Hvad blev der sagt i samtalen mellem direktøren for Nordens Hus i Island og den danske ambassadør, kort tid inden en planlagt visning af den udskældte DR-dokumentar 'Grønlands hvide guld' blev aflyst?

Det spørgsmål står ubesvaret hen, længe efter samtalen fandt sted i marts 2025.

For der findes ikke et telefonnotat, der beskriver, hvad der konkret blev drøftet i den telefonsamtale. Og Udenrigsministeriet svarer kun helt kort på Journalistens række af spørgsmål til sagen.

”Udenrigsministeriet har ikke – og har ikke haft – en holdning til, hvilke film der vises i Nordens Hus, og hvornår de vises. Det har ambassadøren til Island også gjort klart over for Nordens Hus,” oplyser Udenrigsministeriet i et skriftligt svar til Journalisten.

Svaret kommer, efter at to forskere fra universitetet i Islands hovedstad, Reykjavik, har rejst anklager om, at politisk pres var årsagen til, at filmen alligevel ikke blev vist som planlagt.

Stribe af ubesvarede spørgsmål

Det har ikke tidligere været muligt at få svar på en række spørgsmål fra Udenrigsministeriet, da der var regeringsdannelse i gang, første gang Journalisten forelagde historien for ministeriet.

Efter regeringsdannelse har Journalisten derfor igen henvendt sig til ministeriet med følgende spørgsmål:

• Hvorfor tog ambassaden kontakt til Nordens Hus om den visning?
• Hvad gik ambassadens bekymring på?
• Hvorfor findes der ikke et notat på den samtale?
• Hvordan hænger det sammen, at ambassadøren på den ene side skriver, at det ikke angår ambassaden, hvilke film der bliver vist hvornår – men alligevel har taget kontakt til Nordens Hus om selvsamme?
• De to forskere mener, at der er tale om politisk pres, og at Nordens Hus har bukket under for det pres. Hvad mener I om det?

Flere af spørgsmålene svarer Udenrigsministeriet ikke på i det to sætninger lange svar.

Takkede for at rejse problematik

Sagens kerne er, at de to forskere havde arrangeret en visning af den udskældte dokumentar. Visningen skulle finde sted i Nordens Hus den 22. marts 2025, og den 19. marts 2025 modtog den danske ambassade i Island en invitation til arrangementet.

Kort efter fandt en telefonsamtale sted mellem direktøren for Nordens Hus, Sabina Westerholm, og den danske ambassadør i Island, Erik Vilstrup Lorenzen. Det fremgår af en mailkorrespondance, Journalisten har fået aktindsigt i og tidligere har beskrevet.

”Tak for samtalen, og for at du gjorde mig opmærksom på problematikken i vores arrangement,” skrev Sabina Westerholm, direktør for Nordens Hus i Island, til den danske ambassadør, Erik Vilstrup Lorenzen, den 19. marts.

”Jeg har nu diskuteret sagen internt og med Nordisk Ministerråd. Karen Ellemann (generalsekretær for Nordisk Ministerråd, red.) tog faktisk selv kontakt i dag i samme ærinde, og hun var tydelig om, at filmen ikke kan vises uden en nuanceret diskussion, som placerer den i den rette sammenhæng,” skrev direktøren videre i sin mail til ambassadøren.

Journalisten har forsøgt at få aktindsigt i telefonnotatet knyttet til samtalen mellem direktøren og ambassadøren, men det notat findes ikke, har Udenrigsministeriet tidligere oplyst.

Ambassadøren tog kontakt

Sabina Westerholm har tidligere forklaret til Journalisten, at det var ambassaden, der gjorde hende opmærksom på den ophedede debat om 'Grønlands hvide guld' i Danmark. Det var efter den telefonsamtale, hun skrev en mail til ambassadøren og takkede for, at han havde gjort hende opmærksom på problematikken. Et par dage efter fik hun et kortfattet svar fra ambassadøren:

”Som også nævnt i telefonsamtale har den danske ambassade ikke en holdning til, hvilke film der vises i Nordens Hus, eller på hvilken dato det sker,” lød det fra Erik Vilstrup Lorenzen.

Det er den korrespondance kombineret med Nordens Hus' øvrige reaktioner, der får de to islandske forskere, Sólveig Ásta Sigurðardóttir, postdoc ved University of Iceland og forsker i kolonialisme, og hendes kollega, ph.d.-studerende Bryndís Björnsdóttir, til at hævde, at der var tale om politisk pres.

”Det er bekymrende, at direktøren for Nordens Hus ville opgive sin udøvende og kunstneriske autoritet til politisk magt,” har Sólveig Ásta Sigurðardóttir tidligere sagt til Journalisten.