Forbrugerne bliver vildledt, når Arla sælger mælk som ’CO2-neutral, kompenseret med klimakreditter’. Sådan lyder det samstemmende fra Forbrugerrådet Tænk og miljøorganisationen NOAH.

De blå bogstaver på Arlas mælkekartoner blev ellers blåstemplet i en afgørelse fra Fødevarestyrelsen i august. Men den afgørelse skal nu prøves i Miljø- og Fødevareklagenævnet, når Tænk og Noah senest med udgangen af næste uge anker Fødevarestyrelsens afgørelse til nævnet.

”Vi er uenige i Fødevarestyrelsens vurdering af, at kampagnen ikke er vildledende for en almindelig gennemsnitsforbruger,” siger Stine Vuholm, der er fødevarepolitisk medarbejder ved Forbrugerrådet Tænk.

”Det er misvisende, når man bruger ordet ’CO2-neutral’, ’klimaneutral’ eller tilsvarende på konkrete produkter. For det giver forbrugeren en opfattelse af, at man kan spise eller indtage uanede mængder, uden det har en betydning for klimaaftrykket, og det synes vi er vildledende.”

Mejerigiganten Arla arbejder på at reducere deres globale CO2-udledning. Men når de kalder bestemte økologiske produkter for ‘CO2-neutrale’, er det hængt op på, at de udligner CO2-udledning med investeringer i projekter, der ifølge Arla binder lige så meget CO2, som de udleder i produktionen.

”Fuldstændigt håbløst”

Stine Vuholm koordinerer den fælles klage med Bente Hessellund, miljøaktivist med fokus på landbrug og klima hos NOAH.

”De udnytter, at miljøet er blevet vigtigt, og at den grønne dagsorden er så stor,” mener Bente Hessellund.

Hun hæfter sig særligt ved, at Arla har argumenteret for, at forbrugerne udmærket forstår, hvad ’klimakreditter’ betyder.

”Det ved folk da ikke. Det er jo fuldstændigt håbløst. De (Arla, red.) ved også godt, at hvis de bare skrev ’kompenseret med klimakreditter’ på deres mælk, så var der jo ingen, der ville føle, at det var CO2-neutral mælk,” siger Bente Hessellund.

Både i Forbrugerrådet og NOAH har de også hæftet sig ved, at ’CO2e-neutral’ står med større bogstaver på Arlas mælkekartoner end ’kompenseret med klimakreditter’.

”Men selv hvis det havde stået med samme skriftsstørrelse, ville vi synes, det er vildledende,” siger Stine Vuholm med henvisning til, at ingen fødevarer er CO2-neutrale fra jord til bord.

”Derfor synes vi, at det er mere korrekt at kalde det ’klimakompenseret’.”

Klart, forståeligt og dokumenteret

Det var Margarineforeningen, som i november sidste år klagede til Fødevarestyrelsen over Arlas markedsføring. Også de mente, at det er greenwashing, når Arla sælger mælken som ’CO2-neutral, kompenseret med klimakreditter’.

Fødevarestyrelsen var imidlertid uenig. De vurderede, at Arlas kampagne er ’klar og let forståelig for en almindelig oplyst, rimelig opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger’, som det lyder i afgørelsen fra august.

Her anfører Fødevarestyrelsen blandt andet, at det står anført ’klart og tydeligt’, at CO2-neutraliteten er opnået ved hjælp af klimakreditter, og at Arla forklarer på mælkekartonerne, hvad der menes med ’kompenseret med klimakreditter’, blandt andet at Arla investerer i internationale skovprojekter.

Styrelsen vurderede i øvrigt, at Arla havde tilstrækkelig dokumentation for deres klimakompensationen.

Arlas pr-chef Jesper Skovlund ønsker ikke at kommentere selve anken og den verserende sag. Han henviser til afgørelsen fra Fødevarestyrelsen og tilføjer, at Arla efter hans mening har været ’supertransparente’ i deres kommunikation.

”Vi insisterer på, at vi skal have forbrugerne lov til at fortælle om de ting, vi gør undervejs,” siger Jesper Skovlund.