Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:21 15.11.2024 Anna Sol Jørgensen

To Christiansborg-journalister forlader B.T. – og en bliver redaktør

To Christiansborg-journalister forlader B.T. – og en bliver redaktør

To politiske journalister på B.T. forlader mediet, mens en tredje forlader sin journaliststilling for at blive redaktør.

Det fremgår af opslag på LinkedIn og X.

Anne Katrine Restrup skriver på X, at hun i sidste uge havde sidste arbejdsdag som politisk reporter for B.T. På LinkedIn skriver Peter Astrup, at han i forbindelse med sparerunden har bedt om en frivillig fratrædelse og derfor stopper som journalist på B.T.’s Christiansborg-redaktion ved månedens udgang.

Og slutteligt er der Claes Theilgaard, der på LinkedIn skriver, at han er blevet udnævnt som ny samfundsredaktør på B.T.

”Jeg er beæret over at få lov at stå i spidsen for samfundsdækningen på det medie, som jeg det sidste halve år har haft fornøjelsen af at lære at kende,” skriver han.

B.T. har netop været igennem endnu en fyringsrunde, hvor fagredaktionerne blev nedlagt, så alle medarbejdere samles under én redaktion, hvor de forventes at udkomme hver dag. Sparerunden betyder, at B.T. har sagt farvel til ni journalister og fire studentermedhjælpere. Ifølge tillidsrepræsentant Søren Kjellberg Ishøy er der nu kun 30 fastansatte journalister tilbage på B.T..

 

SENESTE NYT

Flere nyheder