Ligestillingen mellem mænd og kvinder på Politiken går i den gale retning – i hvert fald når det gælder lønnen.

For løn- og medarbejderstatistikken, der er udarbejdet af Politikens Medarbejderforening, viser, at lønforskellen mellem mænd og kvinder er blevet større mellem 2021 og 2022.

Sidste år tjente mænd i gennemsnit 2.646 kroner mere om måneden end kvinderne. I 2021 var lønforskellen 2.110 kroner ligeledes i mændenes favør, og i 2020 tjente de 1.765 kroner mere end kvinderne.

Så løngabet mellem de 94 mænd og 54 kvinder på DJ-overenskomst er blevet knap 900 kroner større siden 2020.

”Jeg synes, det er ærgerligt, at lønforskellen er vokset. Vi har stadig meget, der skal arbejdes med. Det er slet ikke løst, og jeg ved, at der er mange frustrationer blandt mine kolleger,” siger Pernille Mac Dalland, der er tillidsrepræsentant på Politiken, og som står bag løn- og medarbejderstatistikken.

Flere yngre kvinder er kommet til

Forskellen i anciennitet mellem mænd og kvinder har også rykket sig fra 2021 til 2022, viser tallene. I 2022 har mændene i gennemsnit 1,9 år mere anciennitet end kvinderne. I 2021 var forskellen 1,3 år.

Det skyldes blandt andet, at der er blevet ansat flere yngre kvinder, der er relativt nyuddannede og derfor befinder sig i den lavere ende af lønhierarkiet. De nyansatte yngre kvinder er også en del af forklaringen på, at lønforskellen er blevet større.

”Ancienniteten mellem mænd og kvinder er vokset, men forskellen på mere end 2.600 kroner om måneden kan ikke forklares på anciennitet alene,” siger Pernille Mac Dalland.

Hun tilføjer, at der blandt de lønførende i top 20 kun er to kvinder. Omvendt er der syv kvinder blandt de 10 laveste lønninger.

”Jeg synes ikke, ledelsen har gjort nok for den kønsmæssige balance. Det er en lønforskel, som ledelsen har etableret, når de har ansat folk, og derfor burde de også kunne udligne den, hvis de virkelig var interesseret i at gøre det.”

”For vi ved jo, at hvis nogen får et jobtilbud et andet sted, så kan de godt finde nogle penge.”

Intet nyt ved lønforskel

At der er forskel på lønsedlen mellem mænd og kvinder på Politiken, er ikke en nyhed.

Tilbage i 2021 beskrev Journalisten også, hvordan løngabet mellem mænd og kvinder var blevet større. Også dengang efterspurgte Pernille Mac Dalland mere handling fra ledelsens side.

”Det er dem, der har ansvaret for at ansætte folk. Det er dem, der har skabt det gab, der har været der i 20 år. De burde finde de penge og udligne de forskelle,” lød det fra tillidsrepræsentanten tilbage i 2021.

Siden da har Politikens ledelse hen over foråret 2022 introduceret en ny lønmodel på Politiken, som ifølge Pernille Mac Dalland blev beskrevet som et system, der ”skulle give ligeløn for lige funktioner og skabe mere gennemsigtighed”.

Indtil videre kan man dog konstatere, at den nye lønmodel ikke har formået at rette op på lønforskellen mellem mænd og kvinder på Politiken.

Flere forskellige årsager til forskelle

Ifølge Rebecca Vang, der er chef for organisation og strategi på Politiken, er der flere forskellige forklaringer på lønforskellen mellem mænd og kvinder.

I et skriftligt svar til journalisten skriver hun, at ”vores medarbejdersammensætning består af 65 procent mænd og 35 procent kvinder på DJ-overenskomst”, og at ”langt flere end halvdelen har mere end 10 års anciennitet, og de blev ansat i en periode, hvor overenskomsten var en anden”.

Om lønmodellen ’ligeløn for lige funktioner’ skriver Rebecca Vang, at den er en vigtig prioritet for Politiken, og at medarbejderforeningens beregninger ”ikke kan sidestilles med vores arbejde med Politikens lønmodel”.

”Vi har som de første i branchen indført en ny lønmodel på Politiken, som gør os bedre i stand til at fastsætte løn på baggrund af funktionen. Vores nye lønmodel giver os større sikkerhed for, at alle med tiden bliver fastansat rigtigt lønmæssigt inden for deres funktion. Over tid vil den derfor rette op på skævheder inden for funktioner. Hvor hurtigt det kommer til at gå, afhænger blandt andet af overenskomsterne,” skriver Rebecca Vang.