De sidste år i sit gamle job var art director Susanne Bondrop med til at vinde flere internationale designpriser, men da hun blev ledig i 2018, søgte hun forgæves et nyt arbejde. Foto: Jasper Carlberg
Mange medie- og kommunikationsfolk over 50 år tror selv, at deres alder har kostet dem et eller flere jobs.
Det viser en rundspørge blandt Dansk Journalistforbunds medlemmer, som Journalisten har lavet.
Helt præcist svarer hver tredje over 50 år i rundspørgen, at de har prøvet at miste et job eller blive valgt fra i en jobsøgning med enten fornemmelse af eller direkte viden om, at det skyldtes deres alder.
Én af dem er 62-årige Susanne Bondrop.
p. I 2018 tog hun imod en frivillig fratrædelse, da hendes arbejde som art director på Berlingske og B.T. blev outsourcet. Derefter begyndte en lang og opslidende jobsøgning.
”Jeg søgte 300-400 stillinger, de fleste var jeg kvalificeret til, men jeg kom kun til to samtaler,” fortæller Susanne Bondrop.
De sidste år i sit gamle job var hun med til at vinde flere internationale designpriser, og selv om hun ikke kan bevise det, har hun en stærk fornemmelse af, at hendes alder stod i vejen for det næste job.
”Jeg tror, at min alder var et problem, men jeg kan jo ikke vide det,” siger Susanne Bondrop.
En faglig ydmygelse
I alt 2.386 DJ-medlemmer har svaret på Journalistens rundspørge. Blandt dem er mange bekymrede for, om de har en chance for at blive gamle i deres fag.
På tværs af aldersgrupper svarer næsten 60 procent, at de oplever, der bliver set ned på folk over 50 år i medie- og kommunikationsbranchen, og frygten for på et tidspunkt at blive anset som for gammel er den mest udbredte bekymring blandt de fremtidsbekymrede DJ-medlemmer.
Skal man tro de flere hundrede fritekstsvar, er der da også noget om snakken. Blandt de +50-årige, der tror, de er blevet fyret eller fravalgt til et job på grund af deres alder, flyder fritekstsvarfelterne over med kommentarer som:
”Alle jobs, jeg har søgt de sidste fem år, er gået til yngre med mindre erfaring – på trods af at jeg aldrig har følt mig klogere, hurtigere og mere fleksibel end nu.”
”Var til samtale som 52-årig og fik at vide ’at du ikke er digital indfødt’, så egner du dig nok ikke til den her stilling som webredaktør.”
”Senest blev jeg fravalgt til fordel for en vikar, som er bosiddende +100 km fra lokalområdet og har seks måneders erfaring med lokaljournalistik. Det var en faglig ydmygelse.”
”Man hører så meget om ’det grå guld’. Min fornemmelse er, at ingen ønsker at samle det op. Det kan bare blive liggende der på gaden og glimte.”
Svært at bevise
Aldersdiskrimination er forbudt på arbejdsmarkedet, og derfor er det også sjældent, at en arbejdsgiver er uklog nok til helt åbent at begrunde en fyring eller et afslag på job med ansøgerens alder.
Alligevel tøver DJ’s formand, Tine Johansen, ikke med at konkludere, at der finder aldersdiskrimination sted i medie- og kommunikationsbranchen.
”Det er jeg faktisk ikke i tvivl om, at der gør – bevidst eller ubevidst,” siger Tine Johansen.
Det er svært at bevise diskrimination af ældre, men ifølge DJ og a-kassen AJKS er ledige, der har rundet 55 år, typisk længere tid om at komme i arbejde igen. Forholdsmæssigt fylder de 50+-årige også en anelse mere i gruppen af langtidsledige, der er på kanten af at miste deres dagpengeret.
”Gruppen af ledige seniorer er ikke større end andre grupper af ledige, men det tager tit længere tid for dem at komme i job. Så det er nok ikke helt forkert, når nogle føler sig aldersdiskrimineret,” har karrierevejleder i a-kassen Søren Cronwald tidligere udtalt til Journalisten.
Spild af arbejdskraft
For Susanne Bondrop endte den ørkesløse jobsøgning til sidst med, at hun opbrugte sin ret til dagpenge og røg helt ud af dagpengesystemet.
Siden har hun hovedsageligt levet af sin ratepension. Hun er hverken sur eller bitter og savner ikke mediebranchen. Men hun mener, det er spild af arbejdskraft, at der går så mange kvalificerede mennesker rundt uden job, bare fordi de har den forkerte alder.
”Hvis det er meningen, at vi skal være på arbejdsmarkedet, til vi segner, duer det ikke, at vi bliver anset for at være for gamle til at få et job, når vi kommer i 50’erne,” siger Susanne Bondrop.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Efter 1½ år på dagpenge har jeg fuldstændig mistet lysten til, at søge de to jobs jeg skal søge hver uge. For hvorfor i alverden skal jeg søge jobs, når jeg alligevel aldrig kommer i betragtning? Så en motiveret ansøgning … hvad siger I til en umotiveret?
Jeg ved ikke om der er andre end regeringen der mener at jeg er et plus for arbejdsmarkedet, selvom jeg er 50+?! Jeg kender ikke til ét eneste reklamebureau der vil have en 70 årig AD’er siddende … i hvertilfælde ikke når man allerede er færdig som 50 årig. Snakkede med en bekendt på 60 år, der er direktør for et mindre bureau, som godt kunne genkende aldersproblemet. Som han sagde, "jeg var sgu nok blevet fyret, hvis det ikke var fordi jeg ejede firmaet."
Første gang, da jeg som 47-årig søgte et (af flere) opslåede job på en regionalstation under TV2. Jeg kom med femten års tv-erfaring i bagagen, adskillige priser, også internationale, men nåede ikke engang igennem til en samtale. Der kan ikke være andre forklaringer end min alder, for på daværende tidspunkt var der kun få journalister, der kunne matche mit cv på det område.
Anden gang, da jeg søgte stillingen som kommunikationschef i den (halv)offentlige institution, jeg arbejdede i. Jeg nåede hele vejen gennem forhindringsløbet i ansættelsesprocessen, så valget til sidst stod mellem mig og en tolv år yngre kandidat. Direktøren sagde ligeud til mig, at han valgte den anden, udelukkende fordi vedkommende var yngre. Og, nå, ja, så ser hun jo også bedre ud, som han sagde det...
Tredje gang, da jeg som tillidsmand var med i ansættelsesprocessen og derfor med til at udvælge kandidaterne til en ledig stilling i den virksomhed, jeg arbejdede i. Her oplevede jeg, at ansøgere blev sorteret fra til samtalerunden udelukkende på grund af deres alder. Alle over 50 var ude på forhånd, og jeg måtte sætte foden virkelig hårdt i for bare i det mindste at få en enkelt ansøger med i feltet, der fik foretræde for samtaleudvalget. Han fik naturligvis ikke stillingen, og han var kun udvalgt for at stille mig tilfreds.
Så jo, aldersdiskrimination fandtes og findes i allerhøjeste grad.