Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:07 10.03.2025 Anna Sol Jørgensen

TV 2 får påtale for at vise omstridt Arla-kampagne

TV 2 får påtale for at vise omstridt Arla-kampagne

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Arlas økologiske produkter er nu CO2-neutrale – kompenseret med klimakreditter.

Sådan lød det i en kampagne fra mejerigiganten Arla i 2020. En kampagne, der blev vist på TV 2, og som udløste kritik om greenwashing af både Arla og TV 2.

Og nu får TV 2 en påtale fra Radio- og tv-nævnet for at have bragt kampagnen, skriver Radio- og tv-nævnet i en afgørelse.

Radio- og tv-nævnet modtog klagen over kampagnen tilbage i 2020, men har ventet med at behandle sagen, til der var faldet afgørelse fra Forbrugerombudsmanden. I første omgang havde Fødevarestyrelsen nemlig vurderet, at kampagnen ikke var vildledende – men Forbrugerombudsmanden kom altså frem til det modsatte, og at kampagnen var i strid med markedsføringslovens regler.

”På den baggrund fandt Radio- og tv-nævnet, under henvisning til Forbrugerombudsmandens udtalelse om, at reklamen var i strid med markedsføringsreglerne, at reklamen ikke var sendt i overensstemmelse med reklamebekendtgørelsen, hvilket TV 2 derfor har fået en påtale for,” lyder det fra Radio- og tv-nævnet.

Arla fortsatte i en toårig periode sin markedsføring på produkterne, men udfasede den i 2022.

SENESTE NYT

Flere nyheder