Der er leveret tilpas håndfaste beviser på, at den er så gal med etikken bag et World Press Photo-vinderfoto fra 1992, at World Press Photo må trække prisen tilbage.

Sådan lyder det nu i en udtalelse, generalforsamlingen i det samlede europæiske journalistforbund, European Federation of Journalists (EFJ), netop har vedtaget og sendt til World Press Photo.

”De har simpelthen valgt at lukke øjnene for en undersøgelse, hvis resultater ikke passer dem. Ved at handle på den måde ødelægger de ikke bare deres omdømme, men de undertrykker også journalistikkens principper,” siger Ricardo Guttierez, generalsekretær for EFJ, til Journalisten.

Der er tale om billeder fra 1992, som fotografen Bojan Stojanovic tog under krigen i Bosnien, hvor 100.000 bosniske muslimer blev dræbt.

Billederne er taget i 1992 i byen Brčko, og billede for billede bliver det vist, hvordan den serbiske politimand Goran Jelisić på klos hold skyder en muslimsk mand - en af de likvideringer, der har udløst en dom på 40 års fængsel ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol for Det Tidligere Jugoslavien.

Men flere omstændigheder omkring billederne, der blev distribueret af Reuters, er så bekymrende, at der nu bliver lagt pres på World Press Photo fra EFJ.

Journalist har optrevlet trådene

Beviserne for den lemfældige etik bag billederne findes, mener EFJ, i en større journalistisk afdækning af billedernes tilblivelse.

Afdækningen er lavet af journalisten Barbara Matejcic, som blev tildelt European Press Prize for netop det arbejde i år.

Bojan Stojanovics fotos er de eneste, der viser, hvordan muslimer blev koldblodigt myrdet i Bosnien.

Men ifølge EFJ leverer Barbara Matejcics afdækning troværdige beviser for, at serbisk politi havde arrangeret en slags pressetur til likvideringerne og inviterede fotograferne med for at bruge dem til propaganda. Og samtidig tyder det på, at Bojan Stojanovic på forhånd vidste, at likvideringerne ville finde sted.

Blandt andet refererer journalisten fra en udskrift af en afhøring af den serbiske politimand Goran Jelisić.

Goran Jelisić forklarede, at han en dag i maj 1992 blev kaldt ind på politichefens kontor og fik fortalt, at to journalister ventede udenfor for at fotografere, hvordan to muslimer blev dræbt, og at de fotos ville blive brugt som propagandamateriale.

Der har også været fejl, da billederne i sin tid blev bragt. For i billedteksten stod, at offeret på billedet - Husein Krso - var en muslimsk snigskytte, der havde skudt mod en serbisk flygtningekonvoj.

World Press Photo og Reuters har senere erkendt, at det ikke var rigtigt, og billedteksten er blevet rettet til, at han var muslimsk civil.

Afvist appel fra to forbund

Barbara Matejcics afdækning fik i april journalistforbundene i henholdsvis Bosnien-Hercegovina og i Serbien til at rette henvendelse til World Press Photo med en formel forespørgsel om at trække hæderen tilbage.

Den 3. juni fik de afslag på den forespørgsel. World Press Photo mener ikke, at der er fremlagt nok beviser til at trække prisen tilbage.

Det er det afslag, der får EFJ til at reagere nu, forklarer generalsekretær Ricardo Guttierez.

”Enhver kan begå en fejl. Eller blive vildledt. Men når man præsenteres for beviser på en uomtvistelig fejl, er det mindste, man kan gøre, at erkende sin fejl. At nægte at sætte spørgsmålstegn ved sine egne handlinger er en antijournalistisk holdning, der strider mod selve grundlaget for professionen, som er baseret på stræben efter sandhed og forpligtelsen til at være ansvarlig over for offentligheden,” siger han.

World Press Photos afvisning af de to forbund er ifølge Ricardo Guttierez en alvorlig sag, der skader hele faget.

”Derfor blev dette forslag debatteret og vedtaget næsten enstemmigt med over 100 stemmer for forslaget,” siger han.

Seks af medlemsforbundenes medlemmer undlod at stemme, mens ingen stemte imod.

Sket én gang

Det er kun sket én gang i World Press Photo-konkurrencens historie, at en fotograf er blevet frataget æren efter at have modtaget prisen. Det skete så sent som sidste år.

Efter dokumentaren 'The Stringer' valgte World Press Photo nemlig at fjerne fotografens navn på et af verdens mest ikoniske pressefotos, billedet af 'Napalm-pigen' Kim Phúc fra Vietnamkrigen, der fik World Press Photo-hovedprisen i 1973.

I mere end et halvt århundrede var det fotografen Nick Ut, der fik æren for det billede.

Men 'The Stringer' såede mere end alvorlig tvivl om, hvorvidt det faktisk var Nick Ut, der tog billedet. Den tidligere redaktør på nyheds- og fotobureauet AP hævdede nemlig, at han fjernede den oprindelige fotografs navn fra billedet og erstattede det med Nick Uts, før han sendte billedet videre til bureauet i New York.

En større gennemgang af andre billeder og videoer fra Napalm-angrebet lidt uden for Saigon tyder på det samme: Nick Ut stod ikke i en position, hvor han kunne have taget billedet af Kim Phúc. Det gjorde til gengæld Nguyen Thanh Nghe.

Dokumentaren fik World Press Photo til at iværksætte sin egen undersøgelse. På baggrund af den kom organisationen frem til, at der var så stor tvivl om, hvem der egentlig tog billedet, at Nick Uts navn blev fjernet.

I dag står der ikke noget navn på fotoet på World Press Photos hjemmeside. I stedet står der, at forfatterskabet er omstridt. Men Nguyen Thanh Nghe får ikke æren for billedet, for ifølge World Press Photo kan det også være en helt tredje fotograf, Huỳnh Công Phúc, der tog billedet.

”Det er vigtigt at bemærke, at selve fotografiet fortsat er ubestridt, og tildelingen af prisen til fotografiet står fast. Det er kun forfatterskabet, der er under vurdering. Det er stadig en omstridt historie, og det er muligt, at det aldrig bliver fuldt ud bekræftet, hvem der er forfatter til fotografiet,” står der under billedet på World Press Photos hjemmeside.

Journalisten forsøger at få en kommentar fra World Press Photo.

Rettet den 26/6-2026. Det fremgik tidligere, at 100 forbund stod bag appellen. Der er retteligt tale om 100 repræsentanter fra de i alt 42 forbund EFJ.