Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:14 25.06.2025 Anna Sol Jørgensen

Uenigheder får Zetland til at melde sig ud af Danske Medier

Uenigheder får Zetland til at melde sig ud af Danske Medier

Zetlands ansvarshavende chefredaktør Lea Korsgaard og adm. direktør Tav Klitgaard. Nicolai Oreskov Westh/Zetland

Meningsforskellene mellem Zetland og Danske Medier er blevet for store, og derfor melder Zetland sig ud af brancheorganisationen ved årsskiftet.

Det oplyser Tav Klitgaard, administrerende direktør i Zetland, til MediaWatch.

Uenighederne drejer sig dels om Danske Mediers kritiske position overfor DR, der blandt andet er kommet til udtryk ved, at Danske Medier gik til angreb på en RUC-rapport, der konkludere, at stærke public service-medier snarere styrker end svækker private medier.

”Vi mener netop, at DR er en glimrende institution og et gode for de private medier,” siger Tav Klitgaard til MediaWatch.

Derudover peger Zetland-direktøren på uenighed om om mediestøttens supplementsordning, som i Tav Klitgaards øjne er konkurrenceforvridende, da den udelukkende kommer Kristeligt Dagblad og Dagbladet Information til gode.

Lea Korsgaard, ansvarshavende chefredaktør for Zetland, uddyber på LinkedIn, at man også mener, at det er et selvmål fra Danske Mediers side at kæmpe mod techgiganter for at få betaling for spredning af links.

I stedet for medlemskabet af Danske Medier, vil Zetland kaste sig fuldblods ind i arbejdet med at opbygge organisationen Nye Medier.

SENESTE NYT

Flere nyheder