Vred, fortvivlet og på gyngende grund.

Sådan beskriver Linda Nordahl Jakobsen sig selv, da hun i 2014 helt ud af det blå blev fyret efter 14 år i Folkekirkens Nødhjælps kommunikationsafdeling. Med sine dengang 59 år frygtede hun, at hun havde passeret sidste salgsdato og ville få svært ved at få nyt arbejde i medie- og kommunikationsbranchen.

”Jeg søgte mange jobs og var indimellem så meget på gyngende grund, at jeg overvejede at søge arbejde som fx sosu-medhjælper eller pædagogmedhjælper for at tjene nogle penge og være i gang,” husker Linda Nordahl Jakobsen.

I første omgang bekræftede jobsøgningen hendes bange anelser. Selv om hun havde et fyldigt cv med årtiers erfaring med journalistik og kommunikation fra NGO’er, Ritzau og DR, så blev hun ikke indkaldt til samtaler. Først da hun begyndte at trække på sit netværk, skete der noget.

”Det, jeg lærte af at søge job, var, at folk i min alder ikke får job på rene meritter. Der skal være nogle, der voucher for dig,” siger Linda Nordahl Jakobsen, som på den måde fik flere freelanceopgaver og vikariater.

I dag er hun 67 år og har to jobs på sammenlagt 35 timer, som hun er ”superglad for” hos den lille danske ngo Tandsundhed Uden Grænser og Region Hovedstadens Tandlægeforening.

Er jeg for gammel?

Med sit forløb er Linda Nordahl Jakobsen et levende bevis på, at sidste del af arbejdslivet ikke behøver at blive den ørkenvandring, som mange medie- og kommunikationsfolk frygter.

I en rundspørge blandt DJ’s medlemmer svarer 63 procent på tværs af alder og fag, at de er bekymrede for, om de kan blive i deres fag helt til pensionsalderen.

Og bekymringerne begynder tidligt. Mange i branchen oplever, at der bliver set ned på folk over 50 år, og allerede i 30-40 års-alderen begynder en del DJ-medlemmer at bekymre sig for, om de på et tidspunkt selv vil blive opfattet som for gamle, konkluderer Journalistens rundspørge.

Men hvordan bliver man ved med at have et job, når man kommer ind i den sidste del af sit arbejdsliv? Og hvad er arbejdsgivernes ansvar for at fastholde seniorerne?

Vi har spurgt tre DJ-medlemmer, der tilhører de 32 procent i Journalistens undersøgelse, som ikke er bekymrede. De er omkring eller over 60 år og modbeviser dermed myten om, at mediebranchen ikke er for seniorer.
Men de fortæller, at det kræver, at man vedligeholder sit netværk, og at man skal være parat til at påtage sig helt andre arbejdsopgaver.

En ledelsesresistent type  

Linda Nordahl Jakobsen har for eksempel flere sekretariatsopgaver end egentlige journalistiske opgaver. I Tandsundhed Uden Grænser er hun koordinator på et projekt i Guatemala, hvor hun trækker på sine erfaringer med at arbejde i Mellemamerika.

I det andet deltidsjob hos Region Hovedstadens Tandlægeforening bruger hun sine journalistiske kompetencer til at formidle, planlægge og koordinere.

”Det, jeg kan savne helt vildt indimellem, er at skrive eller på anden måde formidle den gode journalistiske fortælling. Men det kan jeg måske tage fat i igen senere,” siger Linda Nordahl Jakobsen.

På samme måde laver 66-årige Finn Grahndin fra TVSYD noget helt andet end for syv år siden, hvor han som 59-årig skiftede fra tv-reporter til VJ med eget kamera.

”Skiftet viste sig at være superfedt for mig. Jeg har fået vanvittigt frie hænder. Jeg finder selv historierne, og researcher, skriver og optager selv indslagene,” siger Finn Grahndin.

I samme anledning skiftede han arbejdssted til Esbjerg. Og kom dermed længere væk fra cheferne i Kolding.

”Jeg er nok en lidt ledelsesresistent type, og der kan godt opstå konflikter, når chefer vil bestemme over mig. Nogle gange kan jeg faktisk godt være en brokrøv,” indrømmer han.

Grahndin tror, at hans chefer kunne se, at det ville være en fordel, hvis han bare fik lov til at passe sig selv.

”Nu er de sluppet af med mig, og jeg er sluppet af med dem, og så er alle glade.”

Mange dårlige billeder

I dag er han ”vestkystreporter” på TVSYD og har blandt andet lavet en serie om det befriende i at skille sig af med overflødige ejendele.

”Som VJ skulle jeg lære at håndtere et kamera, og især i begyndelsen var skiftet svært, og jeg lavede mange dårlige billeder,” siger Finn Grahndin.

Men cheferne havde åbenbart tillid til, at han nok skulle lære det med tiden.
”Jeg tror, at ledelsen lagde vægt på, at jeg gik til det med ildhu. Jeg har altid været en arbejdshest, og det fik jeg virkelig lov til at demonstrere, da jeg begyndte som VJ.”

Finn Grahndin har en fortid på JydskeVestkysten og har været på TVSYD i 27 år som journalist. Men det er nu, hans arbejdsliv topper. Han har i hvert fald aldrig fået så meget anerkendelse, som han har de seneste år.

”Chefer og kolleger ser mig som et bibliotek af viden, og til MUS-samtalerne får jeg også at vide, at jeg er værdifuld. Det er en fantastisk følelse at sidde med, når man er 66 år,” siger han.

Specialviden kan redde dig

I Journalistens rundspørge svarer 39 procent af de bekymrede, at de er bange for, at de kører træt og mister den energi eller nysgerrighed, som det kræver at arbejde i faget.

59-årige Morten Thomsen er journalist på Landbrugsmedierne og glad for sit arbejde, men han har aftalt med sin chef, at han går ned på deltid, når han fylder 60 år til sommer.

Morten Thomsen finder tanken nærmest skræmmende, hvis han var tvunget til at arbejde på fuld tid frem til pensionsalderen som 68-årig.

”Det ville nok være for meget – både for mig selv og for dem, jeg skal skrive for. Ville jeg overhovedet kunne følge med i alt det nye, og ville jeg kunne alt det, som det kræver?”

Retten til at gå ned i tid er skrevet ind i overenskomsten, men det var ikke noget, Morten Thomsen gik op i, da han søgte jobbet på Landbrugsmedierne som 43-årig.

”Dengang var jeg mest optaget af, at jeg kunne bruge min viden som agronom på et journalistisk medie,” forklarer han.

Han vil anbefale arbejdsgiverne i hele branchen at tilbyde de ældre ansatte muligheden for deltid.

”Som arbejdsgiver er du nødt til at tilbyde seniorerne nogle goder som for eksempel deltid for at fastholde dem,” siger han.

Morten Thomsens egen erfaring er, at man bliver mere uundværlig ved at have et dybt kendskab til et bestemt stofområde.

”Hvis du har en specialviden inden for for eksempel landbrug, den kemiske industri eller fiskeri, er der måske lidt færre jobs, du kan søge, men der er større chancer for, at du får jobbet. Hvis man ved noget andet end de fleste andre, er det en fordel,” forklarer han.

For eksempel er der ikke mange journalister, der har forstand på Morten Thomsens eget stofområde, der kræver indsigt i avlssystemer, fordring og pasning af grise.

”Så længe der er behov for artikler om griseproduktion, er der behov for mig.”

Det ville nok være noget andet, hvis Morten Thomsen skulle dække den generelle nyhedsstrøm som journalist. Han er glad for, at han for eksempel ikke sidder på et dagblad.

”Fra folk, jeg kender på aviserne, hører jeg om frygten for fyringer og stigende produktionskrav hele tiden,” siger Morten Thomsen.

Værdien af diversitet  

Også Finn Grahndin fra TVSYD er på en arbejdsplads, hvor der er plads til både unge og gamle.

”Faktisk er vi vel fem-seks stykker, der nærmer os pensionsalderen. Jeg bliver 67 år til december, og jeg tror, jeg tager et år mere,” siger han.

Han kan ikke forstå, at de erfarne medarbejdere mange steder ryger ud, når der er sparerunder. Og at det på mange arbejdspladser er en sjældenhed at ansætte folk over 50 år.

”Det viser, at de ikke forstår fordelen af diversitet på arbejdspladsen. Hvis man ikke forstår værdien af at have både ældre og yngre medarbejdere, er man på kanten af at være dum,” siger Finn Grahndin.

Ifølge Linda Nordahl Jakobsen er seniorer især udsatte, når der kommer nye chefer på arbejdspladsen.

”De er ofte ligeglade med, at du nærmer dig pensionsalderen. De vil bare gerne have nogle nye koste ind, og det er synd, fordi der forsvinder meget erfaring, når ældre medarbejdere stopper,” forklarer hun.

Linda Nordahl Jakobsen kender flere jævnaldrende, som er blevet fyret og mistede modet, og som også har måttet kæmpe hårdt for at komme i beskæftigelse igen.

Selv begyndte hun efter fyringen på en masteruddannelse i Disaster Management på Københavns Universitet ”som den ældste på holdet” og fik al den karriererådgivning, hun kunne få fra DJ og a-kassen AJKS.

”Dem vil jeg gerne rose for at være mine venner i nøden. Jeg er superglad for kurserne og de coachingsamtaler, jeg fik,” siger Linda Nordahl Jakobsen.