Branchens alarmklokker bør ringe

For de fleste journalister og andre mediefolk med nyhedsjunkie-tendenser og evigt opdaterede Twitter-feeds kan det helt at slukke for nyhederne lyde bizart. Som en ikke-mulighed.

Men selv om Mercedes Lykke Elmertofts historie måske er ekstrem, er det at fravælge nyheder langtfra et ukendt fænomen i medieforskningen.

Da RUC-rapporten ’Danskernes brug af nyhedsmedier 2022’ udkom i september, var undgåelse af nyheder et af de temaer, der vakte størst bekymring hos forskerne. I undersøgelsen svarerede 20 procent af danskerne, at de ’ofte’ eller ’nogle gange’ bevidst prøver at undgå nyheder. For fem år siden gjaldt det for 14 procent.

”Der er en stigende tendens til at fravælge nyheder, og det bør få branchens alarmklokker til at ringe,” påpegede Kim Schrøder, professor og medforfatter til rapporten.

Ifølge rapporten er det særligt er de yngre dele af befolkningen, der er tilbøjelige til bevidst at prøve at undgå nyhederne. Mere end hver fjerde under 35 år svarer enten, at de ’ofte’ eller ’nogle gange’ gør det.

En del forklarer det med de mange gentagelser i nyhedsdagsordenen – særligt når det kommer til politik og Covid – og en generel udmattelse over mængden af nyheder. Men den største andel på 44 procent af respondenterne under 35 år forklarer, at de aktivt undgår nyheder for ikke at komme i dårligt humør.

”Tallene for undgåelse af nyheder bør give anledning til selvransagelse hos nyhedsmedierne, når mange oplever, at de er ved at drukne i mængden af nyheder eller overvældes af nyhedernes ofte negative indhold,” konkluderer rapporten.

Psykologer mærker det

Nyhedsangst er hverken en klinisk eller officiel betegnelse. Men ifølge Marie Tolstrup, der er psykolog i egen praksis med speciale i børn og unge, er angst og ængstelse over nyhederne et tema, der går igen i mange af de samtaler, hun har i sin klinik.

Særligt de seneste år, hvor ikke bare corona, men også klimakrise, krig i Europa og – nu på det seneste – forsynings- og energikrise har præget nyhedsdagsordenen.

”Hvis man har en tendens til at bekymre sig for meget og have for meget fokus på, at verden er et farligt sted, så kan nyhederne virkelig trigge og forstærke de bekymringer,” fortæller Marie Tolstrup og forklarer, at det typisk kommer til udtryk som enten total undgåelse eller overdreven brug.

”Det kan få karakter af trussels­overvågning, hvor man læser og læser og tjekker og tjekker, fordi det giver en illusion om kontrol. Men vi kan jo ikke kontrollere, om der kommer krig i Danmark, ved at holde os orienteret i nyhederne. Derfor vil det ofte være en uhensigtsmæssig og vedligeholdende strategi.”

Samme billede bekræfter Carsten Juul, autoriseret psykolog med egen klinik og i øvrigt formand for Angstforeningen.

”Især i starten af Ukraine-krigen havde jeg nogle patienter, som virkelig gik amok i Twitter og nyheder for at få information, der kunne give dem ro i sindet. Men hvis der er noget, man ikke får ro i sindet af, så er det jo nyhedsmedier. Det er ligesom at gå på Netdoktor, hvis man har helbredsangst – det er også en dårlig idé,” siger han.

Fra overforbrug til kold tyrker

For 35-årige Noor Thomas Ímund Johansen er lige netop den beskrivelse meget genkendelig. Han har igennem flere år vekslet mellem skiftevis at overforbruge nyheder for derefter at lukke helt ned for nyhedsstrømmen for at passe på sig selv.

”Jo mere jeg tjekker nyheder, desto dårligere får jeg det. Der er hundrede procent et link mellem de to ting,” forklarer Noor Thomas Ímund Johansen, der tidligere har bestyret en kaffebar, men pt. er sygemeldt.

Spiralen begynder typisk, når en ny stor krise er under opsejling – for eksempel som da Rusland invaderede Ukraine.

”Jeg er godt klar over, at jeg er nødt til at forholde mig neutralt til det, jeg læser, men jeg kan have svært ved at styre det. Min hjerne og mit sind gør alt for at prøve at få kontrol. Jeg tjekker hele tiden nyhederne for, om der er dukket noget nyt op, eller om jeg har misset et eller andet mellem linjerne, der måske kan give mig ro,” fortæller Noor Thomas Ímund Johansen.

”Det ender ofte i en nærmest kvælende fornemmelse. Jeg kan blive fanget i et meget mørkt og ensomt rum. Og til sidst bliver jeg bare nødt til at cutte helt af for nyhederne og slette alle nyhedsapps.”

Han har lidt af angst og depressioner det meste af sit liv og er godt klar over, at hans adfærdsmønster nok ikke er den gængse nyhedsforbrugers. Alligevel tror han, at mange har en rem af huden.

”Jeg kan ikke lade være med at få den tanke, at det ikke tjener ret mange mennesker at læse nyheder hele tiden. Jeg tror, de store medier skaber mere frygt og ubalance end nødvendigt,” siger Noor Thomas Ímund Johansen.

En til- og fravalgsgeneration

Et besøg i kantinen på Professionshøjskolen Absalon i Roskilde tyder på, at han har ret. Her kender de fleste af de pædagog- lærer- og socialrådgiverstuderende, som Journalisten taler med, til det med i perioder at undgå nyhederne for ikke at komme i dårligt humør.

”Jeg bliver tit bare trist og ked af det over at se nyheder. Det er jo kun negativt, det der sker i verden, og der er ikke nogen løsninger – jeg kan ikke handle på det. Det kan påvirke mit humør resten af dagen,” fortæller Tatjana May, der er 31 år og læser til socialrådgiver.

Lærerstuderende Anna Sofie Stender Hansen har det på samme måde.

”Jeg lider i forvejen lidt af katastrofetanker, så det kan godt være brænde på bålet at følge med i nyhederne,” siger hun og fortæller, at hun især i starten af coronakrisen hele tiden fulgte med.

”Men efter et par måneder kunne jeg mærke, at det simpelthen påvirkede mig for meget. Og det er egentlig det samme nu med Ukraine og Putin. Jeg bor i Køge, og når man for eksempel pludselig kan læse, at russerne har været ude i Køge Bugt, så begynder tankerne jo at køre,” uddyber hun.

For Sonja Breinholst, lektor i klinisk børnepsykologi og leder af Center for Angst ved Københavns Universitet, er det ikke overraskende, at flere især unge aktivt undgår nyhedsmedier, fordi nyhederne påvirker deres humør negativt.

”Vi mennesker er jo skabt til at undgå ting, der ikke er rare for os. Samtidig har vi at gøre med en generation af unge, der er født ind i en kultur, hvor man hele tiden kan vælge til og fra, og som samtidig er blevet ekstremt eksponeret for nyheder på alle mulige platforme hele tiden,” siger hun.

Hun kalder det en hårfin balance, om man skal skrue op eller ned for nyhederne, hvis de trigger regulær angst og holder en søvnløs om natten. Total undgåelse kan nemlig også vedligeholde angsten.

”Men hvis vi går væk fra de angste og ængstelige og taler om mennesker uden psykiske lidelser, så gælder det jo om at gøre det, der giver energi og optimerer ens psykiske trivsel. Og der er det da ved gud heller ikke det bedste at sidde og følge med i nyhederne og høre om krig, politisk mudderkastning og spareøvelser hele tiden,” siger Sonja Breinholst.

Så måske er det i virkeligheden udtryk for en sund tendens, når flere danskere bevidst undgår nyheder?

”Ja, det er et udtryk for, at man siger fra, når man er for fyldt op af dårlige ting. Og hånden på hjertet, så er der jo langt imellem de positive nyheder for tiden. Jeg kan godt forstå, hvis mange synes, det er for deprimerende. Men jeg tror ikke, at de her mennesker kommer til at fravælge nyheder for evigt,” siger hun.

Livet bliver lettere

For Noor Thomas Ímund Johansen er det tydeligt, at han får det bedre, når han skruer ned eller i en periode helt slukker for nyhedernes foruroligende kværnen.

”Jeg synes i den grad, at det letter. Det bliver lettere at være i øjeblikket i stedet for i hovedet,” siger han.

Til gengæld holder hans totale pauser fra nyhedsmedierne sjældent mere end en uge. Måske to, måske tre.

”Jeg tror aldrig, jeg har kunnet få den op over en måned. Det er også kun 10 minutter siden, jeg var inde og læse breaking news om North Stream 1. Og det er jo det udfordrende ved det; jeg er totalt afhængig af det kick, som nyhederne er designet til at give mig – jeg kan blive helt høj af det,” forklarer Noor Thomas Ímund Johansen.

Men føler du ikke også en pligt som samfundsborger til at følge med i nyhederne?

”Man kan jo bare konstatere, at verden er crazy – det behøver du ikke at tjekke nyhederne for,” mener han.

Mercedes Lykke Elmertoft, der stort set ikke har opsøgt nyhedsmedier, siden hun for to år siden fik et angstanfald udløst af magtesløshed over at læse den ene dårlige corona-nyhed efter den anden, har det på samme måde.

”De vigtige nyheder finder mig jo alligevel – jeg taler jo med folk og kan ikke undgå at gå forbi avisforsider eller høre radio i butikker. Jeg har bare ikke brug for detaljer. Og det handler virkelig ikke om at være naiv eller lukke øjnene for verden. Jeg vælger bare ikke at lade det fylde hele mit liv,” siger hun.

Hvad har det gjort for dig bevidst at undgå nyhederne?

”Det har gjort, at jeg kan sove om natten. At mine tanker ikke løber løbsk. Og så har det gjort, at jeg kan have en lettere tilgang til livet. Nu kan jeg godt tænke, at min søn nok skal blive 100 år og få børn og børnebørn, der også kommer til at løbe rundt i bare tæer og plukke jordbær,” siger Mercedes Lykke Elmertoft.

–

Tre medier: Sådan laver vi nyheder til de unge og nyhedstrætte

TV 2 ECHO
Christian Lade Broch-Lips, redaktionschef:

”Faktisk oplever vi på TV 2 Echo, at de unge gerne vil debattere, forstå og have perspektiv på de nyheder, der er i samfundet. Vores nyhedsformidling er derfor ofte konstruktiv. Vi formidler og fortæller historier, som kan få de unge til at stoppe op og tænke over tilværelsen, og som de kan bruge til inspiration til gode snakke med venner og familie.

Vores aktualitetshistorier handler mere om vores liv end om samfundet. Mindre om, hvad magthaverne siger, og mere om, hvad mennesker gør. Vi bringer historier, som tager udgangspunkt i det, der fylder i hverdagen.

For os handler det heller ikke kun om at levere nyheder til unge, men i højere grad om at høre og forstå de unge stemmer. Og at vi i vores dækning repræsenterer de unge og tager deres generation seriøst.”

Foto: Safiya Thil

–

VERDENS BEDSTE NYHEDER
Thomas Ravn-Pedersen, chefredaktør og direktør:

”Undersøgelser har i årevis vist, at folk har et forkert billede af verdens tilstand. Det går ganske enkelt langt bedre på rigtig mange områder, end vi tror. De fleste hører bare ikke om det.

Derfor har vi i Verdens Bedste Nyheder nu i over 10 år lavet konstruktiv journalistik for at give et mere nuanceret billede af verden. Vi skriver om klimaet, global sundhed, fattigdom og verdens andre store udfordringer. Men vi gør det ved at præsentere løsninger, fremskridt, potentialer og handlemuligheder på problemerne.

Forskning viser, at læsere får lyst til at handle og engagere sig, når de bliver præsenteret for konstruktivt håb. Vi får hver uge beskeder fra læsere, der bekræfter os i, at der mere end nogensinde er brug for journalistik, der giver håb, og som taler ind i den magtesløshed, som så mange oplever i øjeblikket.”

Foto: Johanne Ravn Abildgaard

–

ZETLAND
Ida Ebbensgaard, chefredaktør:

”Nyhedstræthed er den største udfordring, journalistikken står over for de kommende år. Alle de andre udfordringer er ligegyldige, hvis folk bare slukker.
Der er heldigvis efterhånden masser af viden om, hvorfor især unge fravælger nyheder, som vi hver dag omsætter til journalistik her på Zetland.

Her er nogle overskrifter på det, vi gør – og som alle kan gøre:

• Først og fremmest: Lyt til dine brugere! Sæt den lytning i system.
• Fortæl historierne i stedet for at skrive dem som nyheder.
• Giv kontekst og forklar uden at fordumme.
• Undlad at presse alt ned i en politisk framing – den vane er et resultat af journalistisk tunnelsyn.
• Beskriv løsninger og nuancer i stedet for kun at skrive om det, der går galt. Den vigtigste årsag er jo, at nyheder går ud over folks mentale helbred. Hvad bidrager en nyhedshistorie om 24 dræbte børn i et masseskyderi i Thailand med i dansk kontekst? Intet – ud over at gøre folk deprimerede. Ingen relevans, inden væsentlighed, ingen identifikation, no nothing.”

Foto: Nicolai Westh