Medieaftale

Store mediehuse i opråb til EU: Medieaftale skævvrider markedet

Medieaftalen kan give urimelige fordele til bestemte medier, frygter fire mediehuse og en organisation for nye medier

Den nye medieaftale kan skabe problemer i forhold til statsstøtte og kan føre til konkurrenceforvridning, fordi lokalmedier kan få urimelige fordele.

Det mener JP/Politikens Hus, Berlingske Media, Dagbladet Børsen, Bauer Media og organisationen Nye Medier, der har sendt en henvendelse til EU-Kommissionen. Henvendelsen blev via advokaten DLA Piper sendt mod Bruxelles tirsdag i denne uge.

Helt konkret frygter underskriverne, at mediestøttereglerne målrettet lokale- og regionale medier vil begunstige bestemte medier frem for andre, hvilket vil føre til skæve konkurrencevilkår.

”Vi synes, der er en risiko for, at der kan komme en skønsbaseret vilkårlighed ind i tildelingen af støtte, fordi det faktisk er nogle ret uklare kriterier, der ligger til grund for det, som Medienævnet skal afgøre støtten på baggrund af,” siger JP/Politikens administrerende direktør, Stig Ørskov.

Frygter vilkårlighed

I JP/Politikens Hus har Jyllands-Posten de seneste år investeret i at få større lokalforankring gennem JP Lokal, hvor man har ansat journalister i mindre provinsbyer.

Ifølge Stig Ørskov er en af udfordringerne ved medieaftalen, at JP Lokals konkurrenter i for eksempel Vejle kan få del i den lokale mediestøtte, mens Jyllands-Posten ikke kan.

”Det synes jeg er mystisk, og det er den type af vilkårlighed, jeg er bekymret for,” siger Stig Ørskov.

Fakta: Det er de utilfredse med

I medieaftalen fremgår det, at det politiske flertal ønsker at kanalisere penge fra de store, landsdækkende medier til de lokale og regionale medier.

Det betyder blandt andet, at medieaftalen sænker det såkaldte generelle titelloft for de landsdækkende nyhedsmedier fra 17,5 millioner kroner årligt til 12,5 millioner kroner. Sideløbende indføres der et forhøjet titelloft for lokale og regionale medier på 18,5 millioner kroner årligt og et koncernloft på 90 millioner kroner.

I brevet argumenterer underskriverne for, at støtten tilmed vil blive givet ud fra en politisk udpeget bestyrelses skøn, og at fordelingen ikke sker ud fra objektive kriterier. Derudover mener de, at differentieringen i forhold til titelloft betyder, at visse lokalmedier kan få mediestøtte, mens for eksempel landsdækkende medievirksomheder ikke kan få støtte til at dække det samme lokalområde.

”Det betyder, at støtten ikke tilbydes under forudsætning af, at det lokale indhold laves, men at man er lokalt til stede. Dermed er det diskriminerende,” lyder argumentet i brevet.

Grundlaget for at modtage tilskud som medie udregnes på baggrund af redaktionelle omkostninger, som for eksempel dækker lønninger til journalister. I medieaftalen begunstiges lokale og regionale medier også med, at redaktionelle omkostninger vægtes med 1,3 i beregningsgrundlaget.

Det finder underskriverne også skævvridende:

”Det resulterer i en overkompensation på 30 procent. Selv om der er en maksimal grænse for støtte, vil overkompensationen begunstige nogle lokale medier frem for medievirksomheder, der også betjener samme publikum med lignende indhold. Derved er der en urimelig fordel for lokalbaserede medier, hvilket understreger, at mediestøtten er designet til at diskriminere.”

Derudover kritiserer brevunderskriverne også den såkaldte supplementsordning, som målrettet yder støtte til Dagbladet Information og Kristeligt Dagblad.

Kilde: Brev til EU-Kommissionen

Det er efterhånden velkendt, at Stig Ørskov er fortaler for, at medier på sigt ikke skal modtage støtte fra staten. Men hvis man alligevel skal bevare et mediestøttesystem, er det ifølge Stig Ørskov oplagt at støtte lokal og regional journalistik. Problemet er bare ifølge ham, at medieaftalen målrettes bestemte medier frem for andre:

”Det kan være svært at gøre det her på en måde, hvor man ikke støtter specifikke virksomheder, men i stedet støtter journalistikken,” siger han.

EU har tidligere taget stilling til de danske mediestøtteregler. I 2013 godkendte og roste EU-Kommissionen den danske mediestøtteordning, og i 2016 vurderede EU-Domstolen, at EU-Kommissionen havde ret i den vurdering.

Når Stig Ørskov og medunderskriverne alligevel øjner en ny mulighed for ørenlyd i Bruxelles, handler det om, at der er sket store tektoniske skift på mediemarkedet siden.

”På det marked, man kiggede på i 2013, var mediestøtten baseret på distributionen af printaviser, og det er mildest talt ikke samme marked i dag,” siger han.

Her nævner han Zetland som et eksempel på en ”imponerende forretning”, der har fået adgang til markedet, fordi adgangsbarrieren i dag er lavere.

”Et medie som Zetland skal hverken købe papir eller sørge for distribution. Og det gør sådan set, at man i dag lettere kan komme ind på markedet. Derfor er det problematisk, at en stor del af mediestøtten er knyttet op på, hvad det kostede for bestemte aviser at distribuere i 2013.”

0 Kommentarer