Når Thomas Hersi-Heurlin kigger ud over Impact TV’s lokaler på Rentemestervej i Københavns nordvestkvarter, har han udsigt til et nærmest helt etnisk dansk kontor.

Helt anderledes ser det ud, så snart han træder ud af døren.

”Der er en kæmpe diskrepans mellem, hvem der er ude på gaden og inde på vores kontorer,” slår Thomas Hersi-Heurlin, kreativ chef hos Impact TV, fast.

Det er ikke kun tilfældet hos Impact TV.

Branchen har gang på gang talt om, at der er problemer med mangfoldighed og diversitet hos produktionsselskaberne, når det kommer til etnisk såvel som socialøkonomisk diversitet. Det er snakke, som Thomas Hersi-Heurlin har været en del af i sine årevis i Producentforeningens bestyrelse.

Trods undersøgelse efter undersøgelse og rapport efter rapport har slået fast, at der er et problem, er der bare ikke fundet noget, der ligner en løsning: 90 procent af de ansatte indenfor tv, film og reklamefilm er stadig etnisk danske, seks procent er vestlige indvandrere, og kun tre procent er ikke-vestlige indvandrere.

”Det virker jo meget enkelt: Folk er jo lige ude på gaden, så hvorfor kan de ikke komme ind på kontorerne?,” lyder det fra Thomas Hersi-Heurlin.

Og nu har Thomas Hersi-Heurlin altså fået nok af snakke og idealistiske tilkendegivelser, der ikke har rykket noget.

”Det er jo et kæmpeeksistentielt problem for branchen, at vi simpelthen ikke repræsenterer og spejler den befolkning, vi henvender os til,” slår han fast.

Vil gøre sig synlige lokalt

Derfor har han med Impact TV taget initiativ til projektet ’Nordvest Hollywood’ og fået seks andre produktionsselskaber, der også har adresse i Nordvest, med ombord. De er alle enige om, at der skal gøres noget.

Ideen er sådan set simpel nok: De lokale produktionsselskaber rækker ud til lokalområdet.

Produktionsselskaberne har med en mindre bevilling fra Producentforeningen lavet en kortlægning af tv-branchen med henblik på syn og ønsker til mangfoldighed, en kortlægning af Københavns Kommune til det samme. Kortlægningen peger på fem barrierer for større mangfoldighed på kontorerne. De handler blandt andet om begrænset rekrutteringsgrundlag, økonomisk krise i branchen, at rekruttering primært sker gennem netværk, og at de usikre ansættelsesvilkår i branchen ikke nødvendigvis er særligt attraktive for mennesker i udsatte positioner.

Men den peger også på 12 ideer til initiativer, der kan sættes i værk hos produktionsselskaberne og i lokalmiljøet.

”Der er noget charmerende ved et lokalt initiativ. Det bliver mere virkeligt eller nært, fordi du kan engagere folk i det direkte,” siger ThomasHersi- Heurlin.

Det største problem for branchen er ifølge Thomas Hersi-Heurlin, at produktionsbranchen simpelthen ikke er synlig eller attraktiv for andre end dem, der allerede er ansat i den.

Derfor handler det først og fremmest om at gøre opmærksom på sig selv i lokalområdet. Det kan være på uddannelsesinstitutioner og i foreninger. Næste skridt er at implementere nogle af de mest oplagte ideer, fra det katalog, Nordvest Hollywood har udarbejdet.

”Det er blandt andet at forpligtige sig til erhvervspraktik. Det er at tage nogle ind fra lokalområdet til nogle af de jobs, hvor vi i dag bruger vores eget netværk, der gør os til en stor fætter-kusinefest,” siger Thomas Hersi-Heurlin og peger blandt andet på et job som logger, hvor man i dag har tendens til at tage en ind, som allerede kender nogen i produktionsselskabet.

”Vi har et bredt katalog, som vi vil rulle ud. Rent praktisk vil vi i efteråret arbejde med at lave planerne og sætte det helt konkret i gang per 1. januar,” siger han.

Nødvendigt for overlevelsen

Det er hverken et velgørenheds- eller integrationsprojekt, Thomas Hersi-Heurlin har sat i søen. Det er heller ikke for at fremstå politisk korrekt, understreger han:

”Vi er så udfordret på det her område. Dels på vores relevans, men det er også et økonomisk spørgsmål.”

”Hvis befolkningen ikke kan spejle sig i de produktioner, vi laver, så vælger de nogle andre, og så finder de nogle andre måder at få tilfredsstille sine mediebehov. Derfor er det nødvendigt for overlevelsen i branchen af få gjort noget ved.”

Der har de seneste år også været fokus på, hvem det er, der optræder på tv-skærmene i hjemmene i Danmark. Og på det punkt er der sket en positiv udvikling.

”Det er meget fint, at vi får bedre repræsentation på skærmen. Men så længe du ikke har den bag skærmen, går du glip af mange historier, fordi vi har blokeret adgangen til store grupper mennesker. Det er ikke kun ikke-etnisk danskere, men også andre socialøkonomiske baggrunde,” siger Thomas Hersi-Heurlin.

Problem i hele mediebranchen

Det er ikke kun produktionsselskaberne, der har udfordringer, når det handler om mangfoldighed. Også journalist- og kommunikationsuddannelserne er domineret af etniske danskere.

En del af problemet er, at der simpelthen ikke er så mange andre ansøgere.

Og det skyldes ifølge Thomas Hersi-Heurlin primært én ting:

”Det er, fordi vi ikke er synlige. Men vi har en mulighed for at gøre os synlige og gøre os relevante. Hvis der er en minoritet – om det så er socialøkonomisk eller etnisk – der er underrepræsenteret, så er det majoritetens opgave at gøre noget ved det,” siger han.

Selv er ThomasHersi-Heurlin ked af, at det går så frygtelig langsomt med at få vendt tallene. Og med projekt ’Nordvest Hollywood’ håber han at kunne sætte en bølge i gang.

”Nu laver vi et projekt i Nordvest. Hvornår sker det så i Aarhus? Vi skal bare i gang. Tiden er til handling. Det her område er blevet belyst med så mange rapporter. Vi skal til at handle nu, og det her er helt konkrete bud på, hvordan vi kan gøre os synlige og attraktive overfor andre,” siger han.