Corona-pandemi, krig i Ukraine, klimakrise, inflation, forsyningskrise.

Det er alle eksempler på nyhedshistorier, som de fleste af os enten frivilligt eller ufrivilligt er stødt på mange gange de seneste par år.

Fællesnævneren for historierne er, at de alle tegner et dystert billede af en skrøbelig verden, som giver de fleste panderynker.

De negative nyheder er ifølge DR Medieforsknings rapport ’Medieudviklingen 2022’ en af årsagerne til, at flere brugere aktivt vælger nyheder fra.

20 procent af danskerne undgår ofte eller indimellem nyheder, påpeger Reuters Institut Digital News Report, der udkom i juni sidste år. I 2019 lå tallet på 15 procent.

Rapporten konkluderer, at det især er de unge, der ikke opsøger nyheder aktivt. Faktisk undgår næsten hver tredje unge dansker nyheder, og tallet stiger.

En unge kvinde på 23 år fra Sønderjylland, som DR Medieforskning har interviewet, forklarer det sådan her:

”Som sagt følger jeg ikke altid lige med, og det er, fordi jeg er nødt til at fokusere på nogle af de positive ting i livet og bare gerne vil undgå at blive for påvirket.”

En kvinde på 30 år fra Sjælland beskriver sin nyhedstræthed således:

”Nyheder er ofte negativt ladet. Jeg vil gerne forsøge ikke at blive for påvirket, så jeg forsøger at holde det, der ikke direkte vedrører mig, ude. For jeg kan ikke gøre noget ved det – det gør bare min tilværelse mere dårlig.”

Chefredaktører mærker ikke nyhedstræthed – tværtimod

En stigende nyhedstræthed blandt danskerne er ikke noget, man mærker hos de danske medier.

Hos Berlingske har man ikke mærket en faldende interesse for nyheder – tværtimod.

”Vores trafik er stigende, og brugerne vil gerne læse nyheder. Faktisk kan man sige, at brugerne de seneste år virkelig har haft et ekstra behov for nyheder, fordi der er sket så store forandringer i vores samfund, som de har skullet orientere sig i. Corona, krig i Europa, inflation og krise,” skriver chefredaktør Mette Østergaard i et skriftligt svar til Journalisten.

Hos Nordjyske fortæller chefredaktør Karl Erik Stougaard, at de ”oplever et stigende brugertal på vores medier og en stor lyst til at blande sig i debatten”.

Hos JFM, der tidligere hed Jysk Fynske Medier, skriver nyhedsdirektør Jørn Brock i et skriftligt svar, at man ikke kan måle nyhedstræthed i deres data. Men det betyder ikke, at den ikke er der.

”Vi har flere brugere digitalt og et større forbrug af vores indhold. Men det betyder jo ikke, at en spirende nyhedstræthed ikke findes. Vi kan bare ikke måle den, i hvert fald ikke direkte. Jeg synes dog, at jeg kan spotte den i nogle af vores mere kvalitative dialoger med brugere, og jeg møder ofte folk, der bevidst fravælger medier, fordi mediedækningen gør dem i dårligt humør. Så nyhedstræthed er bestemt bekymrende.”

Journalisten har tidligere beskrevet, hvordan to danskere, Mercedes og Noor, får angst af nyhederne. Den historie kan du læse her.

Relevans og håb er vejen frem

I rapporten fra DR Medieforskning bliver det beskrevet, at danskernes aktive fravalg af nyheder sker, når de lidt for længe har følt sig overvældet af den negative energi, de oplever strømme ud af nyhederne.

De må simpelthen slukke for radioen, klappe den bærbare sammen eller flygte fra TV Avisen for at passe på sig selv. Og ofte flygter de i armene på en streamingtjeneste.

Men hvordan kommer man trætheden til livs?

De nyhedstrætte danskere efterlyser mere relevans og håb. Noget, som giver personlig relevans for den enkelte og håb for fremtiden.

Det er altså noget af en opgave, som de danske nyhedsmedier skal løfte, for at komme nyhedstrætheden til livs.

Hos Berlingske er brugen af data yderst vigtig i forhold til opgaven, man står over for.

”Med den digitale læsning ved vi langt mere om, hvordan læserne bruger vores site, og hvilke historier der interesserer dem. Vi er meget bevidste om vores målgruppe og med at arbejde med relevans, identifikation og det, vi kaldet begavet fascination,” lyder det fra Mette Østergaard, der fortsætter:

”Selvfølgelig er det en bekymring, hvis dele af befolkningen ikke mener, at de publicistiske medier er relevante for dem. Vi har en enorm formidlingsopgave i at gøre det væsentlige relevant, så læserne forstår, hvorfor de skal bruge deres sparsomme tid på at læse vores historier.”

Lyt til danskernes behov

Hos Nordjyske vil man fortsætte med at lave nyheder, som man allerede gør, men samtidig også beskrive de positive facetter af livet endnu tydeligere.

”Vi skjuler ikke hverdagens problemer, men vi er bevidste om at lave medier, der også viser andre facetter af vores liv – hvor der sker fremskridt, og hvor folk oplever glæde og succeser,” lyder det fra Karl Erik Stougaard.

Jørn Brock fra JFM er bekymret over den stigende nyhedstræthed, fordi nyhedstrætte brugere bliver væk.

”Vi har et medansvar for måden, vi behandler vigtige emner på. Vi vil vigtige ting med vores journalistik, og vi arbejder for demokrati og sammenhængskraft, som det hedder sig i vores kernefortælling. Men hvis vi samtidig skræmmer folk væk, fejler vi jo stort. Derfor giver det selvfølgelig anledning til refleksioner, når en stigende andel mennesker siger, at de får nok.”

Rapporten ’Medieudviklingen 2022’ giver et godt råd til de traditionelle nyhedsmedier, der ønsker at vende udviklingen:

”Lyt til danskernes behov, og giv de negative historier et ekstra skud relevans og håb.”