Den engelske udgave af dokumentaren har fået titlen ’Founding fathers’. På TV 2 hedder den ’De gyldne generationer’. Foto: EHF / Infront Productions / Pressefoto
Mange af de største er med på badehotellet i Kerteminde, hvor de badet i varmt sommerlys tygger i blødt brød, spiser frokost og deler omklædningsrumsanekdoter.
Ulrik Wilbek, Joachim Boldsen, Lars Christiansen, Mathias Gidsel og flere andre navne, der for håndboldfans er toppen af toppen.
Hvad der nok fylder mindre for den almene håndboldtilhænger er, at TV 2 har købt dokumentaren ’De Gyldne Generationer’ af selskabet Infront, som er blevet hyret til opgaven af det Europæiske Håndboldforbund (EHF).
Der er desuden tale om et samarbejde, hvor TV 2 har stillet arkivmateriale og redaktionel sparring til rådighed for dokumentaren. På samme tid er EHF også det forbund, der har solgt tv-rettighederne til europamesterskabet i håndbold til TV 2, som for tiden i noget nær døgndrift omtaler turneringen på sine platforme.
Og det er bemærkelsesværdigt, lyder det fra studielektor Troels Henriksen fra journalistuddannelsen på Roskilde Universitet, som selv har en fortid som både journalist og redaktør på sportsredaktioner:
”Det kontroversielle er, at TV 2 afgiver den redaktionelle frihed og bestemmelsesret. Der er en masse til- og fravalg i en dokumentar som den her, og det overlader man til et produktionsselskab, som er hyret ind af EHF,” siger han.
Dokumentar med ”mindre friktion”
Infront er et kæmpe foretagende, der laver alt fra at eje rettighederne til sportsturneringer, broadcaste selve begivenhederne, lave indhold til bettingsider og altså også dokumentarer som den, der lige nu kan ses hos TV 2.
Selv beskriver Infront dokumentaren som en ”nøje koreograferet indsats” og et tydeligt eksempel på, hvorfor ikke-liveindhold er vigtigt. Den lange fortælling skal ifølge Infront skabe kontekst og følelsesmæssig tilknytning, og ”hjælpe broadcasters og partnere med at fortælle bedre historier med mindre friktion”.
For mig at se er det et ”feelgood”-program.
Frederik Lauesen, sportsdirektør på TV 2
”Dermed overlader man det til nogen, som har alle mulige andre interesser på spil end det rent journalistiske,” mener Troels Henriksen.
”Ifølge Infront selv er de sat i verden for at hjælpe rettighedshavere og partnere med at fortælle bedre historier med mindre konflikt og få sportens værdi til at vokse. Det er jo nogle kommercielle interesser, som ikke nødvendigvis hænger sammen med en rendyrket journalistisk dokumentar,” siger han om Infronts egen beskrivelse af dokumentaren.
Underholdning eller journalistik
På TV 2 mener sportsdirektør Frederik Lauesen ikke, at der er tale om en dokumentar i gængs forstand, selv om TV 2 selv kalder det en ”dokumentar” inde på TV 2 Play og i en artikel.
”Selvfølgelig har Infront da kommercielle interesser. Ellers havde de vel ikke brugt penge på at lave den, for de vil jo gerne have udbredt den her gode historie, som det danske herrelandshold har været i de seneste mange år,” siger han.
Men hvorfor skal TV 2 være affyringsrampe for det projekt? Altså, at de vil skabe mindre konfliktorienterede dokumentarer og sende dem ud i verden?
”Jeg mener jo lidt, at vi kan det hele. Vi laver underholdning, journalistik på højt plan og har også selv lavet dokumentarer om alt fra kritik af dommere til matchfixing. Men jeg er ikke bleg for at sige, at sport selvfølgelig også et stykke hen ad vejen er underholdning.”
Men er det her ikke underholdning forklædt som journalistik? Når I præsenterer det på TV 2 Play som en ”dokumentar”, så kan man da godt få den tanke, at det her er et journalistisk produkt?
”For mig at se kan man sige, at det er en sportsdokumentar, eller hvad man nu vil kalde det. Man kunne potentielt godt have kaldt det noget andet. For mig at se er det et ”feelgood”-program, hvor hovedpersonerne selv fortæller historien. Og det kan jeg sådan set ikke se så forfærdeligt meget forkert i.”
TV 2 måtte selv forelægge
I store træk er dokumentaren i den underholdende genre, men særligt én scene har også fået TV 2 selv til at skrive en artikel, hvor tidligere træner Gudmundur Gudmundsson retter kritik af, at han ikke er med i dokumentaren.
I scenen kritiserer spillerne på kryds og tværs Gudmundur Gudmundssons ledelsesstil. Gudmundsson føler sig bagtalt, siger han til TV 2.
Du kan sikkert sagtens få øje på rigtig mange journalistiske udfordringer, hvis du kigger specifikt efter dem.
Frederik Lauesen, sportsdirektør på TV 2
I TV 2’s version af dokumentaren på TV 2 Play er beskyldningerne blevet forelagt, og han giver et skriftligt svar til sidst. I EHF’s dokumentar i fuld længde på YouTube er kritikpunkterne ikke forelagt. EHF er heller ikke tilmeldt Pressenævnet.
”Vi er i sidste ende altid ansvarlige for, at det er i orden, hvad vi udsender. Og det kan jo være, at reglerne er anderledes rundt omkring i Europa. Det her er også en gråzone, for der er ikke noget som helst nyt i det, der bliver talt om i forhold til Gudmundur Gudmundsson, som ikke har været totalt beskrevet ned til mindste detalje i den danske sportspresse,” siger Frederik Lauesen.
Ville ikke udelukke FIFA
Ifølge Troels Henriksen er det svært at forestille sig, at TV 2 ville takke ja til samme øvelse, hvis Infront tilbød en dokumentar med gamle danske fodboldlegender i samarbejde med eksempelvis fodboldforbundet FIFA, som de seneste år har været genstand for adskillige kritiske artikler om korruption – og senest en kontroversiel prisoverrækkelse af en ”fredspris” til præsident Donald Trump.
Det er Frederik Lauesen dog ikke afvisende over for, selv om det er et hypotetisk eksempel.
”Vi ville da kigge det igennem, og så ville vi finde ud af, om det var noget, vi kunne stå inde for eller ikke stå inde for, ligesom vi har gjort med den her.”
I jeres søsterafdeling hos TV 2 Nyhederne er der vedtaget en dokumentarstrategi, hvor man vil lave færre, men mere hårdtslående dokumentarer. Det er vel ikke rigtigt det, som den her dokumentar er udtryk for. Som jeg forstår dig, er vi mere ovre i underholdningsgenren?
”Vi er helt klart i underholdningsgenren.”
Men TV 2 er stadig et publicistisk mediehus med journalister ansat. Hvorfor vil I på den måde afgive bestemmelsesretten i redaktionslokalet til en partner, som I også er afhængige af i forhold til sportsrettigheder. Er der ikke et journalistisk problem i det?
”Du kan sikkert sagtens få øje på rigtig mange journalistiske udfordringer, hvis du kigger specifikt efter dem. Men at assistere nogen ved at give dem noget materiale, imod at man kan få lejlighed til at sende en udsendelse, synes jeg egentlig ikke er at give køb på vores journalistiske frihed. Hvis der var noget i den udsendelse, som vi havde været utilfredse med, eller som vi ikke ville sende, ville vi ikke gøre det,” siger Frederik Lauesen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er eddermame et forrygende citat.
Det vil jeg begynde at sige, når der er nogen, der stiller spørgsmålstegn ved mine journalistiske produkter.
Jeg synes, det er synd, at Thomas Falbe ikke vidste, at man bare kunne lukke kritik af en dokumentar ned ved at levere et citat som det.
Så var Grønlandsgate aldrig blevet så stor en sag.