Ifølge pressemeddelelsen fra JP/Politikens Hus siger det danske mediekonglomeratet nu farvel til en mand, der har været tilknyttet i et kvart århundrede.

Mest præsent for mange vil dog nok være den omfattende uro, der for blot et år siden herskede i toppen af JP/Politikens Hus, hvor magtfulde ejerfonde stødte sammen, og den daværende bestyrelsesformand Peter Bartram måtte træde ud på grund af uenigheder om strategien.

Det var vel at mærke en strategi, som også koncerndirektionen i form af Stig Ørskov havde nikket ja til. Og også en kritik, som den detroniserede formand for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl, kritiserede i Politiken.

Journalisten har spurgt Stig Ørskov, om jobskiftet til den internationale medieorganisation WAN-IFRA i virkeligheden handlede om at komme væk fra JP/Politiken:

Det er ingen hemmelighed, at der har været uro i toppen af JP/Politikens Hus. Har det været udslagsgivende for din beslutning om at søge andre veje?

”Absolut ikke. Vi er langt forbi det punkt, hvor der var uenighed. Huset er et godt sted, så det har på ingen måde spillet ind. Tværtimod har jeg sjældent været så glad for mit arbejde, som jeg har været i den seneste tid. Og jeg synes, jeg efterlader et sted, hvor vi virkelig er i gang med at eksekvere på en strategi, som alle er enige om, og det glæder jeg mig meget over.”

Om beslutningen siger Stig Ørskov, at topposten i WAN-IFRA er en unik international karrieremulighed, som han havde svært ved at sige nej til, fordi hans hjerte brænder for medier, ytringsfrihed og publicisme.

Nu siger du, at alt er fryd og gammen i JP/Politikens Hus. Det lyder lidt som et politikersvar?

”Jeg synes ikke, man kan sige mere om den saga. Jeg har altid gjort mig umage for ikke at blande mig i ejerforhold eller spørgsmål mellem bestyrelse og ejere, og det gør jeg heller ikke nu. Til gengæld kan jeg sige, at virksomheden er et rigtig godt sted. Vi er godt i gang med at eksekvere på de planer, vi har lagt – selvfølgelig med de udfordringer, der følger med et omskifteligt marked.”

Du har også løbende fået kritik for at satse mere på opkøb end på investeringer i journalistik. Er den kritik fair?

”Jeg synes, det er mere nuanceret. Jeg tror ikke, du kan finde et nyhedsmediehus i Danmark, måske i hele Skandinavien, der har investeret så meget i nye journalistiske aktiviteter som JP/Politikens Hus. Vi har år efter år investeret et tocifret millionbeløb og ansat mange journalister til nye aktiviteter. Så jeg synes faktisk, vi står meget stærkt, også økonomisk.”

I rapporten ’Danskernes brug af medier 2025’, som lige er udkommet, kan man se, at Politiken, JP og Ekstra Bladet alle er gået markant tilbage i ugentlig rækkevidde de seneste 10 år. Er det tilfredsstillende at forlade huset med den erkendelse, at medierne spiller en mindre rolle end tidligere?

”Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at de spiller en mindre rolle, men det er klart, at teknologisk udvikling og ændrede forbrugsvaner stiller store krav til hele mediebranchen. Det er en udfordring, alle publicistiske medier kæmper med. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi finder svar på de udfordringer. Det bliver også en kerneopgave i mit nye job, at vi lærer af hinanden internationalt, og at vi kan bruge inspiration fra dem, der lykkes godt.”

Men er der blevet investeret nok i de tre kernebrands Politiken, JP og Ekstra Bladet, når nu deres rækkevidde er faldet?

”Man kan altid diskutere, hvor meget der skulle være investeret i netop dem. Men samlet set tror jeg ikke, du finder mange koncerner, der har investeret mere i journalistisk aktivitet, end vi har. Selvfølgelig ville vi alle sammen gerne investere endnu mere, men vi må også sikre en sund økonomi, så vi har den økonomiske frihed, der er garantien for vores publicistiske frihed.”

Så du mener, de tre store medier står godt rustet til fremtiden?

”Ja, det synes jeg. De er meget læste og respekterede medier med et stort potentiale. Opgaven vil altid være at styrke positionen og modgå de strukturelle udfordringer fra de store techgiganter, men udgangspunktet er godt.”

Når du ser tilbage på de mange år – et kvart århundrede – hvad er så det bedste, du har gjort for JP/Politikens Hus?

”Det må andre bedømme. Men jeg synes, det vigtigste har været, at vi har set realiteterne i øjnene og ageret på dem i stedet for at blive ofre for omstændighederne. Vi har udviklet vores eksisterende medier og turdet investere i nye. Det, synes jeg, kendetegner huset.”

Og det værste?

”Jeg ville ønske, jeg havde været endnu mere offensiv tidligere i forhold til både de store techgiganter og det politiske pres for at kontrollere medierne. Jeg har ofte kritiseret begge dele, men jeg er bange for, at jeg kom for sent i gang. Både i forhold til statsmedier og nu forslaget om en statsudpeget medieombudsmand, som vist vil være den eneste af sin slags i verden. Jeg ville ønske, jeg havde gjort endnu mere for at modgå de skadelige konsekvenser for de frie, uafhængige medier.”

Er det også noget, du tager med dig i dit nye arbejde? 

”Absolut. Det er højt på min agenda. Jeg tror også, det er en af grundene til, at jeg har fået jobbet, at jeg er klar til at stå op for mediefrihed og uafhængige medier. Jeg siger ikke, at jeg skal i krig med alle politikere, men vi må være på vagt, for appetitten på politisk kontrol med medier synes desværre at være umættelig.”

Og er det på din to-do-liste at ændre navnet WAN-IFRA, som måske er lidt tungt?

”Det er ikke det mest mundrette at forstå det navn, så det kan da godt være, at vi skal give det et serviceeftersyn ved lejlighed, ja.”

Stig Ørskov fortsætter på posten, indtil en erstatning er fundet.