Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:09 20.04.2023 Sebastian Goos

Udtalelse fra TV 2-ansatte: ”Fuldstændigt uhørt” og ”forkasteligt”

Udtalelse fra TV 2-ansatte: ”Fuldstændigt uhørt” og ”forkasteligt”

De ansatte i TV 2’s nyhedsafdeling kalder det ”fuldstændigt uhørt” og ”forkasteligt”, at ledende medarbejdere har fulgt med i deres faglige møde onsdag.

Det fremgår af en udtalelse, som medarbejdergruppen netop har sendt til ledelsen, hvor de også kræver, at Ulla Pors står skoleret for at svare på spørgsmål.

”Vi kræver, at beluringen nu undersøges til bunds, herunder en tydeliggørelse af, hvad der er foregået, og hvilke chefer på TV 2 der har deltaget i overvågningen,” lyder det blandt andet.

I skrivelsen fremgår det også, at:

”Vi betragter det som fuldstændigt uhørt, at dele af nyhedsledelsen uretmæssigt har beluret vores faglige møde. Det kan ikke beskrives, hvor forkasteligt det er.”

I udtalelsen skriver de også, at arbejdsnedlæggelsen forlænges:

”Det er vigtigt for de svære forhandlinger, der foregår, at der er tillid mellem parterne. Derfor er det afgørende, at vi nu får sagen undersøgt øjeblikkeligt.”

”Overvågningen er så krænkende, at det er blevet besluttet at fortsætte arbejdsnedlæggelsen. Vi forventer, at ledelsen snarligt indkalder til et møde, hvis form aftales med tillidsfolkene, hvor vi kan stille spørgsmål,” afsluttes den.

SENESTE NYT

Flere nyheder