klimaaktivister fra bevægelsen Extinction Rebellion, og de sidste 12 år har han fotograferet naturen på Amager Fælled, hvor Københavns Kommune i mange år har haft planer om at bygge.
Han oplever også, at det er svært at fotografere klimaforandringerne herhjemme, og han fremhæver vandstandsstigninger som eksempel. Det er en af Danmarks største udfordringer i forhold til klimaforandringerne, men ifølge Emil Ryge er det svært at omsætte den problematik til spændende fotografi:
”Jeg har kørt rundt i månedsvis for at lave noget om havvandsstigninger i Danmark, men det er bare ekstremt svært, for du kan ikke se det. Så kan du vente, til der kommer en storm, og så køre til Vestjylland og fotografere havet, der står ind over molen i Hvide Sande, men det er så også det,” siger Emil Ryge.
Emil Ryge, fotograf og underviser
Han tilføjer, at man som fotograf er lige så svært stillet, når årsagerne skal visualiseres, og derfor efterlyser han, at branchen tager emnet mere alvorligt.
”Jeg synes, vi har brug for en faglig dialog blandt fotografer om, hvordan vi knækker den her fotografiske nød og bruger vores kompetencer bedst muligt.”
Reuters Digital News Report fra 2022 kalder det en stor udfordring for nyhedsmedier at dække de historier, der handler om årsager og løsninger og ikke kun konsekvenserne af klimaforandringerne.
Samtidig viser rapporten, at i lande, hvor de negative konsekvenser af klimaforandringerne har direkte indflydelse på folks liv, er brugerne mere optagede af nyheder om klimaforandringer. Netop dét er en udfordring for mediedækningen i Danmark, fordi forandringerne ikke viser sig så tydeligt her – i hvert fald ikke endnu.
”Hvis alt, hvad du ser, er fra Bangladesh, men du skal have John nede på hjørnet til at lægge sin livsstil om, så vil du også være nødt til at lave nogle billeder, der er tættere på hans hverdag, og de billeder er svære at lave,” mener fotograf Emil Ryge.
Og på den måde risikerer klimaforandringerne at blive noget, der foregår langt væk fra danskernes hverdag, som vi ikke behøver at forholde os til.
Billedredaktør Sigrid Nygaard er glad for, hvordan Information via billeder af både afskovning og træflisfabrikker i Baltikum og fragtskibe og varmeværker i Danmark lykkedes med at gøre den komplicerede historie om, hvordan vi fælder skove i klimaets navn, til en forståelig og nær fortælling. Foto: Anders Rye Skjoldjensen
– Foto: Anders Rye Skjoldjensen
– Foto: Anders Rye Skjoldjensen
– Foto: Anders Rye Skjoldjensen
Klimastoffet mangler nyhedsværdi
Men det er ikke bare fotografen, der har søgelyset rettet mod de dramatiske begivenheder. At fokusere på det, der sker her og nu, er noget, der grundlæggende gennemsyrer mediernes nyhedsdagsorden.
Journalist Line Weldingh har i ph.d.-projektet ’Verdens vigtigste historie – Dansk klimajournalistik i teori og praksis’ undersøgt, hvordan dansk klimajournalistik udfordres af nyhedsjournalistikkens idealer og normer.
Hun har interviewet 12 klimajournalister fra forskellige medier, både tv, dagblade og nichemedier. Ifølge Line Weldingh betyder manglende seer- og læsertal, at journalisterne selv italesætter klimastoffet som kedeligt. De begrunder det med, at det mangler nyhedsværdi:
”Hvordan kan man gøre noget dagsaktuelt, som sker hele tiden? Gøre det personligt og tæt på? Det kan for eksempel være svært at finde en case til et tv-indslag. Det er lettere at finde en, der har brækket hoften, end en, der er ramt af klimaforandringer i dag – i hvert fald i Danmark,” siger Line Weldingh.
Aktualitet er en central del af opskriften på en god nyhedshistorie, men det harmonerer dårligt med et stofområde som klimaforandringer, der både er her og nu – og hele tiden. Et kontinuerligt problem, som rækker ud i fremtiden.
Katastroferne klikker
Chefredaktør for digitalt indhold på TV 2 Kristoffer Pinholt kan ikke genkende fortællingen om, at det er svært at få folk til at interessere sig for klimastoffet. Ifølge ham får TV 2 meget trafik på sine historier om klimaet, men også han fremhæver klimakatastroferne – de begivenhedsdrevne historier som eksempel på det, der klikker.
”Nogle gange er der nogle helt fantastiske billeder, men de er ofte bundet op på begivenheder. Og når begivenhederne ikke er der, så er det faktisk svært at visualisere,” siger han.
Kristoffer Pinholt synes, der er mange gode muligheder for at lave klimajournalistik, men alligevel kan dækningen blive udfordret, når der ikke er de konkrete hændelser at binde historierne op på.
”Hvis du har et ønske om at dække klima lige meget 365 dage om året, så bliver det svært. Men det er jo også lidt sådan, nyhedsjournalistikken er. Der skal ske noget, for at man dækker det,” siger Kristoffer Pinholt og tilføjer:
”Jeg anerkender, at vi ikke er konsistente nok i vores dækning. Det skyldes, at vi skruer op for dækningen, når der sker noget, og vi skruer ned, når der ikke sker noget. Vi vil gerne blive bedre til at finde de gode klimahistorier – også når der er færre klima-begivenheder.”
Journalist Marie Sæhl er kritisk over for det at dække klimaforandringerne alene ud fra en begivenhedsstyret nyhedsdagsorden.
”Problemet er, at det kan være glemt igen næste år. Vi snakkede også om det i sommeren 2018. Der var der den samme fornemmelse af, at nu må vi gøre noget. Så kom klimavalget, og nu er vi så kommet lidt videre. Men hvis vi skal gå og vente på, at det går i maven, og der er noget, vi kan tage et billede af, så når det at blive for sent.”
Nogle gange skal man helt tæt på for visuelt at vise de piblende klimaforandringer i Danmark. Her har fotograf Peter Nygaard zoomet helt ind for at vise, hvordan den tørre sommer i 2018 betød, at majsen på markerne ikke voksede nok, mens algerne i søer og fjorde til gengæld voksede frem. Foto: Peter Nygaard
– Foto: Peter Nygaard
Scanner majskolber og alger
I 2021 lavede Information et særtillæg om biobrændsel. En kompliceret historie om, hvordan Danmark importerer og afbrænder træ fra andre lande, på trods af at forskere mener, at netop det kan være med til at accelerere klimaforandringerne.
”Enhver fotograf, der hører ordet biomasse, ville tænke: Det kan man ikke løse fotografisk,” siger Sigrid Nygaard.
Alligevel synes hun, projektet lykkedes, fordi man i billederne bliver taget mange forskellige steder hen.
Vi møder en tidligere topembedsmand, som har dårlig samvittighed over, at han for 10 år siden anbefalede regeringen at bruge biomasse. Man ser skovene, der bliver fældet, man ser fragtskibet og Amagerværket i København, hvor skovene ender.
”Vi ville fortælle den her biobrændselshistorie i det visuelle, så man forstod den. Bringe historien til Danmark og gøre det mere nært, hvad det har af konsekvenser ude, at vi bruger biomasse til at se mere klimavenlige ud på papiret,” siger Sigrid Nygaard.
Et andet eksempel er en serie, Information lavede tilbage i 2018, hvor fotograf Peter Nygaard zoomede ind på de piblende forandringer, vi ser i Danmark på grund af varmere klima.
Også dengang gav sommerens dramatiske vejr anledning til at rapportere på klimaforandringerne. Men i stedet for oversvømmelser og skovbrande er baggrunden i Peter Nygaards billeder kulsort og kameraet helt tæt på majskolber, der ikke er vokset på grund af tørke, grønne alger og en stillehavsøsters, der nu kan overleve i de danske farvande.
”Her brugte vi nogle andre greb, som for eksempel at scanne majskolber og alger for at prøve at vise klimaforandringerne på en måde, der ikke er så dramatisk og reportagefyldt,” siger Sigrid Nygaard.
Klimafotografiet lykkes ifølge Sigrid Nygaard bedst, når det formidles i serier og grundige projekter, som oplyser os i både tekst og billeder.
”Fotografer har en tendens til altid at søge efter det dramatiske – der, hvor der sker noget. Der tror jeg, det er vigtigt, at vi i det her oplysningsprojekt omkring klimaforandringer også nogle gange siger: ’Det her bliver ikke nemt at fotografere, men det er vigtigt, vi gør det alligevel’. For ellers nuancerer vi ikke billedet af, hvordan klimaforandringer og kampen mod klimaforandringer ser ud,” siger Sigrid Nygaard.
Men de langstrakte, dybdegående fotoprojekter kræver en hel del finansiering. Ifølge Emil Ryge handler udfordringen derfor også om, at man som fotograf ikke går i gang med noget, man anser for helt umuligt rent økonomisk.
”Man går jo ikke i gang med noget, man ikke mener har gang på jorden. De fotoprojekter tager enormt langt tid, så det er også et spørgsmål om finansiering. Hvis man er freelancefotograf og skal smide år efter at lave et stort projekt, kan det blive rigtig dyrt. Det er næsten kun de store dagblade, der kan fonde de ting, og de har måske også svært ved det.”
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.