Berlingske og Information formidler systematisk falske oplysninger om den ”særlige militære operation” i Ukraine og er derfor blevet bandlyst i Rusland.

Sådan lød meldingen tirsdag fra det russiske udenrigsministerium.

Kreml har placeret de to danske medier på en liste over i alt 81 europæiske medier, der ligesom de to danske er blevet bandlyst. Det gælder blandt andet tyske Der Spiegel, finske YLE og svenske SVT.

I praksis betyder det, at der bliver blokeret for adgangen, hvis man fra Rusland forsøger at gå ind på Berlingskes eller Informations nyhedssites.

Men hvad bandlysningen derudover dækker over, står ikke klart. Og for Berlingskes ruslandskorrespondent, Emil Rottbøll, er det heller ikke noget, der gør ham bekymret for avisens muligheder for at dække Rusland.

”Argumentationen fra Ruslands side er, at de spejler EU’s sanktioner mod de russiske medier. EU’s sanktioner gælder ikke russiske journalisters arbejde i EU, og på samme måde må vi gå ud fra, at det heller ikke får konsekvenser for de journalister, der er tilbage i Rusland fra de her medier,” siger han og tilføjer:

”På den måde tænker jeg heller ikke, at det får nogen praktisk betydning for mig.”

Virker tilfældigt

Som Emil Rottbøll også påpeger, er Ruslands bandlysning af blandt andet Berlingske og Information en reaktion på, at EU 17. maj valgte at suspendere udsendelsesaktiviteterne på EU’s område for medierne Ria Novosti, Izvestia og Rossijskaja Gazeta.

Det skyldes, at EU kategoriserer disse medier som værende under direkte eller indirekte kontrol af den russiske stat samt at støtte Ruslands krig i Ukraine.

Men hvorfor det har fået lige præcis Berlingske og Information på Ruslands sorte liste, står ikke klart for Emil Rottbøll.

”Jeg har selvfølgelig tænkt over, hvorfor det lige er dem og os. Men jeg er ikke kommet frem til noget, der giver mening,” siger han.

”Vi har jo været meget aktive derovre og skriver meget aktivt om krigen. Og Information har haft sager om russiske spioner i Danmark. Men det har DR jo også, så det giver ikke rigtig nogen mening, hvorfor DR ikke er på listen. Jeg ved simpelthen ikke, hvad logikken er i det – det virker lidt tilfældigt.”

Blev selv trukket hjem

For at forsøge at komme nærmere et svar har Emil Rottbøll spurgt den russiske ambassade i Danmark, præcist hvorfor Berlingske er på listen over bandlyste medier.

Han har også spurgt, hvad det konkret betyder, men ambassaden har afvist at kommentere begge spørgsmål.

”Så vi er overladt til at gætte,” siger han og tilføjer, at blokeringen af berlingske.dk i Rusland i sig selv næppe er et stort tab.

”Det er nok ret begrænset, hvor mange der læser berlingske.dk i Rusland. Og dem, som vil gøre det, har jo ikke noget problem med at gå på en VPN og omgå blokeringen. Det er de jo vant til,” siger Emil Rottbøll.

Han var frem til april sidste år den eneste danske journalist, der stadig havde Ruslands accept til at arbejde i landet. Men her besluttede avisen, at det var blevet for farligt for ham.

Konkret var det anholdelsen og fængslingen af Wall Street Journal-journalisten Evan Gershkovich, der blev udslagsgivende for Berlingskes beslutning om ikke længere at rejse ind i Rusland.

Netop Evan Gershkovich sidder i dag på anklagebænken i retten i Rusland, hvor han er anklaget for spionage og risikerer op til 20 års fængsel. Anklager, som både hans forsvarsadvokat, hans arbejdsplads og den amerikanske regering afviser.