Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:31 27.03.2023 Marie Nyhus

’Tæt på Sandheden’ udgik på grund af Samsam-indslag

’Tæt på Sandheden’ udgik på grund af Samsam-indslag

Fredrik Sundbye

Det var etiske krav til et indslag om Ahmed Samsam, som betød, at satireprogrammet ’Tæt på Sandheden’ måtte udgå fra sendefladen på DR2 lørdag.

Det oplyser programmets vært, Jonatan Spang, til Ekstra Bladet og B.T.

”’Tæt på Sandheden’ udgår i denne uge, da DR har strammet sine krav omkring et specifikt indslag om Ahmed Samsam så meget, at vi ikke har mulighed for at efterkomme det. Vi skulle efterprøve alt journalistisk arbejde, der er lavet uden for DR, og lave forelæggelse for alle, vi omtaler, bl.a. de spanske myndigheder,” skriver han ifølge de to medier og tilføjer, at det desværre ikke er muligt at opfylde for programmets lille satireredaktion.

Ahmed Samsam er dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat, men hævder selv at have arbejdet som agent for danske efterretningstjenester. Noget, som hverken FE eller PET har villet be- eller afkræfte.

Lasse Bjørch, DR-redaktør på ’Tæt på Sandheden’, skrev fredag om aflysningen af programmet, at:

”’Tæt på sandheden’ til på lørdag var simpelthen ikke klar til udsendelse, fordi et indslag om Samsam-sagen ikke nåede at blive klar.”

I oktober sidste år sagde hovedforfatter på ’Tæt på Sandheden’ Michael MC Christiansen i et interview med Journalisten, at dokumentationen i programmet ’gerne’ skulle holde.

”Under programmet går vi ind og ud af opinion og fakta, men vi prøver at holde ryggen fri og fremlægge, hvad der er dokumentation, og hvad der er meninger,” sagde han.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder