Hos DR og TV 2 man ingen aktuelle planer om at erstatte tekstere med AI. Foto: DR, TV 2
I sidste uge kunne svenske Journalisten fortælle, at SVT vil spare otte til 10 stillinger ved at erstatte undertekstere med den kunstige intelligens Limecraft og lade journalister gennemse programmets resultater inden udgivelse.
Det har skabt frustrationer blandt journalister hos den svenske public service-station, SVT. Herhjemme vækker nyheden også bekymring hos formand for Forum for Billedmedieoversættere i Dansk Journalistforbund, Amalie Foss.
”Det er en foragt for dem, der forbruger produkterne. Man siger, at man går efter at spare penge og tid, men man bruger en teknologi, fordi den er til rådighed. Den er langtfra operativ, som den er nu,” siger Amalie Foss, der også selv laver nyhedstekstning for TV 2.
Hun mener, at AI’en ikke kan forstå sammenhæng mellem billeder og tekst eller komplicerede formuleringer, og at der derfor kan opstå alt for mange fejl.
Danskerne læser hvert år undertekster i et omfang, der svarer til 17 romaner. Derfor har kvaliteten stor betydning.
”Hvis de er fyldt med fejl, så påvirker det vores sprog og måden, vi tænker på. Det bliver ikke bedre, end hvis der sidder en person med en nogenlunde erfaring og oplæring og laver tekstningen,” siger Amalie Foss.
Derfor er hun bekymret for, at SVT’s beslutning kommer til at brede sig til Danmark.
”Public service-stationer har det med at blive inspireret af hinanden, så når det først er kommet til Sverige, så vil det også blive forsøgt andre steder. Det er nedslående,” siger Amalie Foss.
TV 2 og DR har ingen planer om erstatning
I Danmark kan seere og tekstere dog ikke forvente at se automatisk genererede undertekster på public service-tv lige med det samme. Både hos TV 2 og DR kombinerer man metoder til at tekste nyhedsindslag.
”Livetekstning af nyhedsindslag foregår til dels på baggrund af journalisters tekstmateriale, som teksterne kan redigere og sætte op på forhånd,” oplyser TV 2 til Journalisten.
En anden metode, begge medier bruger, er talegenkendelse eller tale-til-tekst-systemer, som benyttes af tekstere, der også redigerer systemernes resultater.
”DR har brugt talegenkendelse til vores undertekster igennem rigtig mange år. Vi har et gammelt system, der fungerer, ved at en tekster ”taler” underteksten, som så bliver skrevet på skærmen,” oplyser Sidsel Katrine Schmidt, chef for DR Tekst, i en mail til Journalisten.
Dog er DR i gang med at skifte sit system ud med et nyt, som kan være mere korrekt i tekstningen.
”Det nye system betyder ikke, at vi reducerer i hverken teksterstab eller teksteropgaver,” understreger hun.
Der er dog ingen af metoderne, der er kunstig intelligens.
”Vi bruger ikke automatiserede systemer til oversættelser, da der er for stor risiko for fejloversættelser,” skriver Sidsel Katrine Schmidt.
Både DR og TV 2 følger med i SVT’s erfaringer med den kunstige intelligens og med i den generelle tekniske udvikling. Men hos hverken DR eller TV 2 er der nogen aktuelle planer om at ændre arbejdsgange eller erstatte tekstere.
”Der er fortsat en del både kvalitetsmæssige og tekniske udfordringer, der skal undersøges,” oplyser TV 2 Kommunikation.
For stor arbejdsbyrde til journalister
Ifølge svenske Journalisten mener SVT’s ledelse, at journalister skal bruge omkring et kvarter per historie på at kigge de automatiske oversættelser efter i sømmene. Men Amalie Foss tror ikke på, at det ender med et tilfredsstillende produkt.
”Jeg køber ikke, at det kan de bruge et kvarter per indslag på og få en okay kvalitet ud af,” siger hun.
Hun mener, at kvaliteten og derved mediets troværdighed kommer til at dale, når man lægger endnu en arbejdsopgave over til journalisterne.
”Alle specialerne bliver afspecialiseret og lagt over på journalisten. De skal være generalister i en grad, der går ud over kvaliteten og præcisionen i nyheder. Det er journalister ikke uddannet og oplært til,” siger hun.
Selv om hun mener, at journalister snildt kan lære at tekste i god kvalitet, kan hun ikke se nogen grund til, at de skal det.
”Man er jo ikke blevet journalist for at redigere en undertekstning. Og hvorfor skulle de også det? Der står jo en hel gruppe af specialister klar til at gøre det,” siger Amalie Foss.
Er du bekymret på vegne af dit eget fag og din egen jobsikkerhed?
”Ja, det er jeg altid, hver dag fra morgen til aften. Det her er endnu en ting. Det er et skidt signal, fordi det kommer fra en public service broadcaster i Norden, og det er dem, der indtil videre står for kvalitet. Det er dem, markedet i en grad forsøger at rette sig efter. De er en ledestjerne. Og det er supertrist, at de giver det fra sig.”
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Så kom de efter oversætterne. Men jeg var ikke oversætter - så jeg sagde ikke noget.
Nu kommer de efter journalisterne. Og nu er der ingen andre tilbage til at protestere.