Praktiksøgning

Stolelegen fortsætter efter praktiksøgningens første runde

127 af 177 praktiksøgende har fået praktikplads i første runde. Men der er stadig 30 ubesatte praktikpladser.

50 studerende står stadig uden praktikplads, men der er også omkring 30 ledige pladser, efter at journalistuddannelsen er igennem den såkaldte matchdag.

Det oplyser praktikkoordinator Jo Carlsen fra DMJX i en mail.

Der har været i alt 177 aktivt søgende studerende med i første runde.

Jo Carlsen understreger, at ”stolelegen stadig er i fuld gang”.

”Der bliver indgået matches lige nu, og situationen udvikler sig hele tiden,” skriver Jo Carlsen.

Færre pladser end studerende

Det har i flere år været en velkendt problemstilling på journalistuddannelserne, at der er flere praktiksøgende studerende, end der faktisk er praktikstillinger. Der bliver dog som regel fundet en løsning efter de formelle runder.

Misforholdet har været medvirkende til, at DMJX’ rektor, Julie Sommerlund, tidligere i år bad uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) om lov til at forkorte DMJX-praktikken fra 18 til 12 måneder. Det vil bringe den på linje med journalistuddannelserne på RUC og SDU.

Af regeringens forslag til finanslov fremgår, at regeringen lægger op til at efterkomme skolens ønske.

En splittet branche

Det har fået en blandet modtagelse i branchen.

De DMJX-studerende i Aarhus har kaldt det ”et forfejlet initiativ”, og Danske Medier Arbejdsgiver mener, at 18 måneder er den optimale praktiktid.

Paraplyorganisationen Danske Mediestuderende, der organiserer samtlige journaliststuderende fra både DMJX, SDU og RUC, ser frem til at få en løsning på problemet med manglen på praktikpladser.

Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ) har kaldt det ”rigtig, rigtig stort”, at regeringen ved at forkorte praktikken og give de studerende et halvt år mere på skolebænken faktisk vil investere i uddannelsen af journalister.

1 Kommentar

Anne Charlotte Wandahl
I DAG 20:05
Forkert Forbund!
Det er rigtig, rigtig forkert at skære i praktiktiden.
Det er der, man bliver journalist.
Uddannelserne kan kun give studerende teoretiske værktøjer, der kan være gode at have ude i virkelighedens verden, for det er der i mødet med samfundet og alle os, der bor i det, at man virkelig lærer noget.

Der adskiller journalistuddannelserne ikke spor fra enhver anden uddannelse, hvor man møder rigtige mennesker hver dag.

Ingen bliver en dygtig psykolog af at sidde på uddannelsen og læse bøger.
Ingen frisør lærer at håndtere ægte menneskehår, hvis de bruger 4 år på at sætte permanentspoler i polyesterparykker.
Ingen bliver sikre kirurger af at stå på studierne og operere på en gris.

Hvem vil I, DJ-ledelse, helst have som sjælesørger, når jeres liv er i dyb krise? Den nyordinerede unge præst frisk fra studierne med et 12-tal i hebraisk, eller den livserfarne med indsigt i den menneskelige smerte, når man mister sit barn?

Er I trygge ved, at jeres bil bliver den helt nye mekanikerelevs første egen reparationsopgave uden supervision fra en erfaren mekaniker?

Lader I den nyuddannede tandlæge frisk fra tandlægehøjskolen bore i jeres tænder uden en erfaren tandlæges opsyn?

Hvem vil I helst bedøves af før en stor operation? Den nye lægestuderende på sin første dag som narkoselæge in spe alene? Eller den nye lægestuderende tæt overvåget af anæstesioverlægen med 15 års erfaring?

Vil I flyve fra Danmark til Brasilien med to piloter og deres to uger gamle certifikater?

Alle uddannelser er dybest set som at lære at køre bil.
Man kan i køreskolen studere teoribogen og hele færdselslovgivningen inklusive skiltebekendtgørelser lige til man kan recitere dem i søvne.
Det bliver man aldrig en sikker bilist af. Det gør man først, når man kører i en rigtig bil med levende mennesker omkring sig.

Det er oprørende, at journalisters fagforbund bifalder at de studerende ikke må dygtiggøre sig der, hvor de virkelig har gavn af det ude i virkeligheden.

En meget stor del af manglen på praktikpladser spiller uddannelserne og de studerende selv en rolle i.
I skal simpelt hen gøre endegyldigt op med fordomme og snobberi.
Fra min egen tid på DJH og til 30 år ude i den virkelig verden, har det dårligt ændret sig en tøddel, at praktikpladserne på de store, landsdækkende medier er de prestigefyldte, og resten er noget ral, lokale og regionale medier især.
Det er blevet sværere og sværere at få praktikanter, hvis de skal bevæge sig bare en nabokommune væk fra København og Århus.
De sidste 3,5 år af mine 24 år i det samme regionale mediehus, fik vi 0 ansøgninger til vores praktikopslag.
Man kunne have fået op til 18 måneders enormt lærerigt ophold i et mediehus med store muligheder for at prøve alle sine ønsker for en journalistisk livs- og levevej af, men det var ikke fint nok og for langt væk.
Konsekvensen er logik for perlehøns. De studerende gad ikke husets praktikstillinger. Så de fleste blev naturligvis nedlagt.

Forbundet og uddannelserne gør klogt i først at lære studerende, hvor meget de kan vinde ved at være langt mere åbne for praktikstillinger udenfor København og indenfor alt muligt andet end de største nyhedsmedier, inden der skæres i praktiktiden generelt.

Derudover er det direkte uansvarligt at overlade det til nuværende regering, hvis leders holdning til unge og uddannelse er velkendt destruktiv.

Indfør hellere en skolepraktik for dem, der ikke får pladser, og lad resten få lov at lære og blive dygtige ude blandt erfarne kolleger i alle 18 måneder.
Samarbejd gerne med praktiksteder og andre professionelle, erfarne aktører i journalistik om indholdet i en skolepraktik, og lad være med at være så forblændet af tallene 12 og 18 måneder.
Det kunne jo for eksempel indføres, at hvis en studerende i skolepraktik kan få en ledig praktikstilling på et virkeligt medie efter 3 måneder i skolepraktik, så pyt da med, at eleven er i rigtig praktik i 15 måneder frem for 18.
15 måneder ude i det virkelige liv er klart bedre end 12.

Læs også

Praktiksøgning

50 studerende står uden praktikplads efter første matchrunder

27. APRIL 2026