Ved kommunalvalget i 2017 var meningsmålinger i nogle tilfælde forbavsende gode til at ramme partiernes valgresultat inden for decimalerne.

Men i andre tilfælde skød de vildt ved siden af, viser en gennemgang af 2017-meningsmålinger, som Journalisten har foretaget.

For eksempel lagde Berlingske en Gallup-meningsmåling fra København ud med rubrikken ”Socialdemokratiet risikerer vælgerlussing i København”, hvor der i underrubrikken blev spået om ”den laveste opbakning i 100 år med blot én uge til valgdagen”.

En uge efter så det bare en del bedre ud for Socialdemokratiet i København, da valgresultatet tikkede ind. Faktisk klarede partiet sig 4 procentpoint bedre end målingen i Berlingske, der havde en usikkerhedsmargin fra -1,4 til 2,8 procentpoint.

En lignende måling i Aarhus Stiftstidende i Aarhus Kommune foretaget af Jysk Analyse spåede også Socialdemokratiet 4,2 færre procentpoint end det endelige resultat ved valget.

Det mest markante fejlskud i Journalistens gennemgang af meningsmålinger fra 2017 var en måling fra Køge Kommune i Dagbladet Køge fra Jysk Analyse, hvor Venstre blev spået 6,7 procentpoint højere end valgresultatet.

Usikre vælgere

Ifølge professor og valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet er det i det hele taget vanskeligt at bruge meningsmålinger ved kommunalvalg.

”Vælgerne forlader sig i højere grad på deres landspolitiske partivalg, når de svarer på målinger undervejs i kampagnen, men ender så med at stemme noget andet,” siger han.

Selv om faldgruberne er velkendte, er der stadig flere danske medier, der anvender meningsmålinger ved kommunalvalget i år. Blandt andre TV Midtvest, der for eksempel i samarbejde med TV 2 Østjylland og Midtjyllands Avis har fået lavet en meningsmåling i Silkeborg Kommune.

Nyhedschef Niels Olsen fra TV Midtvest har tillid til, at meningsmålingerne foretaget af Jysk Analyse viser et godt øjebliksbillede af situationen i en kommune, men medgiver også, at resultatet kan blive et helt andet på valgdagen. I de enkelte tilfælde har Jysk Analyse spurgt lige over 1.000 respondenter.

”Jeg tror, man kan regne med, at resultatet på det tidspunkt, man får dem lavet, viser et øjebliksbillede af folkestemningen. Men selvfølgelig kan der være store ændringer fra det tidspunkt, man tager målingen, og til vælgerne sætter krydserne,” siger Niels Olsen.

Derfor er det også hans vurdering, at meningsmålingerne kan bruges til noget under dækningen af valgkampen:

”Der er ikke noget ved de to målinger, vi har haft indtil nu, der for alvor ser skævt ud,” siger han.

På Aarhus Stiftstidende har man ikke fået produceret meningsmålinger ved dette års kommunalvalg. Det skyldes for det første økonomien i det, men også problemer med validiteten, siger chefredaktør Jan Schouby:

”Jeg vil ikke sige, at vi ikke vil lave dem, men vi er blevet noget mere forsigtige,” lyder det.

”Jeg synes, det er godt stof, og det er sjovt at skrive om, men der er kun journalistik i dem til to dage, og de er hundedyre at lave. Og så har nogle af dem, vi har fået lavet, været decideret misvisende, og det er et problem,” fortsætter han.

Hans bud er, at man nok nærmere vil bruge meningsmålinger til meget konkrete spørgsmål om for eksempel lokalpolitiske emner i Aarhus.

DR’s exitprognose

Problemer med meningsmålinger ved kommunalvalg er velkendt, og i 2013 blev en såkaldt ”exitprognose” fra Epinion til en større sag for DR, der på valgdagen udgav et misvisende resultat.

Klokken 14:50 på valgdagen indikerede DR nemlig, at Socialdemokratiet på landsplan blot ville få 22,7 procent af stemmerne, men i det faktiske resultat endte Socialdemokratiet på 29,5 procent.

Prognosen blev så alvorlig en sag for DR, at man ved valget i 2017 helt droppede at lave meningsmålinger ved kommunalvalg. Efter de fejlslagne prognoser satte DR professor emeritus Søren Risbjerg Thomsen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet til at undersøge forløbet.

I dag er han gået på pension, men han fortæller til Journalisten, at konklusionen dengang var, at det ved kommunalvalg er vanskeligt at lave en god prognose:

”Min forklaring er, at vælgerne normalt tænker på partierne ud fra deres landspolitik, og derfor i nogen grad er tilbøjelige til at svare, hvordan de vil stemme, hvis der var folketingsvalg, selv om man spørger om et kommunalvalg. Det er først, når man kommer meget tæt på kommunalvalget, måske først når man står inde i stemmeboksen og ser, hvem der stiller op, at man beslutter sig for sin stemme,” lyder det.

Risbjerg-snittet

Selv har Søren Risbjerg Thomsen udviklet en matematisk model, det såkaldte ”Risbjerg-snit”, som har gjort ham i stand til at komme tættere på det endelige landsresultat ved kommunalvalg end meningsmålingerne.

”Det gør jeg ved at antage, at partiernes landspolitiske popularitet siden det sidste kommunalvalg kun slår igennem med cirka halv kraft. For de enkelte kommuner er denne metode dog langt mere usikker, netop på grund af de lokale forholds store betydning,” forklarer han.